Forside  ::  Apple Farm  ::  Fotogalleri  ::  Dansk Folkeparti  ::  C.V.  ::  Debat Indlæg  ::  Foredrag.net  ::  Kontakt 

Om mig og mit arbejde:

 
Apple Farm

 


Foredrag.net

 

 


Dansk Folkeparti

 


Vordingborg Erhvervsforening

 


Vordingborg
Udviklinsselskab

 


Troværdig information
om Israel

 


Support-Israel.dk


dyreneharenstemme.dk

Debat Indlæg

 

Nedenfor har jeg samlet en del af mine debatindlæg siden 2005, hvor jeg første gang stillede op for Dansk Folkeparti til kommunalbestyrelsen i Vordingborg. Dansk Folkeparti fik ved 2005-valget to mandater i den nye storkommune. Jeg blev genvalgt her i november 2009, og nu er vi tre medlemmer af Dansk Folkeparti i kommunalbestyrelsen.

Politik har altid været på dagsorden i vores familie, og debatten kan være meget højrøstet over middagsbordet. Jeg kan slet ikke lade være med at blande mig i politik – og jeg har den indstilling, at hver enkelt af os kan gøre en forskel, hvis vi gider! Jeg gider! Om jeg kommer til at gøre en forskel, vil jeg lade andre bedømme – men jeg vil gøre mit bedste til at bidrage til, at vi fortsat skal leve i et dejligt, frit samfund, hvor alle vores gode demokratiske værdier fortsat er højt på dagsorden.

Debat indlæg er hovedsageligt optaget i Sjællandske.

_____________________________________________________________________________________

 

Juni 2010

 

En bestemt gruppe råber op!

Jeg indvandrede til Danmark for 30 år siden fra England - men har jo siden ofte været frem og tilbage. Begge lande har forandret sig utrolig meget. Jeg voksede op i et multikulturelt samfund. I mine skoler i London var vi børn og unge fra mange nationer. Mennesker kom til England for at dele vort frie demokrati og for at glæde sig over mangfoldigheden. Målet var det samme; nemlig at leve sammen i et tolerant, åbent og frit samfund.
Men så kom sammenstødet! Én bestemt gruppe ville ikke anerkende vores måde at leve på. Så kom Salman Rushdie sagen - og konflikter og krav. Der skulle tages hensyn. Andre indvandrergrupper krævede ikke disse specielle hensyn. Danmark fik sine indvandrere også, og tendensen er den samme: Én gruppe råber op i hele Europa. Hvorfor gør de det? Hvorfor kan de ikke nyde vores dejlige frie, åbne og demokratiske samfund sammen med alle os andre? Var mange af disse mennesker ikke flygtninge - som flygtede fra tyranner og ufrie samfund? Hvorfor kræver de så nu, at vi skal lave vore samfund om til det, som de flygtede fra? Jeg ønsker inderligt, at disse mennesker vil se - at de fleste af os her i Europa er glade for at leve sammen med alle mulige spændende mennesker - men de skal have lyst til at dele vores demokratiske værdier - ellers synes jeg at de skal finde et andet land at bo i.

 

 

En fornærmelse mod ægte humanister.
“Israel har begået en massakre,... en ny massakre begået af den zionistiske regering!” “Et uberettiget terroristangreb!”. “En barbarisk handling!”
Disse ord haglede ned over Israel fra nogle af deltagere i FNs møde den 2. juni - og de kom fra lande som Saudi Arabian, Bahrain, Qatar, Cuba og Nicaragua.

Jeg bliver nødt til at stille spørgsmålet: Var “Fredens Flåde” humanitær eller ej? Og for at besvare spørgsmålet skal man undersøge arrangørernes formål, og metoderne, der blev anvendt.
Først må jeg sige, at Israel - det eneste demokratiske samfund i Mellemøsten, igennem de seneste 18 måneder har leveret mere end 1 million tons humanitær bistand til Gaza, og at Israel generøst tilbød at modtage flådens last i den nærliggende havn Ashdod - for efter en inspektion at sende det hele videre til Gaza. Arrangørerne afviste imidlertid dette tilbud. For formålet var ikke nødhjælp, men alene at lave ballade. Dermed ønskede de ligefrem en fysisk konfrontation. Humanitært??

Ved skibenes afsejling fra Cypern råbte deltagerne "Intifada - Intifada" og "Khaybar, Khaybar, Ah jøder, hæren af Muhammed vender tilbage." En af dem erklærede, at formålet med aktionen var en af to gode ting: 1. At nå martyrium. 2. At nå Gaza. Gad vidst, om alle de nyttige idioter, som blev lokket med fra flere lande, råbte med i kor - eller om de bare stod og gloede, fordi de ikke anede, hvad der blev råbt?

Og hvilke midler anvendte disse humanister så? Jo, man havde metalstænger, knive, økser, sling-shots, molotov-cocktails og skydevåben. Humanitært?? Nej, selvfølgelig ikke. Midlerne bærer præg af at være organiseret af IHH - en islamistisk organisation med tætte forbindelser til Al-Queda og Hamas.

I FN sidder repræsentanter for nogle af verdens førende humanitære organisationer, fra Den Internationale Komité for Røde Kors, FN's Flygtningehøjkommissariat, og FN's Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender. Lad os spørge disse pæne mennesker; Er det de midler, humanister bruger i deres arbejde? Svaret kender jeg: Selvfølgelig nej! Derfor er den vedtagelse, som FN kørte igennem den 2. juni en hån mod verdens ægte humanister.

 

 

 

Maj 2010

Danskere arbejder allerede over.....

Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti rydder avisforsiderne med deres forslag om ekstra 12-minutters arbejdsdag. Jeg blev ærlig talt overrasket! For det er som om, disse to toppolitikere ikke kender det mindste til virkeligheden i vores danske hverdag. Og havde de gjort det, havde de nemlig vidst, at danskerne allerede arbejder over - og en hel del endda!
Danskerne er faktisk besat af arbejdsiver. To tredjedele arbejder over mindst én gang om måneden. Halvdelen siger, at det er nødvendigt, og hver tredje gør det, fordi de simpelthen har lyst. Magasinet Arbejdsmiljø lavede i 2008 en undersøgelse, som viste, at det vrimler med arbejdsivrige på de danske arbejdspladser. Hver femte arbejder over dagligt eller næsten dagligt, og i alt 47 procent arbejder over mindst en gang om ugen. Derudover er danske kvinder blandt dem, som arbejder mest i Europa - ifølge data fra Euro-Stat, marts 2009.
Så velkommen til virkelighedens verden, Helle og Villy!

April 2010

Den køber jeg ikke, Mette!

Kære Mette Høgh Christiansen – dit svar i fredags til mit indlæg i avisen den 19.4 “Penge til ældre går i kommunekassen” - køber jeg ikke. Din beskrivelse af vore økonomiske problemer i kommunen er også vi i Dansk Folkeparti klar over, og vi vil gerne bidrage, hvor vi kan for at finde besparelser, så længe det ikke går ud over de svageste. Men jeg må sige, at jeg synes, at dit svar er en sludder for en sladder – og hvorfor nu det? Jo, for der ligger jo stadigvæk 6 mio. kroner, øremærket til de ældre, og venter på at blive brugt. Og jeg må derfor spørge dig, som er formand for Socialudvalget: Hvorfor, når vi nu snart er i maj måned, er disse penge ikke endnu blevet frigjort til deres formål, at hjælpe vore ældre?

Jeg må også sige, at du har misforstået sagen omkring de 3.1 mio., som Dansk Folkeparte sikrede Vordingborg Kommune via Finansloven. Disse penge har ikke noget med det budget, som vi alle har været med til at lægge. Nej, det er penge, som er ekstra-bevillinger, som skal bruges på ældreplejen. Jeg ser frem til – og det samme gør Ældresagen sikkert også -  at høre lige præcis, hvordan du som socialudvalgsformand har tænkt dig, at disse penge kommer vore ældre til gode. Og lige så interessant: Hvornår?

 

April 2010

Penge til ældre bliver slugt af kommunekassen

Jeg er ikke i tvivl om, at der er økonomiske problemer i Vordingborg Kommune - men jeg er chokeret over at erfare, at midler, der er øremærket i aftaler både på Christiansborg og i budgetforliget i Vordingborg, bliver konsekvent holdt tilbage fra vore ældre.  

Ved finansloven for 2010 fik Dansk Folkeparti gennemført flere goder til fordel for vore ældre. Blandt andet en pulje på 300 mio. kr., som blev fordelt til alle kommuner for at styrke ældreplejen. Ekstra og nye penge til kommunerne! Vordingborg fik tildelt 3.180.000 kr.
Flere steder i landet modarbejder S og SF denne ældrepulje (Odense, Favrskov, Rødovre og Albertslund) - og nu måske også i Vordingborg. De 3.180.000 kr kroner, som DF fik øremærket til de ældre i Vordingborg, bliver nu måske brugt til at rydde op i det økonomiske rod i det generelle budget.

I et ikke-acceptabelt svar til Ældresagen (15/4), som berettiget efterlyste disse mange penge, skriver borgmester Henrik Holmer (S): “Eftersom Vordingborg Kommune står i en vanskelig økonomisk situation, er der endnu ikke taget stilling til anvendelsen af de tildelte midler.” Mon ikke Socialdemokraterne finder ud af, at disse penge skal ende i kommunekassen - frem for at komme de ældre til gavn og glæde – som der ellers var taget stilling til ved Finansloven?

I Vordingborg sikrede Dansk Folkeparti sammen med Venstre også ekstra penge i budgetforliget i en såkaldt “demografipujle”, som skulle bl.a. rette op på nominering på ældreområet efter de strenge budgettilpasninger i 2009. Socialudvalget fik dengang at vide, at der var brug for 6 mio. kroner for at bringe nomineringen op til et “anstændigt niveau”. Disse blev øremærket i budgetforliget, men indtil videre er disse penge heller ikke overført til ældreområdet!

Februar 2010 

Bekymrende tendenser
Jeg er nu blevet dansk statsborger, men England er mit fødeland, og jeg har en stor familie derovre. Jeg følger derfor tæt de udviklinger, der sker med mit gamle land. Det er ikke hyggelig læsning. For eksempel om de 10 shariadomstole, der lige så stille blev oprettet i 2008, som giver shariadommere ret til at dømme muslimske borgere - dvs udenom britisk lovgivning. Eller sagen om de 1.689 moskéer, hvoraf rigtigt mange er stormoskéer, og hvor for nylig af TV4 blev afsløret som steder, hvor der prædikes uhyggelig islamisme, og som tiltrækker unge mennesker, som ingen planer har om at søge efter en moderat  islam. I The Daily Mail hér den 9. februar, kunne man læse om en skolelærer fra East London, som blev fyret sit job på Bigland Green Primary School, fordi han flere gange klagede over de forfærdelige holdninger som eleverne, hvor næsten alle er etnisk minoriteter, demonstrerede i klassen. Læreren, Nicholas Kafouris, kunne fortælle om holdninger som “vi hader alle kristne og jøder”, og “World Trade Center bombemænd er helte og martyrer”. Børnene jublede af glæde, da de hørte i nyhederne om folk fra andre religioner end islam, der blev dræbt - og vi taler altså om børn i otte-ti års alderen. Da læreren søgte løsninger hos skoleinspektøren over denne aggressive racisme blandt børnene, blev han anklaget for at overdrive og at han ikke kunne holde disciplin i klassen. Selv om han gang på gang forsøgte at få problemet løst, blev han til sidst fyret. 18 lærer er rejst fra skolen pga racisme siden 2004. Problemerne fortsætter da der er ingen, der ville tage opgøret med børnene eller med forældrene. Det er jo forældrene, som er ansvarlige for deres børns holdninger. Rigtig mange områder i England er nu tabt til sharialovgivningen, uhyggelig islamisme og der er mange skoler, hvor både elever, forældre og lærer kun har foragt for “de vantro svin” - for at bruge nogle af børnenes egne ord fra Bigland Green Primary School.

 

 

Februar 2010 

Mangfoldighed!?
Der er rigtigt mange ord, som vi har lært at bruge i dagligdagen her over de sidste 10-15 år - som foreksempel medmenneskelighed, multikulturalisme, menneskerettigheder, humanisme, globalisme og mangfoldighed.  Mangfoldighed er et ord, som jeg tit hører, når diskussionen drejer sig om de konflikter, der opstår med folk, der følger Islams ord - at mangfoldighed er vigtigt for vores samfund. Jeg er helt enig - uden mangfoldighed og at vi lærer af hinanden og respekterer hinanden, ville al fornyelse og udvikling gå i stå. Men mangfoldigheden er et interessant ord - som indebærer, at vi kan leve, tro, arbejde, udvikle, lære og respektere hinanden på mange forskellige måder. Det er super fint, og noget, som de fleste af os ville tage godt imod. Men hvad hvis vi i vores samfund, i vores bestræbelse på at være mangfoldig - inkludere og tage godt imod folk, som bestemt ikke er interesseret i at lære af mangfoldighed? Det modsatte af mangfoldighed er enfoldighed. Og hvad er så enfoldighed? Det er at man er blind for andet, end det man selv mener eller tror på, at alt det, de andre mener eller tror på, er det decideret forkert. At det kun er én selv, der har “sandheden” og alle de andre, der ikke tror på denne “sandhed” er de vantro og derfor ingen betydning har. Hvordan, vil jeg gerne spørge, er det overhovedet muligt at inkludere enfoldigheden med mangfoldigheden?

 

 

November 2009 

Ualmindeligt mange grove ord mod DF
Sjællandskes chefredaktør, Søren Baumanns ualmindeligt grove leder mod Dansk Folkeparti i avisen onsdag chokerede mig. Lederen handlede om DFs forhandling med regeringen om Finansloven 2010. Grunden til at lederen chokerer mig, er at Søren Baumann, en gammel rotte i journalistkredse, for en stund - midt i sin forargelse over Dansk Folkeparti - har glemt, hvad det vil sige at være regeringens støtteparti - og den indflydelse, der følger med denne rolle. De Radikale Venstre havde samme rolle i mange mange år med at presse diverse regeringer. Deres krav blev dog ikke så udstillet, da de var en del af regeringen - men ikke desto mindre havde det lille parti lige så meget magt denne gang.
Men i lederens korte længde bruger Søren Baumann et hav af skældsord  jeg gentager dem her samlet : “umanerlig frækhed, plat afpresning, groft, opportunistisk, smart spin, usmagelige, ubehagelig, overmodige lykkeriddere, DF-hykleri, lefler, fremmedhadere, lov-og-orden fantaster, opsigtsvækkende, anstødelig omgang og arrogant”.
Puh ha - Jeg skal lige love for, at der snart er valg...! Jeg tror ikke at noget andet parti nogensinde har været udsat for et så febrilsk og frådende overfald med så mange grimme skældsord i en leder fra vores lokalavis's chefredaktør. Mærkeligt, at Søren Baumann vil være det bekendt.

 

 

September 2009

De hellige røde soldater
Efter artiklen med mig i avisen fredag (18/9) – kastede George Fogh og Magnus Heunicke sig frådende over mig, fordi jeg fra mit reklamebureau har lavet Dansk Folkepartis “moskéannonce” med fotomanipulerede krumsabler på toppen.

De skriver, at det er “pinagtig, ynkelig propaganda - og hadsk” og at jeg “vækker den indre svinehund til live”. MF Magnus Heunicke (S) mere end antyder, at denne form for markedsføring fra politiske partier ikke har været brugt siden “de regimer, der forpestede det 20. århundredes Europa”. Han mener selvfølgelig bl.a. nazister. George Fogh skriver det ligeud – men det har han gjort så mange gange før.  

Men disse to hellige røde soldater glemmer bekvemt, at de selv bruger metoder som de beskylder mig for. De manipulerer gang på gang, at DF’er er nazister og roden til alt ondt. Magnus Heunicks egne partifæller i DSU (Soc.dem ungdomsparti) tegnemanipulerede her under EU valgkampen en “film plakat”, hvor de tegnede Morten Messerschmidt som en ung nazist – de kaldte selv plakaten “let provokerende” - ja, ha ha! De rødes tidsskrift, Politikens egen tegner Roald Als viser konsekvent Pia Kjærsgaard i en stinkende sump. Man har også tegnet hende som svin, rotte, heks og ekskrement , mens de kalder deres tegninger “kunst”!   Bogen “Ondskabens Ikon” af Geoffrey Cain beviser i al sin tydelighed en sammenligning med alle disse grusomme tegninger fra venstrefløjen af Pia med, hvordan nazister tegnede jøder som samfundets hadeobjekter. Du godeste! – hvad DF har ikke skullet lægge ryg til igennem partiets 14 år. Og man bliver ved også her i Sjællandske, hvor redaktionen med krumme tæer forsvarer artiklen over for Magnus Heunicke med, at man skam også havde en leder, som tog afstand fra DFs kampagne. Ja så ved vi, hvor Sjællandske står.

Men om DFs annoncer forarger? Ja, det gør de – og det er vigtigt, fordi debatten – den skal vi have. Den skal ikke ties. DF vil ikke acceptere, at venstrefløjen, som de så mange andre gange har gjort, fuldstændig uden politisk vision ændrer det danske samfund til et parallelsamfund. Det er disse fejltagelser, der har skabt “os og dem” - det er ikke Dansk Folkeparti. Siden 1983 har politikere med deres totalt forfejlede, ukontrollerede indvandring forandret Danmark. Nu vil de gerne have store moskéer rundt om i det ganske land. Det vil DF ikke. Vi mener, at religion er en privat sag – og rundt om i Europa har store moskéer vist sig at være et meget stort problem, hvor deres aktiviteter direkte modsætter sig demokrati og integration. Der er ikke en dag, hvor islam på den ene eller andet måde fylder vore nyheder. Kan man forklare mig, hvorfor man skal give så meget plads til islam i vort samfund, når islam ikke accepterer religionsfrihed? Det er en gåde for mig.

Venstrefløjen beskylder DF for at være svinsk og sammenligner os helt åbenlyst frækt med at være nazister. Disse røde må gerne bruge disse fanatiske metoder, men DF må ikke lave en fotomanipulation til at sætte en debat i gang omkring moskéebyggeri i Danmark. Jeg takker hver dag for Dansk Folkeparti, som har trodset denne type af  mennesker, som sætter sig selv op som dommere mod os andre – de burde skamme sig.

 

 

September 2009 

Naive og useriøse
Jeg plejer med stor interesse at læse avisens ledere – men lederen torsdag den 10. september om moskébyggeri i Danmark er dog det mest naive og useriøse, jeg længe har læst. At sammenligne Jehovas Vidner med fundamentalistisk islam er langt ude. Man kan mene hvad man vil om JV, men disse mennesker truer ikke ligefrem Danmarks kultur og demokrati. Dansk Folkeparti styrker Danmarks grundliggende demokratiske frihedsrettigheder, når vi advarer - og ja, “med skræmmekampagner”, som viser faren ved mange aspekter af islam. Hvis Dansk Folkeparti ikke havde eksisteret, så ville Danmark have tilstande som der findes i Sverige og England, hvor immigration er helt ude af kontrol og hvor store grupper af fundamentalistiske muslimer bestemmer fremgangsmåden for udviklingen i landene - fordi der ingen der tør tage kampen op, for at bevarer den vestlige identitet og kultur - som Dansk Folkeparti mener kommer først i vores land. Alle er velkomne i Danmark, hvis man overholder “de grundliggende demokratiske frihedsrettigheder” - men store moskéer rundt om i Europa viser gang på gang, at mange af disse steder er reder for terrorisme. Jeg savner, at demokratiske og moderate muslimer verden over demonstrerer mod deres fundamentalistiske trosfæller - men vi må erkende at disse mennesker er utrolig usynlige - man kan spørge sig selv hvorfor.


August 2009 

Vuf Vuf til Socialdemokratiet
I følge flere socialdemokratiske kandidater, der nu op til kommunalvalget pludselig har fået gang i pennen og skriver i vores lokalaviser, hører vi nu igen en masse om sammenligningen mellem Dansk Folkeparti og Dansk Kennelklub -, at vi er hunde, at vi er svinehunde, at vi ikke er stuerene etc. etc. Helt ærligt: Er det virkelig det bedste, socialdemokratiske kandidater kan finde frem til som indholdet af deres valgkamp-læsebreve  - nemlig at svine Dansk Folkeparti til på sådan en vulgær måde.  
Men måske kan jeg et eller andet sted godt forstå, at man bliver nødt til at skal bruge sådan metoder for at fremhæve sig selv, for hvor må det da være svært for Socialdemokratiet at forsvare de sidste fire års forfejlede socialdemokratiske politik i Vordingborg Kommune, hvor økonomien i dén grad sejler. Så, når man er løbet tør for ordentlige politiske argumenter for hvorfor man skulle sætte sin kryds på “S” tyer man til andre "metoder" - nemlig at kaste lort på os, for derefter at sige, at vi lugter....  Utroligt, at Socialdemokratiet vil være sig selv bekendt. Og egentlig fantastisk, at den pæne borgmester Henrik Holmer uden videre accepterer, at de S-kandidater, han har ansvar for, opfører sig så mærkeligt.

 

 

Juli 2009 

Den synkende skude!
Da flere socialdemokrater her i spaltene har sået tvivl om, hvorvidt det nu er rigtigt med fremlægningen af Vordingborgs dårlige økonomi - har jeg lyst til, som orientering til borgerne, at citere direkte fra KPMG - Revisionsberetning for Vordingborg Kommunes regnskab 2008 og hvori det hedder: “Det er vores vurdering, at Vordingborg kommunes økonomi er inde i en meget dårlig udvikling. Der har været store problemer med at holde de vedtagne driftsbudgetter, hvilket har øget presset på kommunens likviditet. Prognoserne for 2009 viser, at denne udvikling fortsætter. Det altoverskyggende problem er dog, at likviditeten ikke længere er til stede, og 365-dages gennemsnittet ventes at vøres tæt på 0 ultimo 2009. Når 365-dages gennemsnittet er faldende over hele året til ca. 0 ultimo, vil gennemsnittet med stor sandsynlighed være negativt i løbet af 2010. Derfor er det bydende nødvendigt, at kommunen sætter alt ind på at tilpasse aktiviteterne til de vedtagne driftsbudgetter, og at investeringer tilpassen den faktiske økonomi.”
Kommunens budgetarbejde for 2010, der skal foregå de kommende uger, bliver således enormt problematisk - allerede nu er der tale om skattestigning for at afhjælpe problemerne, men det fik flertalsgruppen allerede dispension for at indføre ved sidste budgetforlig for 2009. Man kan ikke ligefrem sige, at det hjalp! Dansk Folkeparti er villig til at se på, hvordan vi kan hjælpe med at holde den synkende skude sejlende. Vi har i flere år råbt, at man først og fremmest skal få sat en spuns i hullet - og kaste vand overbord. Alt imens at Socialdemokraterne og Co. bliver ved med at slå flere huller i skuden.

 

 

Juli 2009
Økonomisk-rod går ud over Vordingborgs svageste
Jeg må indrømme, at jeg for tiden er en smule rystet. Hvorfor? Jo, ved kommunalbestyrelsesmødet i juni gik alle partier undtagen DF med til besparelse i 2009 på følgende områder: at ældre skal betale mere for udbringning af visiteret mad, at den første indkaldelse til tandpleje for 1 1/2års alderen afskaffes, at hjælp til mundhygine på ældrecentre samt undervisning af plejepersonale stoppes og at dagtilbud til stoffmisbrugere reduceres.

Rystet er jeg også fordi flertalsgruppen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, De Radikale og De Konservative) ved samme møde også vedtog en række besparelser for budgettet 2010 og frem, udenom de forhandlinger, man normalt bruger, nemlig “budget forhandlinger”. Disse er med ét snuptag fjernet. Flertalsgruppen har besluttet en kæmpebesparelse, især på områder der kommer til at påvirke de absolut svageste i vores kommune.

Hvorfor gjorde de det? Jo, rodet i Vordingborg kommunes regnskab har stået på næsten lige siden starten af den socialdemokratiske Henrik Holmers borgmesterperiode, og vi i Dansk Folkeparti har lige fra starten prøvet at råbe op, endda flere gange. Økonomistyring har næsten ikke været at finde i de tal, vi har været præsenteret for. Igen og igen skulle der strammes op - budgetter holdt ikke!  Men så blev vi lovet at budgetter skulle holde, at der var indført en intern kontroller, og at økonomiske styringsredskaber var indført. Jo, tak!

Men da budgettet skulle lægges for 2009 kunne vi i Dansk Folkeparti ikke være med til budgetforliget. Der var flere grunde. Flertalsgruppen vil hæve skatten, som vi mente ikke var en ordentlig løsning, og der var planer om alt for mange store byggeprojekter, som vi mente der ikke rigtig var økonomi til.

Kort tid ind i 2009 stod det klart, at flertallets budgetforlig ikke ville holde for 2009. Direktionen blev bedt om at lave forslag til sparekataloger. På underlig vis blev disse sendt ud til offentligheden, der så troede at skoler, institutioner og beskyttet værksteder skulle lukkes og arbejdspladser var truet. Dette resulteret i store demonstrationer - hvorefter flertalsgruppen kunne berolige de urolige med, at de ingen skoler, ej heller beskyttede værksteder skulle lukkes. Sikke en gang politisk spin - og hvis det ikke var bevidst spin - så var det nok det værste politisk makværk jeg har oplevet. For besparelserne står der stadig ...

Så blev DF anklaget over at ikke være med til at finde løsninger - ja tak - men man kan råbe så højt man vil - men lidt hjælper det hvis der ikke er nogen der hører efter.

 

 

Februar 2009

Fantasifulde angreb på Israel
Jeg skal love for at der er kommet fuldstændig fantasifulde og udokumenterede angreb på Mellemøstens eneste demokrati, Israel, siden mit første og andet læsebrev i Sjællandske.
Udover George Fogh er det nu også Hamaed El-Beltagi, som synger med på sangen. For enhver, der kender noget til sagen, er det desværre tydeligt, at disse herrer bevidst fordrejer diverse tal - faktisk på samme måde som deres venner i Hamas har gjort det hele vejen igennem i den seneste Gazakonflikt.

Fogh og El-Beltagi springer elegant over, og undgår at tage stilling til de oplysninger jeg oprindelig gav. For eksempel, når Hamas bruger og indrømmer at brug civilbefolkningen som skjold, og når Hamas benytter ambulancer som transportmiddel - så er det jo klart, at ikke-militære folk bliver dræbt. Ambulancefolk fordømmer Hamas for disse handlinger. Eller når Hamas sender forkerte informationer ud til verden omkring dødsstal - for eksempel 43 dræbt ved bombning af en FN skole den 6. januar, hvor i virkeligheden kun 3 mennesker omkom - og de døde og bombning var slet ikke på skolen, men i bygningen ved siden af. Eller når Hamas stjæler nødhjælp - hvorfor fordømmer Fogh og El-Beltagi så ikke terrororganisationen Hamas?

Hvorfor har Fogh og El-Beltagi i stedet travlt med at fordømme mig? Jeg præsenterer dokumenteret information, som de to herrer ikke tager stilling til. Forskellen mellem mig og disse herrer er - at deres mission, lige meget hvilken dokumentation der kommer frem, er ét langt angreb på Israel og på det jødiske folk. Mit ærinde er såmænd bare, at vi skal have de rigtige informationer frem for at kunne løse denne, for såvel jøder som arabere, ulykkelige konflikt. Begge parter har lidt nok under jernnæven fra diverse fanatiske grupperinger, som ikke har andet på hjernen end at Israel og jøderne skal fjernes fra jordens overflade.

 

 

Februar 2009

Mellemøstkonflikten - en lang og blodig affære
George Fogh skriver i Sjællandske, den 3. februar, om konflikten i Mellemøsten, og retter deri kritik mod mit indlæg af 31. januar, hvor jeg skriver om den seneste militære konflikts mange udokumenterede angreb på Israel. Konflikten dernede er en meget tragisk, lang og blodig affære. Men det er altså alt for letkøbt bare at sige, at alting startede med Israels Selvstændighedskrig i 1948. Det er korrekt, som George Fogh skriver, at ca. 750.000 arabere flygtede ud af det britiske mandatområde, Palæstina. Men på præcis samme tidspunkt blev ca. 800.000 jøder fordrevet fra arabiske lande som Irak, Marokko, Yemen, Iran, Ægypten, Libanon og Jordan - og søgte tilflugt i den nye stat. Og hvornår begyndte så de indbyrdes blodige opgør mellem jøder og arabere? Et godt bud var at starten var i august 1929 i Hebron og Safed, hvor 152 jøder blev dræbt af arabere - hvilket tvang 4.000 jøder til at måtte flygte fra deres hjem.

Det kunne måske også interessere George Fogh at vide, at der faktisk var jødisk flertal i Jerusalem ved år 1900, og at der ved Anden Verdenskrig boede 450.000 jøder i Palæstina, og at de fleste af dem havde et fortrinligt forhold til deres arabiske naboer. Nævnes kan også, at de første jødiske landbrugskollektiver i Palæstina i nyere tid blev startet allerede i 1850erne. Med den store jødiske immigration fra ca. 1845 og frem - og med den store økonomiske indsprøjtning det førte med sig, fulgte også en stor arabisk immigration fra omkringliggende lande. Uinteressant er det ej heller at vide, at der p.t. bor ca. 1.2 mio. arabere i Israel - som, med undtagelsen af værnepligt, har alle civile rettigheder. 10 procent af det israelske parlament er arabiske mandater.

Konflikten er således ikke lige til at skære til i sort-hvidt, som George Fogh forsøger. Jeg kan i øvrigt anbefale Fogh at læse min mands, Søren Espersens bog fra 2007, "Israels Selvstændighedskrig". Bogen fik, da den udkom, fine anmeldelser i landsaviserne.

 

 

Januar 2009

Nul-tolerance over for vold i Vordingborg Kommune
Jeg er rystet over de seneste meldinger fra en privatborger, hvis søn blev slået ned af bøller - og over politiets udmelding om, at man er klar over hvem denne gruppe er.

Det er ikke godt nok - og jeg vil nu kræve, at der skal indføres nul-tolerance over for vold i vores gader i Vordingborg.
Jeg agter at tage denne sag op ved det først kommende kommunalbestyrelsesmøde, hvor jeg vil gøre Borgmester Henrik Holmer klart, at det overordnet er hans ansvar - sammen med politiet at sikre, at alle kan færdes sikkert og trygt på gader og veje i vores by.
Der skal iværksættes et samarbejde mellem kommune og politi - og eventuelt med nogle af de unge - så vi kan få gjort Vordingborg til en by uden vold og hærværk.
Vi vil ikke længere acceptere, at bøller, voldsmænd og hærværksmænd sætter dagsordenen i Vordingborg - og truer ordentlige unge på livet - og forøver vold imod dem.

 

 

Januar 2009 

Udokumenterede angreb på Israel
Grænsen er nu nået for mediernes udokumenterede angreb på Israel. Den sidste uge siden Israels tilbagetrækning fra Gaza har dækningen været ganske fortvivlende.

Som medredaktør for www.israel-info.dk får jeg dagligt oplysninger fra diverse medier i Danmark, Israel, USA, England samt diverse kilder indenfor andre af verdens medier og efterretnings informationer, og det har undret, hvorledes medierne lader sig rive med af fantasifulde historier, fabrikeret af Hamas og Hizbollah. Det fører til udokumenterede angreb på Israel - med hyppig brug af ord som “civil massakre” og “etnisk udrensning” - samt ligefrem “krigs-forbrydelser”.

Radioavisen vækkede mig tirsdag morgen med en reportage fra Gaza. Journalisten havde snakket med en mand, som beskrev hvordan Israels soldater havde brugt hans hus under angreb og smadret alt, stjålet børnenes sparepenge, og slæbte familiens madrasser væk. Journalisten beskrev dette som  ”krigs-forbrydelser”...

Noget at det værste jeg har oplevet i dækningen af forholdene i Mellemøsten er den uforskammede mangel på dybtgående kritik af Hamas og Hizbollah. Jeg savner historier i både aviser og TV, som vi ellers kan læse på nettet fra diverse meget troværdige kilder om ægte krigs-forbrydelser, begået af disse fanatiske organisationer hvis mål er at fjerne Israel fra verdenskortet og at fjerne jøderne.

I de sidste uger har man for eksempel set reportager, der konkret beviser at Hamas brugte Røde-Kors / Røde Halvmåne-ambulancer som transport af både våben og Hamas-krigere. Derudover kunne ambulancefolkene bekræfte, at Israel ikke havde forhindret ambulancer i at komme frem til sårede - tværtimod. Men historien i vores medier var, at Israel forhindrede ambulancer i at kom frem. Aldrig hører vi en lyd om de sygehuse, Israel har åbnet i nærheden af Gaza for at behandle sårede - og om nødvendigt overfører særligt syge til Israels hospitaler.

Der har også været en nyhedsoptagelse på Al-Aqsa TV, hvor Hamas indrømmer at bruge den civile befolkning som skjold. Hamas-lederen, Fathi Hammad. står her frem med stolthed og bekræfter det.

Ej heller hører vi om, hvordan Hamas stjæler nødhjælp, sendt fra Jordan og beregnet for de lidende palæstinensere. Hvordan Israel er parat til at bytte 1.000 fanger for bare 1 kidnappet israelsk soldat. Eller om, hvordan dødstal bliver kastet rundt i medierne uden dokumentation. Flere læger fra Gaza har meldt ud, at Hamas med vilje har overdrevet antallet af døde, og bekræfter, at de døde er omkring 500-600, de fleste unge mænd mellem 17 og 23 år – Hamas’ ungesoldater. Mon disse tal, hvis man nogen siden kommer til bunds i det, ender med det samme resultat fra Jenin - hvor der var tale om en “massakre” af 1.500 mennesker - og hvor det til sidst stod klart, at der kun var 54 dræbte - og at 45 af disse var bevæbnede?

Israel skyldes også for “etnisk udrensning”, en helt tåbelig beskyldning, når faktum er, at 1,2 millioner arabere bor i fred og sikkerhed i Israel. En analyse fra juni 2008, udført af Harvard Universitet viser, at 77 procent af israelske arabere hellere vil bo i Israel end noget andet sted. Til sidst i denne forbindelse kunne jeg godt tænke mig at spørge : Er verdenssamfundet helt ærligt i gang med at foreslå en palæstinensisk stat - med udgangspunkt, at alle jødiske beboere skal udvises - og området dermed være “Judenfrei”?

 

 

December 2008 

Integrationsråd skaber parallelsamfund
Dansk Folkeparti var i sin tid med til at godkende bevillingen på 150.000 kroner til Integrationsrådet i Vordingborg, og vi har været spændt på at se resultaterne for vore godt 1.400 medborgere med udenlandsk baggrund (minus lande indenfor EU).

Og var pengene så givet godt ud? Nej, det var desværre en fejlinvestering. Jo, der har været holdt møder og kurser, men ikke til nogen nytte for integrationen. Faktisk kan man sige, at Integrationsrådet med sin nuværende måde at arbejde på gør det stik modsatte: Integrationsrådet skaber parallelsamfund i vores kommune - og det var vel ikke meningen.

Dansk Folkeparti mener i modsætning til Integrationsrådet, at brobygning skal ske på basis af oplysninger og information om det danske samfund, historie og kultur. Netop for at vore indvandrere kan lære at forstå det folk, de vil være en del af. Integrationsrådet går den modsatte vej: Her vil man have, at vi i Vordingborg skal til at sætte os ind i baggrundene for de trosretninger, de kulturer, de nationaliteter, som vore udenlandske borgere fra de 27 forskellige lande bringer med sig. Men det er jo aldeles urimeligt - og i øvrigt også umuligt.

Derfor håber jeg, at den “Bazar-Konference", som Integrationsrådet er i gang med at planlægge for den 23. januar i Kulturarkaden bliver en begivenhed, hvor alle vore indvandrere i kommunen kan komme til at lære og forstå mere om Danmark og det danske folk. Her bør være boder eksempelvis med danske madtraditioner, dansk sang, danske årstidstraditioner, Vordingborgs historie, vore lokale landbrug, lokale folkedansere med videre. Det kunne være festligt - og det kunne være en god dag for vore indvandrere til at komme tættere på os. Desværre ved jeg, hvad det ender med. Det kan man se alene af ordet “Bazar” - det betyder tyrkisk dans, arabisk mad og afrikansk musik - men helt ærligt: Hvad i alverden har dette med integration i Vordingborg Kommune at gøre?

Integrationsrådet kræver informationsmateriale fra Vordingborg Kommune på 27 sprog! Det bliver vist en dyr omgang.. Man vil have ansat borgere med anden etnisk baggrund end dansk i kommunale stillinger, og dertil kan jeg jo bare sige: Ja, værs'go at søge! Vi vil meget gerne have at alle vore udlændinge, ikke mindst de muslimske kvinder, som tvinges til at gå derhjemme, ud på arbejdsmarkedet. Og hvis de ellers er kvalificerede nok, er der altid jobs at få. For sagen er jo, at alle borgere allerede nu har præcis de samme rettigheder. Det vil sige, at også alle indvandrere er velkomne til at deltage i alle vore kultur- og sports aktiviteter, skole og fritidsaktiviteter, boligforeninger osv. Det er op til indvandrerne at deltage, der er ingen, der stopper dem.

Integrationsrådet vil "fremme integrationen" i Vordingborg. Men bliver den så fremmet? Ikke om jeg tror det over en dørtærskel. Jeg har undersøgt andre integrationsråd i andre kommuner, og det går jo slet ikke.

Da jeg jo selv er udlænding, slog jeg lige op i Nu-Dansk Ordbog under ordet “integration”. Og det betyder "optagelse i et fællesskab". Det lyder rigtigt i mine ører. Og når man slår "medborger" står der "de, der er borgere lige som vi".

Så vidt så godt: Vi er alle lige mennesker og vi skal alle have det godt med lige rettigheder. Men hvorfor er det så, at Vordingborg Kommunes Integrationsråd vil skabe forskel? Jeg mener oprigtigt, at vi alle ER lige. Det er op til indvandrerne at være "borgere lige som vi".

I Dansk Folkeparti er vi ikke interesseret i at der bliver skabt parallelsamfund i Danmark. Parallelsamfund, hvor integrationsråd tager sig af egne interesser. Parallelsamfund, som vælger egne råd, der styrer egne interne sager, og regulerer parallelsamfundets forhold til det omgivne samfund.

Derfor foreslår vi, at Integrationsrådet i Vordingborg Kommune nedlægges. I stedet vil vi opfordre vore indvandrere til at stille op til kommunalbestyrelsesvalget - og til alle de andre foreninger og institutioner, vi danskere engagerer os i. Og så er jeg sikker på, at alle vi danskere vil sige til vore nye: Velkommen i fællesskabet.

 

 

December 2008 

Ytringsfrihed - Må vi lige være her!
Arne Rohde, den 2. december og Hans Lembøl, den 3. december har begge i Sjællandske med meget skarpe toner anklaget Dansk Folkeparti for at “mobbe” eller “miskreditere” offentlige personer  med “forhånende og injurierende vendinger”.  
Må vi lige være her!  Hvis der er et parti i Danmark der i årevis har stået til ufattelig meget tæsk og på det groveste og med de mest forfærdelige vendinger, været pisket for vores politiske holdninger, så er det Dansk Folkeparti. 
Derfor er det næsten morsomt at læse disse to herrers læserbreve fordi Dansk Folkeparti “vover” at kritisere personer der ytrer sig offentligt om politiske sager. Det er jo hvad politik er – nemlig at kritisere hinanden offentligt for det man mener og siger.  AR skriver “Dansk Folkeparti burde holde sig fra at jage anderledes tænkende og holde sig fra at misbruge pressen til hetz af mennesker, som er kritiske overfor deres indflydelse” og HL skriver “DF består af to ting: Friheden til at være enig med DF, og DFs frihed til at svine dem til, der tillader sig at mene noget andet en DF synes at de må mene.”
Jamen du godeste -  det er som om de to herrer overhovedet ikke har forstået hvad det vil sige at deltage i det politiske rum!

 

April 2007 

Modersmålsundervisning fortsætter
Ved det sidste kommunalbestyrelsesmøde havde jeg et forslag på dagsorden om at afskaffe modersmålsundervisningen i Vordingborg Kommune. Der er kun København, Gladsaxe og Vordingborg kommuner, hvor tosprogede elever stadig kan få gratis undervisning i deres modersmål. Jeg blev overfaldet af næsten alle i flertals-gruppen, som fik mulighed for at lufte deres fordomme overfor Dansk Folkeparti – som jeg mener ikke har noget med sagen at gøre. Den ellers normalt fornuftige Henrik Rosenvinge (S) gik så vidt til at sige, at han ville sætte en ære i at Vordingborg skulle være den sidste kommune i landet, der stadig tilbyder modersmålsundervisning. Et underligt budskab, når det er dokumenteret at modersmålsundervisning ingen effekt har.
En PISA undersøgelse fra 2006 har vist, at 47 % af andengenerations-indvandrere er funktionelle analfabeter. Deres integration i det danske samfund er slået fejl. Mange argumenterer for, at det vil hjælpe disse børn at få undervisning i deres modersmål - ved siden af dansk - og det har man nu gjort i mere end 20 år. PISA- undersøgelsen viser, at det ikke lykkedes - og at påstanden var falsk. Jeg mener, at hvis vi har andengenerations-indvandrerbørn der har problemer med sproget, skal de have ekstra undervisning og specielundervisning – noget der virker – ikke noget der påvist ikke virker.
Nå, men mit forslag faldt altså – og det vigtigste nu er at slå fast at flertalsgruppen nu sender det signal til alle forældre i vores kommune, som har et andet modersmål end dansk – at deres børn forsat har ret til at få modersmålsundervisning gratis. Det vil sige udover de arabiske og afghanske børn, som får undervisning i dag - så kan alle vores kinesiske, polske, tyske, engelske, franske, vietnamesiske, italienske, israelske, japanske, svenske, norske mm. børn.... få undervisning i deres modersmål. Det bliver spændende at se, hvor mange tager imod det generøse tilbud.

 

Juni 2007

Hvorfor ikke daglig morgensang?
Ved sidste kommunalbestyrelsesmøde i Vordingborg faldt - med et par behagelige undtagelser - samtlige byrådsmedlemmer over mig fordi jeg vil gerne sende et signal til skolerne om at morgensang burde indføres mindst en gang om ugen.
Siden mødet undrer jeg mig stadig over, hvorfor alle blev så forargede over forslaget.
Jeg køber nemlig ikke argumenterne om at vi ikke skal pådutte skolerne noget - at de med andre ord "skal have selvbestemmelse". Igennem tiden har politikere sendt talrige signaler til skolerne! Tænkt over, hvor meget skolerne ændret sig i løbet af 1970erne.
I dag vil man eksempelvis gerne sende signaler omkring for eksempel mad-politik, mobbe-politik, motions-politik, færdsels-politik - så hvorfor er det så forargeligt med en morgensangs-politik?
Efter kommunalbestyrelsesmødet i Vordingborg var jeg i øvrigt på en dejlig tur til Sydslesvig hos det danske mindretal i deres Årsmøde. Jeg var på besøg i et par danske skoler, hvor vi mødte en masse dejlige børn - som virkelig kunne deres danske sange! Jeg talte med en højtstående person fra det danske mindretal, som kunne oplyse mig, at i Sydslesvig synger alle de mange danske skoler morgensang - ikke én gang om ugen - men hver dag. Alt andet var utænkeligt, sagde hun. Det bliver dejligt for disse danske børn, når de engang skal giftes. De vil med stor glæde kunne fortælle præsten, hvilken salmer de gerne vil have sunget til brylluppet - alt imens mange danske børn, og en del fra Vordingborg - vil stå i den utrolige situation, at de ikke kender nogen salmer. Jeg synes at det er meget trist, og ganske tåbeligt, at man skal bo syd for den dansk-tyske grænse for at få lov jævnligt at synge danske sange og salmer.

 

 

Maj 2007

Jeg skal ikke sættes for en dommer
Socialdemokraternes folketingskandidat Peter Valenius’ svar til mig i avisen den 18. maj er helt hen i vejret. Jeg har aldrig oplevet noget lignede. For at jeg skal bevise, at det er mig, der formulerer mig og skriver på dansk i avisen – skal Søren Baumann ifølge Valenius fungere som dommer og vogter i en kappestrid. Det bliver der selvfølgelig aldrig tale om. Jeg er ked af, at fordi jeg i indlæg forsvarer Dansk Folkeparti mod grundløse angreb af Peter Valenius – at han da vælger at vende det til et angreb på min person. Jeg kan ikke prale af at havde været “ansat i mange år i Socialdemokratiets Nyheds-Tjeneste i 70-erne og 80-erne”, ej heller at have “medvirket til at skrive  - og skrevet utallige indlæg i diverse medier” - lige som Peter Valenius beskriver sin egen kunnen. Jeg har bare som indvandrer til Danmark min 9. klasses afgangsprøve i dansk - som jeg skulle bestå for at få dansk statsborgerskab i 2003. Det er faktisk svært med et andet sprog end modersmålet, men jeg gør mit bedste med de evner jeg har.  Jeg tager Valenius’s beklagelse til efterretning, og jeg tror faktisk ikke, at jeg behøver at gøre mere for at profilere Peter Valenius – det klarer han udmærket selv.


 

Maj 2007

Peter Valenius og Arne Rohde
bag indholdsløse angreb på DF 
Peter Valenius - socialdemokraternes nye folketingskandidat i Vordingborg - demonstrerede i sin 1. maj-tale, hvor indholdsløse socialdemokratiske 1. maj taler kan være. Hovedelementet var at rakke Dansk Folkeparti ned. Har Socialdemokratiet ikke bedre at byde på? Peter Valenius burde i hvert fald vide bedre end at sværte os til. Efter daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens selvmords-angreb på Dansk Folkeparti, raslede Socialdemokratiet tilbage, mens DF støt og roligt gik frem. Sådan er det heldigvis gået, hver gang vi bliver udsat for useriøse eller vulgære overfald. Vælgerbefolkningen ved nemlig bedre, og DF-vælgerne er kloge nok til selv at kunne vurdere, hvad det vil sige at være "stueren". Ja, det er nemt at være hellig, når man ikke selv tager det store slæb. Mens Socialdemokratiet sad og slappede af, væltede det ind i landet med flygtninge og indvandrere. Dansk Folkeparti, derimod, tog kampen op - og var ikke det mindste bange for at tage det store slæb i kampen mod fri indvandring til Danmark - og nu kampen mod islamisme.
Og så til Arne Rohde. Ja, jeg kunne sikkert finde nogle læserbreve fra begyndelsen af 30‚erne hvor naivister som Arne Rohde ikke syntes, at der var nogen særlig grund til at være opskræmte over nazismen. Dansk Folkeparti advarer åbent mod islamismen - ikke mod muslimer som mennesker. Vores modstandere fremstiller os igen og igen som fremmedhadere - og glemmer altid at høre ordentligt efter, hvad vi siger.

 

 

April 2007

Kære Lajal - Befri dig!
Jeg læste med interesse dit debatindlæg i Sjællandske fra den 18. april og glæder mig over din interesse for “ytringsfrihed” og din mulighed for at få dit brev og dine digte med.
Men jeg deler ikke dine fremlægning af dine følelser i forbindelse med ytringsfrihed.
Jeg kunne derfor godt tænke mig at stille dig nogle spørgsmål omkring dine ønsker for din fremtid i Danmark.
Du skriver at du har lige besøgte “et muslimsk land” - synes du, at det er en god ide at muslimske lande styres af Islam og dermed Sharia lovgivning?
Synes du, at det var i orden, at der i disse muslimske lande var skilte med “boykot danske varer”, - og tror du, at hvis disse selv samme mennesker var uenige med deres muslimsk landes regeringer, at de kunne sætte skilte op hvor der stod: “Nej til Sharia lovgivning - Ja til demokrati”? eller “Ja til religions- og kønsfrihed”.

I Danmark er vi på vagt over for “ismer”, der udfordrer vores demokrati og ytringsfrihed “ismer”, som vi har bekæmpet igennem tiden - fascisme, kommunisme, nazisme og nu islamisme. Vi accepterer ikke totalitære systemer - som mange “muslimske lande” der styres af Sharia lovgivning. Derfor kære Lajal - tænk dig om. Danmark er et åbent samfund. Du skriver, at du føler at Danmark “accepterer mig ikke”. Det er forkert - vi accepterer dig - men vi ved, at mange muslimske piger med tørklæde lever i ufrihed. Har du mon læst nogle af Ayann Hirsi Alis bøger - prøv “Opbrud og Oprør”?
  
Danskerne har i generationer taget imod indvandrere, der ønskede at blive en del af og tilpasse sig det danske samfund, med åbne arme. Vi glæder os hver gang en indvandrer tilegner sig det danske sprog, den danske kultur og de danske normer, og derved bliver en del af det danske fællesskab. Jeg opfordrer til et konsekvent opgør med religiøse regler, forældede kulturmønstre og kønschikane - og inviterer dig til at blive en del af et frit moderne samfund med ligestilling mellem kønnene og respekt for dit eget valg. Nyd din ytringsfrihed og glæd dig over at alle andre i vores dejlige, frie Danmark har de samme muligheder som dig - selv om du ikke er enig.

 

 

Januar 2007 

Svar fra Yvette!
Peter Hvid, Langebæk, har et indlæg i Sjællandske (1. september), hvor han endnu engang går løs på Dansk Folkeparti og undertegnede. Men, Peter Hvid, slap nu af! Det er så typisk, at du vil kræve svar fra DF -  men ikke fra for eksempel De Konservative, hvis ungdomsformand i Kolding er medlem af Dansk Front, for ikke at tale om De Radikale, der har medlemmer, der går ind for Sharia lovgivning. Angrebene på Dansk Folkeparti er vi vant til, dem har vi prøvet siden partiets start. Men i forhold til andre partier gøre vi med hensyn til ekstremister noget ved det. Partiet har altid gjort kort proces med folk, der har holdninger eller udtalelser, der kan skade partiet og dets mange medlemmer. Kære Peter Hvid - du vil sikkert også have faret op, hvis vi ikke havde gjort noget - fordi du er typen der ikke er interesseret i at høre efter. Du er typen der fortsat gerne vil fremhæve Dansk Folkeparti til noget, vi ikke er. Det har du jo ret til, men det er ikke ensbetydende med at det er rigtigt. Ang. Dansk Folkepartis tidligere formand i Vordingborg, Poul Just - ja så bakker DF i Vordingborg op omkring Hovedbestyrelsens beslutning. Det var meget uheldige og klodsede formuleringer, som Poul Just kom med i interviewet med Sjællandske - og alle, der som jeg, kender Poul ved, at han kunne ikke drømme om at sympatisere med nazister. Poul Just havde aldrig prøvet at blive interviewet før, og har derfor været et let offer for en dygtig journalist. Men det ændrer ikke ved, at vi i Dansk Folkeparti ikke har råd til, at der kan være misforståelse omkring, hvad vi står for.

 

 

Juli 2006

Fremad for venskab

Indholdet i Fathi el-Abeds, næstformand i Dansk Palæstinensisk Venskabsforening, læserbrev i Jyllands-Posten (27. juli) kom ikke som en overraskelse for mig. Jeg har i flere år fulgt el-Abeds ensidighed i den ulykkelige konflikt i Mellemøsten. Det er folk som Fathi el-Abed, der desværre puster til hadet i området og aldrig fremkommer med positive løsninger om, hvordan man dernede vil kunne leve i fred. Således nævner Fathi el-Abed ikke én gang i sit lange indlæg Hizbollah, som ellers må siges at være kernen i konflikten lige nu. Han nævner heller ikke, at der fra Hizbollahs side skydes raketter mod civile israelere, og at der igennem flere år har været raketanslag mod israelere fra forskellige terrorgrupper i Gaza. Ser mon Fathi el-Abed også disse grupper som uskyldige ofre i konflikten? Omend han er medlem af en dansk-palæstinensisk venskabsforening, tror jeg faktisk, at Fathi el-Abed gør det palæstinensisk folk en bjørnetjeneste ved altid at være så ensidig i sine meninger. Selv om konflikten er svær og kompliceret har Israel igen og igen forsøgt at finde en fredelig løsning med palæstinensere - og selv når man kommer meget tæt på - som ved Camp David i 2000, bliver forsøgene afvist. Nu med Hamas ved det palæstinensiske ror, er det blevet endnu sværere at forhandle. Israel har ingen lyst haft til en krig med Libanon. Mellem de to lande er der ingen uenighed om hvor grænsen går. Derimod vil Israel afvæbne Hizbollah. Jeg synes også sådan noget bør komme frem, når du taler og skriver, Fathi El-Abed. Så bliver det lettere at arbejde sammen for venskab i Mellemøsten. Det er det, der er brug for - ikke mere had.

 

 

Maj 2006

Send takken til DF

Vores borgmester i Ny-Vordingborg kommune, Henrik Holmer, glæder sig i avisen meget over, at ældreområdet får lidt medvind i form af en stor pose penge fra regeringen. Det er en kendsgerning, at der skal mere tid til de ældre, og pengene kommer til at modernisere arbejdet for vore mange dygtige og omsorgsfulde hjemmehjælpere. Pengene - knapt 440 millioner kroner - var et krav fra Dansk Folkeparti i finanslovsforhandlingerne for 2005. Dansk Folkeparti viste sig således atter at være garanten for at sikre de svageste i samfundet. Det lægges der vægt på fra vores parti ved hver eneste forhandling af ekstramidler. Så jeg håber, at vores socialdemokratiske borgmester husker at sende takken til Dansk Folkeparti.

 

 

Marts 2006

En religion behøver ingen “respekt”

Under en diskussion om religion forleden, blev jeg spurgt af en bekendt, om ikke det var vigtigt, at jeg i det mindste respekterede alle religioner. Det tænkte jeg over - og svaret er et nej ... det behøver jeg ikke. Der tales meget om respekt - og mange er i gang med at kræve respekt for Islam i forbindelse med Muhammed-sagen, men jeg synes vi skal prøve at sætte religion på sin rigtige plads i denne debat.
Religion mener jeg er en personlig sag - og noget irrationelt - det vil sige at det er noget med et meget personligt valg. Man kan ikke med sikkerhed sige, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert - man kan kun tage udgangspunkt i sin personlige overbevisning. Jeg vil næsten sætte religion i en gruppe med irrationelle begreber som kunst, musik og for den sags skyld kærlighed.
Disse begreber kan man ikke sætte i faste rationelle rammer, og man kan ikke lovgive om religioner - kun forlange, at religioner holder sig inden for landets lovgivning.
Dvs. - man kan have frihed til at mene og tro på, hvad man vil efter ens eget frie valg. Derfor har vi i Danmark og de vestlige lande religionsfrihed. Men der er ikke noget i loven, der kræver respekt. Man kan have respekt for mennesker og hvordan de lever og fortolker deres forskellige religioner f.eks. Mahatma Ghandi, Dalai Lama, Mother Theresa, Theodor Herzl, Martin Luther osv - uden nødvendigvis at synes, at lige netop deres valg af religion skal have respekt. Hvis religion SKAL have respekt - så skal Scientology, The Children og God, Moonies, Voodoo, Satanisme og et hav af andre religioner og kulter også have respekt. Og hvorfor skulle de det.
Personligt har jeg da ingen som helst respekt for religioner, der går ind for vold og kvindeundertrykkelse - lige så meget som jeg ingen respekt har for religioner, der hjernevasker og bedrager unge mennesker - eller bruger religion som et politisk våben. Men det er min egen personlige mening - som jeg har ret til at have. Religion er ikke en fornuftsbetonet størrelse - min religion er mellem mig og min gud - og jeg er ikke enig med de mennesker, der mener, at vi alle har den samme gud. Mennesker fortolker også deres religion på deres egen personlige måde, og der er mange nuancer inden for samme religioner.  Man kan heller ikke sige med sikkerhed, hvad er god og dårlig musik eller kunst - og hvad der en den rigtige eller forkerte kærlighed. Vi som mennesker har frihed til at lave musik og kunst og have vores kærlighed og religion som vi vil have det - disse begreber kan ikke kræve respekt - kun hvordan vi opfører os som mennesker kan opnå respekt.   

 

 

Februar 2006

Ufrihed og frihed
Efterhånden som den uvirkelige sag om Muhammed-tegningerne udvikler sig, står det vel klart, at sagen ikke drejer sig om en undskyldning fra hverken statsminister eller avis - men om den ufrie islamisme. Bøjer Danmark af i denne sag, vil det blandt islamister blive opfattet som overgivelse. En sejr til ufriheden, og starten på, at en ny række af umulige krav kræves opfyldt af Danmark og den vestlige verden. Det er en vigtig diskussion, for nu får vi menneskers sande ansigter at se. Og det er glædeligt for mig, at en række fornuftige muslimer som eksempelvis Naser Khader nu er begyndt at sige fra overfor islamisterne. Naser Khader og andre gider ikke længere høre på Abu Laban og Islamisk Trossamfund. Og hvis vi får det ud af det, at de langskæggede mørkemænd gøres ligegyldige, mens istedet fornuftige muslimer overtager billedet af islam - så har Muhammed-tegningerne gjort Danmark og den vestlige verden en meget stor tjeneste.

 

 

November 2005

Hvor blev det brede samarbejde af?
Tillykke til vores nye borgmester Henrik Holmer og alle partierne i den nye byråd. Det var et meget spændende valg til vores nye Vordingborg Kommune, og jeg glæder mig over Dansk Folkepartis to pladser i byrådet og den støtte, vi fik fra vores vælgere. Det var noget af en oplevelse at være med til forhandlinger da alle stemmer var talt op.

I løbet af valgkampen var der fra både Socialdemokraterne, Venstre, SF og Det Radikale Venstre lagt op til at målet var et bredt samarbejde - idet man kunne forudse at opgaverne bliver meget store og krævende med at få sammenlagt vore 4 kommuner.
 
Men hvad skete der så: Jo, aldrig så snart De Konservative kunne konstatere, at de efter deres eget katastrofevalg kun kunne præstere en mand i byrådet - sprang de over til Henrik Holmer for at få en udvalgsformandspost.
 
Ja - man kan spørge sig selv: Hvad skete der med vores valgforbund og mulighed for et bredt samarbejde? Kunne man have fået det brede samarbejde alle snakkede om, hvis den konservative Søren Nybo ikke var hoppet over? Nej. Det der undrede mig var, at Søren Nybo slet ikke dukkede op til den borgerlige sides forhandlinger på valgaftenen. Det virkede som om, der slet ingen intentioner var om at stå samlet for at få dette brede samarbejde.
 
Spørgsmålet er nu om Henrik Holmer virkelig seriøst mener, at han har fået det brede samarbejde, han talte så meget om - med blot en enkelt konservativ overløber - men over for 10 Venstrefolk og 2 DF‚ere udenfor? Selvfølgelig kender vi spillets regler - og vi skal nok gøre vores for at få et godt samarbejde med alle i det nye byråd - men man kan ærgre sig over, at man nu starter med et opdelt byråd og at man ikke fik den brede samarbejde alle talte så varmt for inden valget.

November 2005

Del jer efter holdninger
Her kort tid før kommunalvalget har jeg haft den fornøjelse at være med ved en lang række vælgermøder rundt om i den nye Vordingborg Storkommune. Og det har gang på gang slået mig, hvor vanskeligt det må være for vælgerne at finde de afgørende forskelle på de forskellige partier, som lige præcis gør, at man nøjagtig ved, hvor man skal sætte krydset den 15. november.

For forskellene er virkelig meget svære at få øje på. Vi vil alle sikre en ordentlig hjemmehjælp. Vi vi alle have gode og trygge plejehjem. Vi vil alle have et tip-top skolevæsen. Vi vil alle have sikre veje. Vi vil alle have fornuftige forhold for børnefamilierne - med sikkerhed for vuggestuepladser og børnehavepladser. Vi vil gerne have gode sportsfaciliteter for vore unge. Vi vil alle gerne have at vi kan færdes i tryghed på gader og stræder. Og så vil vi for resten gerne have, at det hele foregår til den lavest tænkelige skatteprocent.

Sådan siger samtlige 10 opstillingsberettigede partier i Vordingborg Kommune. Og hvad pokker er det så lige man som vælger skal stille op, når man står med stemmesedlen i hånden? Ja, mit råd er, at man følger det kloge, gamle politiske råd: "Del jer efter holdninger". Det vil sige, at man som kommunalpolitisk vælger bør tænke landspolitisk, tænke "christiansborgsk" - og tænke med hjertet. Det parti, man stemmer på til folketingsvalget, bør man selvfølgelig også stemme på til kommunalbestyrelsesvalget og til regionsvalget.

For Christiansborg, regionerne og kommunerne hører altså nu én gang uløseligt sammen. Mellem et partis lokale valgte og partiets folkevalgte på Christiansborg er der i det daglige masser af samarbejde, for partiets folk har samme mål med landet. De er enige om, i hvilken overordnet retning, Danmark skal gå - hvilken kurs, der skal følges. I det overordnede er der nøje sammenhæng - derfor: Stem med hjertet den 15. november - stem efter din overordnede holdning til tilværelsen.

 

November 2005

DF klar med reform i Vordingborg:
Morgensang, frisk luft og varm mad

I folkeskolerne i den nye Vordingborg Kommune vil flere ting blive ændret, såfremt Dansk Folkeparti får den nødvendige styrke i den nye kommunalbestyrelse. Jeg tror, at de fleste er klar over, at det faglige ligger os meget på sinde - det siger sig selv, at vi vil forlange, at børnene skal lære noget i skolen med gode moderne redskaber såvel for børn som for lærerne, så det behøver jeg ikke her komme nærmere ind på.

I stedet vil jeg tale om tre helt enkle tiltag, som Dansk Folkeparti efter kommunalbestyrelsesvalget den 15. november vil kræve indført i alle skolerne - nemlig morgensang, frisk luft og varm mad.

Morgensangen var for år tilbage den helt naturlige fællessamling i danske skoler, og mange herhjemme vil stadig huske den. Ud over det vigtigste: at børnene fik lært alle vore vidunderlige danske salmer og sange, var det også ved morgensangen, at meddelelser om stort og småt kunne blive givet. Morgensangen betød på alle måder fællesskab og samhørighed.

På samme måde med det fælles varme måltid, som Dansk Folkeparti vil indføre på alle kommuneskolerne. For sundhedens skyld, og i høj grad altså for samhørighedens og hyggens skyld skal børnene hver dag  i en times tid mødes med lærerne omkring et måltid varmt mad på skolen.

Og så frisk luft! Ja, for selvfølgelig skal børnene ud i den friske luft i frikvartererne. Med mindre da lige at himmel og hav står i ét - i snestorm eller skybrud, vil Dansk Folkeparti indføre, at børnene som et minimum på en almindelig skoledag skal udenfor tre gange. Samtidig vil der kunne blive luftet ordentligt ud i klasselokalerne.

 

 

Oktober 2005

Socialdemokraterne vil de små skoler til livs
Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, udtalte i tirsdags her i avisen - og i Radioavisen, at det er for nemt at oprette en ny friskole. Hun tillader sig ovenikøbet at kalde friskoler for "protestskoler", og foreslår, at der kommer restriktioner, således, at hvis en folkeskolebygning nedlægges, må den de næste to år ikke anvendes til skolebrug - samtidig foreslår hun, at der skal et større elevtal end 12 til at begynde en friskole. Baggrunden er, at der på et års tid er kommet 20 nye friskoler på danmarkskortet - og i halvdelen af tilfældene i en by, hvor en folkeskole netop var lukket - ja, otte af friskolerne kom endda til at ligge i de samme lokaler som den nedlagte folkeskole.
Det er ikke spor overraskende, at det netop er Socialdemokraterne, der nu vil de små skoler til livs. Det har altid været Socialdemokraternes stil at nedlægge små, hyggelige skoler for at smaske dem sammen i store centralskoler. Sådan har det været historisk - og det fortsætter altså også i den nye socialdemokratiske tankegang.
I Dansk Folkeparti er vi dybt uenige i denne beton-socialdemokratiske tankegang. I modsætning til Socialdemokraterne vil vi netop værne om de små folkeskoler. Vi vil til det sidste kæmpe for at bevare de små skoler, vi har - og ender det så alligevel med, at en skole i en landsby eller by nedlægges, er det for os bare alletiders, at der, såfremt en forældrekreds ønsker det, i stedet oprettes en friskole.

 

 

Oktober 2005

Omsorg og venlighed - vore to nøgleord

Lad mig sige det ligeud: I Dansk Folkeparti vil vi ikke på vilkår acceptere begrebet "ældrebyrden" - et begreb, som i sin tid blev lanceret af Socialdemokraterne. Tværtimod synes vi egentlig det er en kær pligt, at være med til at gøre de ældres otium så godt og hyggeligt som muligt, og derfor bliver omsorg og venlighed vore to nøgleord i den socialpolitik, vi vil indføre i den nye Vordingborg Storkommune. Borgere, der ikke selv har mulighed for at tage hånd om deres situation - det vil sige ældre, syge og handicappede - har brug for hurtig, god og kompetent service. Sådan noget koster mange penge - det ved vi - men det er bare ærgerligt, for det er en omkostning, vi betaler med glæde og med et smil. I øvrigt kan jeg nævne, at vi går til valg på at sikre tilstrækkeligt med hjælp også antal af plejehjemspladser og beskyttede boliger, og vi vil sørge for, at familier, der gerne vil have deres gamle forældre boende, skal have bedre økonomiske muligheder herfor.

 

 

September 2005

S: Pas deres egen valgkamp
Tænk, at en socialdemokrat - byrådskandidat Kate Lund Jensen fra Kalundborg - orker at beskæftige sig så meget med Dansk Folkepartis valgkampagne (avisen 27/9). Jeg kan ikke se, hvad det kommer Socialdemokraterne ved - hvordan vi laver valgkamp.  Vi i Dansk Folkeparti kunne da ikke drømme om at blande os i, hvad andre gør under valgkampen. Jeg kan forsikre såvel vælgerne som Kate Lund Jensen, at modsat Socialdemokraterne har vi enighed i Dansk Folkeparti - og derfor - ja! en stemme på Dansk Folkeparti, er en stemme på Dansk Folkepartis politik, som har vist sig at have succes over det ganske land siden folketingsvalget 2001. Så stor succes at andre partier, Socialdemokraterne inklusive, er begynde at se lyset og følge med både hvad angår indvandrerpolitikken og socialpolitikken.  Jeg takker Kate Lund Jensen i at hun elskværdig minde folk om at en stemme på Dansk Folkeparti er nemlig en stemme på Dansk Folkepartis politik. Vi står nemlig sammen om politikken - modsat andre partier, der indbyrdes er så uenige og oven i købet også delt i fløje, så vælgerne må havde meget svært ved at finde ud af, hvad de egentlig mener. Og, ja - den lokale kandidat skal helt sikkert føre Dansk Folkepartis politik, og jeg tror, at vælgerne selv skal bestemme, hvad den "rene vare" er - nemlig et moderne parti, der er i trit med befolkningen. PS: Forøvrigt er Kate Lund Jensen helt galt fat på den: I den lokale kampagne, er det da ikke Pia Kjærsgaards plakater, der bliver hængt op for DF - men derimod de lokale kandidater, der skal vælges.

 

 

September 2005

Fathi El-Abed - et sørgeligt offer for palæstinensisk historieforfalskning
Jeg har med interesse læst dialogen mellem Jørn Nielsen og Fathi el-Abed, som giver et ganske godt billede af den endeløse uenighed omkring mellemøstkonflikten. Jeg må sige, at jeg faktisk har ondt af Fathi El-Abed. For palæstinenserne har bildt sig så meget ind omkring deres egen historie, at det kan beskrives som en folkelig tragedie. Fathi El-Abed er simpelthen en meget dårlig advokat for palæstinensere, når han drejer sandheden så meget, at historien næsten er blevet ukendelig. Det er ikke med en historieforfalskning, at man kommer hinanden nærmere - og der med en fredsløsning nærmere. I Israel har der aldrig fundet nogen etnisk udrensning sted - midt under selvstændighedskrigen, hvor Israel var blevet overfaldet af 5 arabiske stater, bad man så mindeligt alle arabere om at blive i landet. Det er derfor, at der i dag er mere end 1 million israelske arabere, som bor i fred side om side med israelere i Israel. Fathi El-Abed: Du gør mere skade end gavn med dine forfalskninger, og jeg er meget glad for, at det ikke er dig der sidder ved forhandlingsbordet for det palæstinensiske folk - det ville gøre folket skade.

Det kan være, at avisens læsere er blevet helt forvirrede over alle disse bombastiske udmeldinger fra Fathi El-Abed, og måske har man derfor behov for at få et mere nuanceret billede af mellemøstens historie - men så er man altså nødt til at undersøge tingene selv, og ikke nødvendigvis tro på, hvad der står i et læsebrev skrevet af en berygtet Israel fjende. Palæstinensisk Venskabsforening har også en hjemmeside, og der drejer det sig meget om demonstrationer mod og boykot af Israel. Hvis du vil vise villighed til dialog, Fathi El-Abed, er du nødt til at være lidt mere seriøs i din udmeldinger af faktuelle historiske begivenheder.

(www.historie-nu.dk er Danmarks mest omfattende historie-webportal og de skriver om to hjemmesider:
"www.israel-info.dk og www.palaestina-info.dk indeholder en række historiske oplysninger, links m.v. De ser konflikten fra hver deres side og er i for sig begge udmærket, og især hvis man stiller siderne op imod hinanden, er de et nærstudie værd.” )

 

 

August 2008

Nye flygtningelove har været medvirkende til statens flotte overskud

Under overskriften "Pengene fosser ind i statskassen" (26/8) skriver chefredaktør Søren Baumann meget rigtigt om, hvordan den gode og ansvarlige linje, som samarbejdet mellem Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative har lagt, har medført super-sunde økonomiske forhold i Danmarks husholdning. Redaktøren nævner en række årsager til, at statens overskud bliver på 50 mia. kroner. Noget af det allervigtigste glemmer redaktøren dog - nemlig at den gevaldige stramning af udlændingelovene, som Dansk Folkeparti krævede indført i forbindelse med sin loyale støtte til regeringen, har medført enorme besparelser for det danske samfund. Det er jo ikke alene de tre-fire mia, der er sparet på selve asylfasen, men det er jo overalt i samfundet, der er sparet penge på, at masseindvandringen er standset. Tænk på, hvad der er sparet på sprogundervisningen, på den ophævede boliggaranti til flygtninge, på retsvæsenet - herunder tolkeservice, på læge- og tandlægebesøg, i sundhedssektoren i det hele taget, på uddannelsessystemet o.s.v. Der er tale om enorme summer - og i høj grad medvirkende til, at det flotte resultat og den flotte prognose, finansministeren kunne fremlægge i torsdags. Vi har taget nogle gode skridt allerede på udlændingeområdet; og de yderligere stramninger, der som følge af DFs krav kommer i løbet af de kommende år, vil gøre Danmarks økonomi endnu sundere.

 

 

Juli 2007

Hvor har Klinggaard været de sidste 10år?
Det er vældig interessant at læse Jørgen Klinggaards indlæg her i bladet den 19. juli: “Det ender med borgerkrig i Danmark”. Klinggaard har ret i, at indvandrebanderne udgør et enormt samfundsmæssigt problem. Men at Jørgen Klinggaards pointe derefter er, at politikerne ikke har reageret på problemet, kunne tyde på, at Klinggaard har ikke været her i landet det sidste 10 år. Havde han været her, ville han have læst i hundredvis af debatindlæg, taler, kronikker osv. hvor Dansk Folkepartis politikere har tordnet mod og advaret mod præcis dette uvæsen. Jeg kan forsikre Jørgen Klinggaard om, at Dansk Folkeparti også fremover vil gøre alt for at ruske op i de andre parties dvaske politikere.

 

 

Juli 2005

DF - og ikke Fogh har æren for en rimelig udlændingepolitik

I lederen onsdag den 8. juni skriver avisen under overskriften “Ryd Nørrebro” helt rigtigt, at situationen på Nørrebro er “det hidtil mest skræmmende eksempel på, hvad den tidligere, ukontrollerede indvandring og åbne adgang for familiesammenførsler har ført med sig.”
Lederen spørger justitsministeren om hvornår, man har tænkt sig at rydde op på Nørrebro, lige som politiet gjorde med Christiania for narko og narkohandlere. Til sidst i lederen slås der fast at De Radikale, som i sin tid stod bag lovgivning, der førte til en alt for stor indvandring og efter udsagn fra Lone Dybkær for nylig fra Folketingets talerstol fortsat gerne vil have ubegrænset indvandring.
Næsten alle partier støttede den radikale kurs i 90‚erne - det er rigtigt nok - men så går det galt i lederen, hvor der står, at “men først efter valgnederlaget i 2001, hvor Fogh regering resolut stoppede den voldsomme tilstrømning”. Det er en meget forkert udlægning - Anders Fogh Rasmussen havde inden valget i 2001 slået fast, at han ønskede en Firkløverregering - med CD og Kristendemokraterne. Mon en sådan regering havde standset masseindvandringen til Danmark? Selvfølgelig ikke. Med Mimi Jacobsen og Jann Sjursen som ministre, var det blevet endnu værre med indstrømningen. Anders Fogh Rasmussen fik ikke sin ønskeregering, men fik i stedet Dansk Folkeparti som støtteparti. Og det har vist sig, at være til stor glæde og gavn for landet. For uden Dansk Folkeparti som støtteparti - ville der ikke være sket noget som helst på indvandrerområdet. Derfor er det forkert af avisen at give Anders Fogh Rasmussen æren for, at den voldsomme tilstrømning blev stoppet. Det kan man takke Dansk Folkeparti for.

 

 

Juni 2005

Avisen er langt ude

Lederen, der blev bragt i Næstved Tidende/Vordingborg Dagblad onsdag den 1. juni er langt ude. Uforskammet og uanstændig. Overdrivelserne - hetzen mod Dansk Folkeparti - kender åbenbart ingen ende.

Det er ikke første gang at bladet i en leder har brugt aktuelle vigtige sager for at sammenligne Dansk Folkeparti med nogle af sidste århundredets værste forbrydere... Helt ærligt - hvornår holder det op?

Danskere skal have stemmeret i Danmark og ikke udlændinge fra 3. verdenslande, som med bare tre år i Danmark umuligt kan have indsigt i, hvad der skal ske i deres kommune. Og det fornuftige forslag fra Dansk Folkeparti er hverken "langt ude" eller “overdrevet” - det er almindelig sund logik. Jeg ved det faktisk af egen erfaring, da jeg selv i 1980 som udlænding flyttede til Danmark. Det tog mig knapt 2 år at lære sproget, og næsten 10 år at forstå, hvorfor man sagde de ting, man sagde.

Dansk Folkeparti har i tidens løb alt for ofte været overfaldet for udsagn, som har virket stødende, men et faktum er det, at Dansk Folkeparti gang på gang har vist sig at have haft ret. Det vil jeg kalde vision - ikke overdrivelse. På landsplan er næsten alle enige om den nuværende indvandrerpolitik - men det er DF, som har taget skraldet de sidste 10 år, inden man har kunnet nå frem til en normalisering på indvandrerområdet, og før man kunne sikre en bedre integrering. Det var også logisk, og heller ikke overdrevet. Det er næsten alle nu enige om.  Nu synes jeg, det måske var på tide, at Næstved Tidende/Vordingborg Dagblad - holder op med at være for “langt ude” - de fleste i befolkningen falder ikke for den slags mere.

 

 

 

www.yvetteespersen.dk :: Køng Mark 30, 4750 Lundby :: Tlf. 26283804  :: yvette@applefarm.dk