English                      Yvette Espersen                    

 

 

Debat indlæg


 

Nedenfor har jeg samlet en del af mine debatindlæg siden 2005, hvor jeg første gang stillede op for Dansk Folkeparti til kommunalbestyrelsen i Vordingborg. Dansk Folkeparti fik ved 2005-valget to mandater i den nye storkommune. Jeg blev genvalgt i november 2009, og nu er vi tre medlemmer af Dansk Folkeparti i kommunalbestyrelsen.

 

Politik har altid været på dagsorden i vores familie, og debatten kan være meget højrøstet over middagsbordet. Jeg kan slet ikke lade være med at blande mig i politik – og jeg har den indstilling, at hver enkelt af os kan gøre en forskel, hvis vi gider! Jeg gider! Om jeg kommer til at gøre en forskel, vil jeg lade andre bedømme – men jeg vil gøre mit bedste til at bidrage til, at vi fortsat skal leve i et dejligt, frit samfund, hvor alle vores gode demokratiske værdier fortsat er højt på dagsorden.

 

Udover politik har Israel min store interesse. Jeg administrere www.israel-info.dk og www.support-israel.dk og Facebookgruppen Like for Israel:Denmark. Du kan også følge mig på Facebook - klik her.

 

Debat indlæg er hovedsageligt optaget i Sjællandske men også netavisen Den Korte Avis - men også andre lokale og nationale medier og net medier.

 

Jeg har delt de mange artiklerne/læserbreve op efter emner - ellers er de alle nedenfor i dato orden.

 

...................................................................................................................................

 

Artikler/læserbreve om Israel

 

Artikler/læserbreve om lokalpolitik - Vordingborg Kommune/ Folketingsvalg

 

Artikler/læserbreve om FN

 

Artikler/læserbreve om antisemitisme

 

Artikler/læserbreve om indvandrer/multikulturalism debatten

 

Artikler/læserbreve om Dansk Folkeparti

 

Februar 2014

 

Sandheden om jøder i "Palæstina"


 

I sit debatindlæg i Sjællandske, den 18. februar hævder Kaj Poul Morsing bl.a., at "jøderne ikke har været i Israel i mange år. De kom først i 1940 og startede med at smide en hel masse arabere ud i 1947-48."

Ak, ja… Det var vist Josef Stalin, som sagde, at ”…bare løgnen er stor nok, vil folk efterhånden begynde at tro på den”. Og sagen er, at mange, og altså åbenbart også Morsing, efterhånden faktisk tror på denne fantasifulde historie.

Men sagen er, at jøder ubrudt har haft tilstedeværelse i området i over 3.500 år. I området Palæstina havde et større eller mindre antal jøder til alle tider opholdt sig, og i byerne Jerusalem, Hebron i Judea og Safed i Galilæa har jøderne boet uafbrudt siden Det Andet Tempels ødelæggelse i år 70. 

Under det Osmanniske Rige fra 16. århundrede er det dokumenteret, at der i Safed alene boede 20.000 jøder. Midt i 1800 tallet anslås hele det område som dengang benævntes Palæstina, at have en samlet befolkning på 250.000. En dansk højskoleforstander, Anders Kristian Dolleris, rejste i begyndelsen af 1900 tallet rundt i Palæstina og gav i sin bog "Det Hellige Land" en dokumenteret beskrivelse af, at Jerusalem med forstæder havde ca. 35.000 jøder, 8.000 muslimer og 15.000 kristne. Fra begyndelsen af 1880 til 1904 tog den jødiske indvandring til området for alvor fat i det, som bragte 30-40.000 jøder fra Østeuropa, og en stor gruppe fra Yemen til jord, der tilhørte den engelske baron Rothschild. Under det britiske mandat, kaldte alle derboende sig selv "palæstinensere" - også jøderne!

Ved Anden Verdenskrigs begyndelse boede cirka 400.000 jøder i Palæstina, og ved krigens afslutning 500.000. Briterne kæmpede indædt mod jødisk indvandring, og dirigerede i flere tilfælde indfangede jøder tilbage til de koncentrationslejre, de - som nazisternes fanger - oprindeligt havde befundet sig i.

I 1945 var seks millioner, eller en tredjedel af verdens jøder, blevet myrdet. Desuden var mere end 100.000 mennesker blevet tilbage i koncentrationslejrene uden at have et sted at vende hjem til. 

Den 29. november 1947 vedtog FN's generalforsamling med to tredjedeles flertal en plan der ville opdele mandatområdet i en jødisk stat, en arabisk stat og et internationalt område omkring Jerusalem. Jøderne accepterede planen, men araberne forkastede den og angreb meget hurtigt den jødiske befolkning i håb om at forhindre delingen. 

De palæstinensiske jøder var uden allierede - og stod ganske alene, da David Ben-Gurion udråbte staten, den 14. maj 1948. Og det forhold har desværre ikke ændret sig siden. En meget stor del af araberne flygtede, da de omkring liggende arabiske lande erklæret sig krig mod det nye Israel. Både fordi de blev opfordret til det af arabiske ledere, og fordi den israelske hær jog dem der kæmpede i mod, på flugt. 

Spørgsmålet om palæstinensiske flygtninge er et der ofte stilles i forbindelse med den israelsk-arabiske konflikt, men lige så ofte ignoreres (i højeste grad af FN) det faktum, at der var endnu flere jødiske flygtninge som følge af den første af de israelsk-arabiske krige. Mellem 1948 og 1951, blev omkring 850.000 jøder udvist eller tvunget væk fra deres hjem og fik deres værdier og ejendomme konfiskeret af de arabiske nationer de længe havde boede i. I løbet af de sidste 100 år, har der været talrige udvekslinger af flygtninge, som følge af store konflikter i verden. Israel, lige som så mange andre nationer, forsøgte fuldt ud at absorbere og integrere de 850.000 jøder, der blev forvist fra deres hjemme i de arabiske nationer og som søgte ly i det nye land Israel. Tæt på halvdelen af Israels jødiske borgere i dag, herunder deres efterkommere, stammer fra disse arabiske lande. Derudover skal vi ikke glemme de ca 1.6 millioner arabere, der bor inden for Israels grænser og er israelske statsborgere – med fulde rettigheder.


......


 

Udbredt antisemitisme i muslimske samfund må ikke ignoreres længere

af Yvette Espersen

"Kan det virkelig passe, at jeg, som jøde i 2014, ikke kan gå en tur ned i byen uden at risikere at blive chikaneret?" Dette spørgsmål stilles af Shneur Kesselman, Malmøs rabbiner.
Jøder forfølges og føler sig ikke sikre. Jødiske synagoger og mødesteder beskyttes af sikkerhedspersonale og overvågningskameraer.
Mere end 20 % af Malmøs befolkning er født uden for Sverige, og af disse kommer langt størstedelen fra et muslimsk land. Dette har haft en enorm påvirkning på de jødiske indbyggere i Malmø, som har boet der ganske anonymt i næsten 150 år. Malmø var engang kendt som et tilflugtssted for forfulgte jøder, men på grund af volden, hadet og kriminaliteten flytter flere og flere nu fra byen. 

Der er opstået en ny form for antisemitisme i Europa, og her er ikke tale om nynazister, som medierne ellers ynder at lægge fokus på. Shneur Kesselman fra Malmø er blevet nødt til at købe sig en bil for at undgå ubehageligheder på gaden når han går den korte tur til synagogen.

Âven Fred Kahn, talsmanden for det jødiske trossamfund i Malmø siger: "De forstår ikke, eller vil ikke forstå, at det ikke er nynazisterne der råber efter os. Det er en ny form for antisemitisme. De afskylige antisemitiske tv-programmer, der sendes via satellit til vore muslimske samfund i Malmø fra lande som Syrien, Iran og Egypten, opildner denne opførsel mod os jøder."

Malmø er ikke det eneste sted i Europa hvor jøderne atter føler sig forfulgt. Tag England som eksempel: i Londonområdet alene var der en stigning på 55 % indenfor voldsepisoder fra 2011-2012. Frankrig oplevede en stigning på 45 % inden for samme periode.

Mere end 70 år efter Holocaust vokser antisemitismen atter i hele Europa. Selvom der er mangel på officielle statistikker i mange lande, viser undersøgelser, at dybt indgroet fjendtlighed fortsat truer det jødiske folks sikkerhed og menneskelig værdighed over hele Europa - også i Danmark.

European Union's Fundamental Rights Agency (FRA) offentliggjorde sidste år resultaterne af en undersøgelse der var udført i slutningen af 2012 i otte EU-medlemslande (Belgien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. Italien, Letland, Sverige og Storbritannien). Undersøgelsen viste, at 76 % af de adspurgte jøder oplevede at antisemitisme er blevet mere tydelig i deres lande over de sidste fem år. 

I Danmark også har en rapport vist at 75 % af indvandrerne fra Tyrkiet, Pakistan, Somalia, Palæstina og eks-Jugoslavien har antijødiske holdninger. De holdninger er langt, langt mere udbredte blandt danske indvandrere, end vi normalt forestiller os, siger professor Peter Nannestad fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, som står bag undersøgelsen beskrevet i bogen: "Danmark og de fremmede: Om mødet med den arabisk-muslimske verden". 

Rapporten udkom i 2009 - har Danmark virkelig taget fat på denne antisemitisme blandt vores danske muslimer og bekæmpet den? Svaret er nej, og uden ordentlige midler mod disse problemer, vil de personer der har oplevet antisemitiske angreb, fortsat lide uden at gå til myndighederne, og disse overtrædelser vil fortsat forblive ubehandlede og ustraffede.

Fordømmer nationale og politiske ledere tydeligt antisemitisk tale og overgreb, når det sker? Svaret er nej, og denne mangel på respons sender ikke et klart signal om at sådant had er uacceptabelt og vil blive straffet promte.

Københavns Integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev lovede for et år siden, efter en høring ved Københavns Rådhus, at hun ville hjælpe de jødiske borgere, som gav deres ofte tårevædede redegørelser for oplevelser om overgreb, hatespeech, vold og chikane i København. Der kom dog ingen hjælp fra Anna Mee Alleslev. Da hun blev spurgt om hvorfor hun ikke konfronterede de muslimske grupper for at bekæmpe antisemitismen, gav hun et kort og klart svar: "Der skal være plads til alle i byen" - plads til alle, undtagen jøderne åbenbart.

Europæiske lande bør tage fløjlshandskerne af og gå til værks med at bekæmpe antisemitisme, samt have fokus på midler, som kan have en vidtrækkende og længerevarende effekt. Direkte strategiske planer bør indlemmes i nationale strategier der går målrettet efter, at bekæmpe intolerance, racisme, fremmedhad og antisemitisme - især i vores muslimske samfund.

Vi må acceptere det faktum, at den grimme virus der hedder antisemitisme har smittet mange medlemmer af muslimske samfund verden over, deriblandt europæiske muslimer, unge som gamle. Ikke alle muslimer er antisemitter, men der er ingen tvivl om, at der er et jødisk problem, og klagerne fra muslimske samfund om at muslimer skulle være ofre der diskrimineres imod, er det rene hykleri.

Den omfattende antisemitisme i disse samfund må ikke ignoreres længere.

........

 

Det giver ingen mening!

Denne sætning dukker konstant op i mit hoved når mennesker og institutioner hele tiden dæmoniserer, boykotter og angriber Israel.

 

Her er tale om mennesker, der uden tvivl anser sig selv for at have "de rigtige meninger", men som i virkeligheden opildner utrolig meget had til dette lille land i Mellemøsten, som er endnu mindre end Jylland.

 

Disse mennesker taler om tolerance og retfærdighed, og gør et stort nummer ud af anklagerne omkring brudte menneskerettigheder og resolutioner, der pumpes ud af det ahistoriske og hykleriske FN, som angriber Israel konstant, men som samtidig vender det blinde øje til andre lande i området.

 

Hvad er grunden til, at disse mennesker, som faktisk er blandt de mest intolerante, vrede fundamentalister i verden, er så fokuserede på Israel? Hvad er grunden til deres boykotbevægelser og antizionisme?

Det giver ingen mening, at BDS (Boycotts, Divestments and Sanctions)-aktivister siger, at disse boykot er til fordel for "de palæstinensiske flygtninges ret til at vende hjem til områder, som de blev fordrevet fra i 1948".

Grunden til, at mange palæstinensere blev flygtninge til at begynde med, er, at de valgte at slutte sig til de omkringliggende arabiske landes side i en krig, der havde til hensigt, at udslette den nyoprettede israelske stat fra verdenskortet i 1948.

Det var en krig, som de tabte. Israel fik herredømme over Vestbredden som følge af endnu en udslettelseskrig, som tre arabiske stater indledte mod Israel i 1967, og som araberne igen tabte.

Det giver ingen mening, at palæstinenserne er den eneste gruppe i verden, hvis flygtningestatus kan fortsætte op gennem nye generationer, og at den specielle FN-institution, UNRWA  (United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees) udelukkenede arbejder for dem. Der er ingen anden flygtningegruppe i verden der modtager denne specielle service fra FN.

Det giver ingen mening, at milliarder og atter milliarder af dollars, euro og kroner sendes til det Palæstinensiske Selvstyre år efter år fra hele verden, indirekte fra os allesammen, uden at der opnås noget egentligt fremskridt.

 

Enorme - seriøst enorme - beløb er forsvundet fra regnskabet. Disse gigantiske pengebeløb gives betingelsesløst og uden krav om at palæstinenserne gør noget ved deres løgne og hadfulde ytringer mod Israel, som fortsat fylder utroligt meget i deres radioudsendelser, TV, aviser og endda skolebøger, eller den fortsatte forgudelse af selvmordsbombemænd, som endda kommer fra embedsfolk i form af at man opkalder sportscentre, skoler og pladser efter dem.

Det giver ingen mening, at medierne i Danmark ganske enkelt ignorerer historier, som ellers bringes i andre lande, som for eksempel at Israel behandler hundredevis af patienter i felthospitaler ved grænsen til Syrien, at over 120.000 palæstinensere behandles på israelske hospitaler hvert år, at hundredevis af palæstinensiske læger uddannes i Israel hvert år, at israelske forsyninger, vand, gas og elektricitet overførers til Gaza og det Palæstinensiske Selvstyre - meget af det betalt af den israelske skatteyder.

Det giver ingen mening, at der skabes myter omkring at Israel skulle bryde "internationale love", samtidig med at de anklagende stemmer vrøvler rundt i udtryk som "FN-normer", Genevekonventionen, FN-resulationer om menneskerettigheder, EU-udtalelser og udtalelser fra regeringer og parlamenter. Én ting hører man dog aldrig fra dem; nemelig hvilken international lov der rent faktisk er blevet brudt. Gentag en løgn nok gange, og folk vil begynde at tro på den. International lov? Nej! International løgn.

Hvor er konteksten? Hvor er proportionaliteten? Mellemøsten bobler med brændende antivestlig, antidemokratisk og antihumanitær barbarisme, tortur og anarki, og alligevel fremstilles det som om Israel er årsagen til al verdens ondskab, og den primære fokus for de, som ellers påstår at være fortalere for sandhed, menneskerettigheder og næstekærlighed.
Det giver ingen mening.

 

Januar 2014

 

International lov - eller international løgn.


Historien om den "ulovlige" besættelse har vi hørt i rigtigt mange år - fra dygtige debattører, politikere og selvfølgelig fra den palæstinentiske lobby. Er den sand? Nej det er den ikke!
 

Når løgne gentages så mange gange, at de bliver til myter, og efterfølgende fuldstændig ukritisk bliver ophøjet til international lov af anti-israelske politikere, som drives af deres bevidste og konstante forsøg på diskriminering af den jødiske nation, Israel, så er der grund til at råbe op. For at noget er "ulovligt", skal en lov være brudt. Og der er ingen lov, der er brudt. Og nok så mange resolutioner fra FNs Generalforsamling samt udmeldinger fra EU og vores Folketing kan ikke ændre på det faktum, at ingen lov er brudt.

Israels rettigheder tilsidesættes groft af blandt andre europæiske anti-israelske politikere, herunder vor egen tidligere udenrigsministre, Villy Søvndal og Holger K Nielsen samt Folketingets formand, Mogens Lykketoft, og deres allierede i Enhedslisten. Alle er de hoppet med på løgnen, som er blevet en myte skabt af de samme anti-israelske politikere, som så efterfølgende har ophøjet den til international lov.

Men det er altså ikke en international lov. Det er faktisk en international løgn. Israels modstandere vælter sig i en ren syndflod af "internationale love" som ganske enkelt ikke eksisterer, og vælter sig i anti-israelske FN Generalforsamlingsresolutioner, som ikke er retsgyldige og slet ikke udtryk for international lovgivning.

Det er rigtigt, at retten til disse områder politisk kan diskuteres, og der er en proces i gang mellem Israel og det Palæstinensiske Selvstyre for at finde frem til en fredsløsing, der i sidste ende skal markere grænserne for den nye palæstinensiske stat. Disse grænser kan dog kun findes, og en fredsaftale kan kun underskrives, i fællesskab af disse to parter. Først da kan man snakke om en gyldig "international lov", som vi kender den.

 

Ingen boykot, ingen EU-udmeldinger, ingen FN-resolutioner, ingen folketingsbeslutninger bør komme i vejen for, at disse to parter finder frem til en løsning. Især boykot er decideret skadelige for fredsprocessen.
Aktuelt lige nu er sagen om Danske Bank, der i sin udmelding skriver følgende:

"... vore kunder forventer, at vi investerer deres midler på en ansvarlig måde, uanset hvor i verden de firmaer vi investerer i opererer. De israelske bosættelser i de besatte palæstinensiske områder er blevet kritiseret af FN, EU og de nordiske regeringer. Ifølge almindelig international lovgivning anses bosættelserne for at være ulovlige og en hindring for at der kan opnås fred. Firmaer, hvis aktiviteter relaterer til disse bosættelser er derfor kontroversielle, og repræsenterer i visse tilfælde en overtrædelse af internationale konventioner og retningslinjer. I tilfælde af overtrædelser har vi besluttet at trække vores investeringer tilbage."


.. Men hvad Danske Bank anfører, er forkert. Der er ingen "international lov" der beskriver disse bosættelser som værende "ulovlige". Danske Bank skriver at disse bosættelser er "en hindring for at der kan opnås fred", men mon ikke en boykotaktion som denne også er en "hindring for at der kan opnås fred"?


Det samme er gældende i en meget aktuel sag, hvor skuespillerinden Scarlett Johansson har droppet din ambassadørstatus hos den britiske velgørendhedsorganisation Oxfam, fordi denne vil diktere hende, hvad hun skal mene om Israel, og vil forhindre hende i at medvirke i den israelske virksomhed SodaStreams reklamer. Oxfam skrev i en meddelelse følgende:
 

"Det er Oxfams holdning, at virksomheder som SodaStream, der opererer i bosættelserne, fremmer den fortsatte fattigdom og nægtelse af rettigheder i de palæstinensiske samfund, som vi arbejder på at støtte."
Man kan spørge sig selv om denne holdning ikke er skadelig for de mere end 1.000 palæstinensere, der arbejder hos SodaStream i Maaleh Adumim som ligger på Vestbredden. Disse arbejdere har de sidste par dage hyldet Scarlett Johansson for hendes støtte til virksomheden, og er imod boykotaktioner. De tjener i øvrigt tre gange så meget som andre lønmodtagere i området, og har i øvrigt pensioner og sundhedsforsikringer. Israelske og palæstinentiske medarbejdere hos SodaStream kommer hinanden ved, deres børn er venner på Facebook og der er en rigtig ægte sameksistens.
 

Virksomhedschef Birnbaum fra SodaStream holdt for nylig et møde for at orientere sine medarbejdere om den store presseomtale virksomheden har haft, samt rygter om boykotaktioner. Han fik et kæmpe bifald fra medarbejderne, da han sagde "Scarlett ville være stolt af jer"
 

Han sagde også bl.a.
“Vi vil ikke smide vore ansatte under bussen for at fremme nogens politiske agenda," og fortsatte, "Jeg kan ganske enkelt ikke se hvordan det vil hjælpe palæstinensernes sag hvis vi fyrer dem."
 

"Vi har allerede fabrikker der er styret af kinesere, tyskere, amerikanere og mange andre folkefærd," udtalte han, "Så hvad er problemet i at vi har en fabrik i den kommende palæstinensiske stat? Vi er flintrende ligeglade med hvor vores fabrikker ligger," sagde Birnbaum fra SodaStream.
 

Hvornår vil folk som Laila Stockmarr og den enorme palæstinentiske lobby i EU og FN forstå, at deres boykotaktioner er til skade for det palæstinensiske folk? Det er på tide at man ikke hele tiden udelukkende lægger pres på Israel, for at finde en fredlig løsning, men også på Det Palæstinensiske Selvstyre, der først og fremmest skal anerkende Israel som stat, og derefter komme i gang med fredsprocessen.

 

.......


 

FN har kun solidaritet med palæstinenserne

 

At FNs flertal alene har solidaritet med den ene side i Mellemøstkonflikten, blev yderligere cementeret i sidste uge. Her kom det frem, at UNESCO  (United Nations Educational Scientific and Cultural Organization) under press fra den Arabiske Liga - aflyste en jødisk udstilling "People, Book, Land - The 3.500 Year Relationship of the the Jewish People and the Land of Israel" kun et par dage inden åbningen der var planlagt til den 20. januar.

 

Udstillingen er udviklet af Los-Angeles afdelingen af The Simon Wiesenthal Center (SWC) sammen med UNESCO's Paris hovedkontor, hvor invitationer allerede var sendt afsted og alt stod klar til ferniseringen, da alt blev aflyst af hensyn til araberne.

Rabbiner Marvin Hier fra SWC udtalte i den forbindelse:

"Det er en skandale - Araberne vil ikke have, at verden skal kende noget til at jøderne har et 3.500 årigt forhold til landet Israel".

Hier er endnu mere rystet over aflsyningen, da det viser sig, at hele udstillingen har været gennemgået af UNESCO hele vejen igennem, og alt har været gået efter i sømmene. Det skal nævnes, at Det Palæstinensiske Selstyre blev medlem af UNESCO i 2011.

 

Spørgsmålet, der står tilbage er, hvordan en historisk udstilling, der fortæller historiske sandheder om det jødiske folk og Israel kan aflyses på et meget spinkelt grundlag - nemlig at udstillingen kunne "være årsag til forhindringer til fredsprocess i mellemøsten".

Sådan skrev Abdulla al Neaimi fra The United Emirates i et brev til præsidenten for UNESCO Irina Bokova. Han skriver også: "Emnet for denne udstilling er meget politisk, selvom titel på udstillingen synes at være triviel. Mest alvorligt er forsvaret af dette tema er en af ​​de grunde der bruges af modstanderne af fred" - og videre: "Omtalen, der vil ledsage udstillingen kan kun forårsage skade for fredsforhandlingerne, der i øjeblikket er i gang ... og vigtigheden af neutralitet og objektivitet i UNESCO."

 

Neutralitet og objektivitet!? Men problemet er jo neto, at UNESCO/UN - ikke er neutral - men derimod vælger side ved til at tilsidesætte historiske kendsgerninger.

 

Yderligere et eksempel: FN udsendte 16. januar en pressemeddelelse (http://www.un.org/apps/news/story.asp?NewsID=46942 ) der opfordrede det internationale samfund til at være solidarisk med det palæstinensiske folk i 2014. Kampagnen hedder "International Year of Solidarity with the Palestinian People 2014 (International år for Solidaritet med de Palæstinentiske folk 2014)  Bl.a. står der i meddelelsen at "højtstående embedsfolk opfordrer til, at fremme dette budskab for at forøge muligheden for at opnå en vedvarende fred mellem Israel og Palæstina". 

Israels venner i Danmark, (der består af www.israel-info.dk/ww.support-israel.dk og Facebook gruppen: Like for Israel Denmark) har stillet FN følgende spørgsmål i et brev - og vil glæder os til at hører svaret:

 

"Vil FN forklare hvordan solidaritet med Palæstinensere med kampagnen "International Year of Solidarity with the Palæstinian People 2014") dvs. kun den éne part i denne konflikt - og sidste uges sidste øjebliks aflysning af UNESCOs og The Simon Wiesenthals Centers udstilling "People, Book, Land - The 3.500 Year Relationship of the the Jewish People and the Land of Israel" vil føre til fred?

Ville det ikke have været mere korrekt at støtte BEGGE sider i fredsprocessen - Dvs "Solidaritet med Palæstinensere OG Israelere" for at støtte op om freden i Mellemøsten?

 

Det ville måske have været mere korrekt at opfordre den palæstinensiske præsident til at indlede processen med at anerkende Israel - ligesom Israel anerkender processen der vil føre til en palæstinensisk stat?

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, udtalte følgende i et interview til canadisk tv i denne uge:

"Det handler ikke om bosættelser, men om territorier, og det handler ikke engang om en palæstinensisk stat, som vi lige fra starten har anerkendt. Det handler om en jødisk stat. Det handler om staten Israels overlevelse. Det er absurd at vi - at jeg - er villig til at anerkende palæstinenserne, men at de modsat ikke er villige til at anerkende den jødiske stat - det jødiske folks nation. Der er noget helt galt der."

Den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas udtalte lørdag i en tale til sit folk:

"Der bliver ingen fred med mindre den palæstinensiske hovedstad bliver Østjerusalem, og vi vil ikke anerkende Israel som en jødisk stat."

 

Endnu et åbenlyst eksempel på hvordan FN kun viser solidaritet med én part i denne konflikt.

 

November 2013

Nej til kæmpevindmøller på land

Dansk Folkeparti har konsekvent igennem alle årene, som det eneste parti i Vordingborg Kommunalbestyrelse, sagt nej til kæmpevindmølleprojekter på land. Vi har i hver eneste beslutning omkring disse kolosser fået protokolleret vores synspunkt. Lige nu har de andre partier tilsyneladende besluttet at udsætte beslutningen til opførelsen af kæmpermøllerne ved Kostervig til efter undersøgelsen omkring påvirkning af helbreddet, som Sundhedsministeriet har sat i gang. Resultatet ventes i 2015. Dansk Folkeparti er det eneste parti, der melder klart ud allerede nu: Borgerne i Vordingborg Kommune kan stole på, at vi vil stemme imod kæmpevindmøller på land - både ved Kostervig og Køng Mose – eller andre steder, hvor man kunne finde på det.

 

Oktotber 2013

Klar melding tak!

Jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet, når man læser de mange valgindlæg her i avisen. Man er meget optaget at angribe hinandens fortolkninger og usandheder. Jeg efterlyser i stedet klare udmeldinger. Lad mig give et par eksempler på klare udmeldinger: Dansk Folkeparti vil ikke lægge stemmer til lukning af skoler. Dansk Folkeparti vil ikke stemme for kæmpevindmøller på land. Dansk Folkeparti vil aldrig acceptere et asylcentre ved Avnø. Dansk Folkeparti vil have trafikken over Slotsgaden og og Algade som sivegade. Dansk Folkeparti vil kæmpe, lige som vi har gjort hertil både lokalt og på Christiansborg, for at sikre de arbejdspladser vi har i kommunen, fx ved Vordingborg Kaserne og Lindholm.

 

Vordingborg skal udvikles og ikke afvikles

Vordingborg Kommune gav sig selv - ved sammenlægningen for nu snart 8 år siden - et slogan: "Levende byer og liv på landet". Man kan så spørge sig selv om kommunalbestyrelsen med flertalsgruppen, bestående af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og ikke at glemme de Konservative (der ved begge valg sprang fra valgforbundet med Venstre og DF over til den røde opposition!), har opnået målet. Der er lukket skoler, Vordingborg har en bundplacering i Dansk Industris analyse om erhvervsvenlighed, befolkningen flytter fra kommunen, handelslivet bløder og forretninger lukker. Det lyder ikke umiddelbart som nogen stor succes! Dansk Folkeparti vil gerne sikre, at der kommer et Erhvervsudvalg i kommunen. Et udvalg, der får til opgave at sørge for gode betingelse for erhvervslivet på alle områder - store som små, i erhvervslivet, i handelslivet og i turismen. Vordingborg Kommune ser vi i DF som en helhed, hvor budskabet "liv på landet" er sat øverste på dagsorden........

 

Slut med skolelukninger i Vordingborg kommune
Er der noget, der i dén grad bidrager til vore landsbysamfunds nedlæggelse, er det når den lokale skole lukker. Jeg har her i sommerens løb været rundt bl.a. på Lolland og på Limfjordsøen Mors, og med ærgrelse og frustration set mange nedslidte landsbysamfund, som for år tilbage trivedes, og kendetegnende for dem alle var, at da først den lokale skole lukkede, var det stort set dødsdommen, der blev skrevet over disse engang så hyggelige samfund. For det var og er jo netop omkring den lille skole, at borgernes sammenhold blev sikret. Også vor egen Vordingborg Kommune har skolelukninger plaget lokalsamfundene – Kalvehaveskole er lukket i august i år og Klosternakkeskolen lukkes august 2014. Vi har i Dansk Folkeparti stridt for at undgå disse lukninger. Og jeg vil sige det rent ud: Det bliver aldrig med Dansk Folkepartis stemmer, at der lukkes skoler. Måske skulle vi ligefrem vende bøtten, og se på, om der skulle være nogle landsbyer, hvor vi vil kunne genåbne den skole, som i sin tid blev lukket…


September 2013
 

Indvandrere møder ikke op til integrationsrådet

Hvad vi i Vordingborg skal med et integrationsråd…? Rigtig godt spørgsmål – for langt de fleste af de indvandrere, som er valgt til rådet, møder ikke op til møderne! Vi har i Dansk Folkeparti længe haft det på fornemmelsen, men nu har vi det sort på hvidt: Det er ikke til nogen verdens nytte.

Lad os lige starte med at slå fast: DFs tre medlemmer i Vordingborg Kommunalbestyrelse er enten gifte med en udlænding, eller selv indvandrer. Derfor har vi helt inde på livet vigtigheden af at lære sig sproget og nødvendigheden med integration i det danske samfund.

Ved det sidste kommunalbestyrelsesmøde skulle vi så godkende Vordingborgs Integrationsråds forberedelse af valg 2013. Rådet blev nedsat af kommunen 1. januar 2008 med det formål at styrke og støtte integrationen for borgere i vores kommune med udenlandsk baggrund. Hver 4. år skal der afholdes valg til Integrationsrådet for perioden og nu igen for 2014-2018.

DF i Vordingborg var lige fra starten i 2008 været villig til at give integrationsrådet en chance. Men desværre må vi nu konstatere, at indvandrere, der er valgt til rådet ikke er interesseret i at møde frem. Der er 17 medlemmer af rådet, og 9 af disse pladser er forbeholdt "de største flygtninge og indvandregrupper og efterkommere i Vordingborg Kommune".  Af disse 9 medlemmer er det kun formanden, der er mødt frem til de 4 møder der har været holdt i år.  Af de andre 8 medlemmer er der 4, der overhovedet har deltaget i møderne, og de sidste 4 er kun mødt frem en enkelt gang. Heller ikke fra Forvaltningen er der mødeinteresse. For eksempel er repræsentanter for sundhed og ældre, samt skole, uddannelse og dagtilbud ikke mødt frem én eneste gang i år.

Når man ser denne rystende fremmødesstatistik, kan man ikke lade være med at tænke over, om møderne overhovedet har været beslutningsdygtige? Men mere vigtigt: Er der i det hele taget nogen interesse i at medvirke i et integrationsråd? Og er der overhovedet brug for et integrationsråd? Det bliver spændende at se, om der kommer kandidater til rådets valg - og om kandidaterne er de samme som sidder i rådet nu, og som har så enorme fravær. Det kunne dog også være, at rådet nu burde indrømme, at det nok er bedst at nedlægge sig selv.

Fra DFs side opfordrer vi i stedet vore indvandrere til at deltage sammen med alle os andre i det politiske liv – ved at melde sig ind i et politisk parti, og arbejde omkring kommunalbestyrelsen. Det er ægte integration!

 

Heino Hahn, Per Stig Sørensen, Yvette Espersen

Dansk Folkepartis kommunalbestyrelsesmedlemmer i Vordingborg

 

April 2013

 

De 10 misforståelser der står i vejen for fred...

Den israelsk-palæstinensiske konflikt er muligvis vor tids mest komplekse politiske situation. Mange er tyet til bare at give den ene eller den anden side skylden. Men hvis vi tager os tid til at forstå historien og rette på de mange misforståelser, så begynder der at danne sig en vej frem for palæstinensernes fremtid.

Så lad os begynde med at få styr på historien - og rette 10 af de største misforståelser.

Misforståelse nr. 1 - Israel stjal, på ulovlig vis, land fra palæstinenserne
En palæstinensisk stat med et palæstinensisk folk har historien aldrig kendt. Gennem 400 år - fra 1517 til 1917 - indgik Palæstina i det Osmanniske rige med Konstantinopel (Istanbul) som hovedstad. I 1917 erobrede engelske tropper Jerusalem og Palæstina. Ved fredskonferencen i Versailles i 1920 blev Palæstina udlagt som såkaldt mandatområde med England som mandatar. I forordet til mandatpagten, der blev enstemmigt vedtaget af Folkeforbundet, står der, at hensigten med den midlertidige status er at virkeliggøre den af den britiske regering i november 1917 udsendte »Balfour-erklæring«. I denne står der ordret, at »der i Palæstina skal oprettes et nationalt hjemsted for det jødiske folk«. Palæstina bestod på dette tidspunkt - som altid tidligere - af såvel området mellem Middelhavet og Jordanfloden, på i alt 27.000 kvadratkilometer som af Østjordanlandet, der udgør 91.000 kvadratkilometer. I 1922 opdelte England efter imperiedevisen »del og hersk« området i to dele: Palæstina vest for Jordanfloden og emiratet Transjordanien - altså det større område - på østsiden af floden. Emir Feisal blev af briterne indsat som leder her. Derved var Palæstina minimeret til mindre end en fjerdedel, hvorved de tre fjerdedele tilfaldt araberne. FN stemte i 1947 for at give land til både jøderne og palæstinenserne. Jøderne accepterede deres del og oprettede helt lovligt staten Israel. Araberne afslog deres del og angreb Israel. Selv efter krigen var tabt, havde araberne det meste af det land, som FN havde besluttet de skulle have. Dette fører til...

Misforståelse nr. 2 - De omkringliggende arabiske lande ønskede faktisk at oprette en palæstinensisk stat
Efter krigen var Vestbredden og Gaza kontrolleret af hhv. Jordan og Egypten... i 19 år! I al den tid, havde disse landes regeringer mulighed for at oprette en selvstændig "Palæstinensisk" stat. Men det gjorde de ikke! I stedet beholdt de landområderne til egen brug. Var Vestbredden og Gaza i disse 19 år "besat" af Jordan og Egypten? Var der protester i disse 19 år? Nej.

Misforståelse nr. 3 - De arabiske nationer ønsker at løse de Palæstinentiske flygtningenes krise
Palæstinenserne har bosat sig i arabiske nationer i hele Mellemøsten. Disse nationer kunne løse krisen øjeblikkeligt ved at give flygtninge samme rettigheder som resten af deres befolkninger, men i stedet for nægter de dem stemmeret, ejerskab af land, og endda lov at studere i folkeskoler. Ironisk nok, er Israel det eneste land, som giver dem fuldt statsborgerskab, og Israel
absorberede 156.000 arabere efter 1948-krigen. Selv i dag hvor der bor ca 1.7 millioner Israelske araber i Israel har den arabiske befolkning stemmeret og ret til at opstille til såvel nationale som lokale valg. De har stiftet egne arabiske partier, og de kan blive ministre i israelske regeringer. En af de israelske arabere sidder som dommer i Israels Højesteret, en anden som næstformand for Knesset, og en tredje har tidligere været israelsk ambassadør. Flere er aktive i landets forsvar. Overalt i israelsk administration, forskning og i det private erhvervsliv sidder der israelske arabere: Som universitetsprofessorer, sygehusdirektører, administrerende direktører og i det israelske politi. Der er en sand kaskade af israelske arabere på ledende poster indenfor TV, radio og øvrige medier. Tidligere var der også en arabisk "Miss Israel".

Misforståelse nr. 4 - FN indsatser hjælper med at løse flygtningekrisen
FN trådte ind for at give hjælp til de palæstinensiske flygtninge, men i stedet for at bruge deres eksisterende agentur, der hjælper med at genbosætte flygtninge verden over, skabte FN UNWRA (United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees), som har sikret enhver palæstinenser status som er flygtning indtil en palæstinensisk stat er skabt inden for
Israels grænser. Dette gør det endnu sværere for palæstinensere at leve i deres værtsnationer og låser dem fast i en konstant flygtningestatus, som de giver videre til deres børn, børnebørn og oldebørn, og forøger antallet af flygtninge fra 500.000 i 1949 til næsten 5 millioner i dag. Efterhånden som tilstanden forværredes, begyndte international bistand at strømme ind, hvilket faktisk er...

Misforståelse nr. 5 - Løsningen er flere penge
Virkelig? Vestlige nationer har givet palæstinenserne enorm meget støtte. Selv når man medregner inflation, har de modtaget 25 gange så meget per person som Europa modtog for at genopbygge efter Anden Verdenskrig. Hvor er den stabile økonomi? Hvor er den forbedrede infrastruktur? De penge kunne bestemt have hjulpet, men de blev givet til nogle ledere, som havde en anden agenda. Hvilket fører os direkte videre til...

Misforståelse nr. 6 - Oprettelsen af en stat er de palæstinensiske lederes primære mål
Al denne internationale støtte igennem årerne gik til at støtte én bestemt mand - Yassir Arafat. Efter hans død, opdagede revisorer, som var hyret af Arafats egen familie, hemmelige investeringer til en værdi af mere end 1 milliard dollars. Den indkomststrøm ville have været truet hvis en ny stat blev skabt - hvilket giver ledere som Arafat - eller Abbas for den sags skyld, en milliard gode grunde til aldrig at underskrive en fredsaftale. Hvilket fører os til...

Misforståelse nr. 7 - Israel har en ægte fredspartner
I år 2000, valgte israelerne, som var desperate efter en løsning, Premierminister Ehud Barak, med et mandat til at skabe fred med palæstinenserne. Barak tilbød Yassir Arafat 94 % af det land han krævede, undtagen Jerusalem. Arafat afslog. President Clinton gav Arafat hele skylden for at den største chance for fred i 60 år slog fejl. Dette bringer os frem til den måske største misforståelse af dem alle...

Nr. 8 - Israel skal bare opgive land for fred
Sidste gang Israel forsøgte dette var i 2005. Tusindvis af jødiske bosættere blev drevet ud af Gaza og til gengæld lovede de palæstinensiske ledere fred. Men da israelerne rykkede ud, stemte palæstinenserne Hamas ind. Jep, de valgte en terrororganisation, som, siden den tog magten, har affyret mere end 10.000 raketter ind i Israel. Overrasket?
Så er du sikkert blevet narret af...

Misforståelse nr. 9 - De fleste palæstinensere ønsker en vedvarende fred med Israel.
Nogle palæstinensere gør, men de er et mindretal. I mere end 60 år har den palæstinensiske uddannelsessystem fodret deres børn med en støt bunke had. De ophøjer selvmordsbombemænd og fejrer døden, i klasseværelset - og der er direkte investering i uddannelsesprogrammer, som indoktrinerer den næste generation af palæstinensere til had, racisme og antisemitisme.. Og endelig...

Misforståelse nr. 10 - At give palæstinenserne en stat er den eneste løsning på deres lidelser.
Dette har været den eneste tilgang der har været forsøgt de sidste 60 år. Men dette er mennesker vi taler om, og at vente på at de får en stat før de får samme rettigheder som alle andre har, har kun gjort deres situation værre.

Lige nu er Israel den eneste nation der giver fulde rettigheder til palæstinenserne inden for dets grænser, men hvis vi gav dem lige rettigheder i alle lande, som de bor i, kunne vi øjeblikkeligt forøge livskvaliteten for alle palæstinensere. Lad os være ærlige. Disse misforståelser har skjult potentielle løsninger. Når vi tager os tid til at opklare forvirringen og se virkeligheden i øjnene, begynder vi at afsløre sandheden, og det er først da, at vejen mod retfærdighed kan begynde.

Teksten er inspireret af Jerusalem Institute of Justice film:

The Israeli Palestinian Conflict: 10 Myths Preventing Peace

 

 

 

Hvor blev pengene til palæstinenserne af?
EU har doneret milliarder af Euro til det Palæstinensiske Selvstyre med få eller ingen krav om menneskerettighedsreformer


En palæstinenser fra Bethlehem, der studerer jura i England, udtalte for nylig til EU, at …”de penge, I sender til det Palæstinensiske Selvstyre slet ikke hjælper os - de skader os. Vi beder jer om at kontrollere disse midler". Han hentydede til de mange millioner Euro, der sendes til palæstinenserne som støtte.

I november sidste år holdt Calev Myers fra Jerusalem Institute of Justice en tale ved en begivenhed, som blev afholdt i samarbejde med Europaparlamentet i Bruxelles. Det var en tale der præsenterede Jerusalem Institute of Justice's rapport omkring det Palæstinensiske Selvstyre og menneskerettigheder. Fremmødte ved begivenheden inkluderede medlemmer af Udenrigsudvalget i Europaparlamentet. Dette er hvad han kunne præsentere:

Den Europæiske Union har over de seneste år, været den største økonomiske bidragsyder til det Palæstinensiske Selvstyre, med bidrag på hundreder af millioner af Euro om året. Har disse hundreder af millioner opnået de mål, som det var tænkt, at de skulle, da de blev doneret? Er de blevet investeret klogt? Findes der gode mekanismer, der skal sikre, at disse offentlige midler bruges ordentligt? Disse er meget vigtige spørgsmål, som enhver borger i EU, der faktisk er direkte ansvarlig for disse penge, bør stille. Dette er især tilfældet i denne tid, hvor finansmarkedet i Europa har det hårdt og arbejdsløsheden stiger støt.

Ifølge undersøgelser udført af Jerusalem Institute of Justice, estimeres beløbet af international støtte, overført til det Palæstinensiske Selvstyre fra EU i tidsperioden mellem underskrivelsen af Oslo-Aftalen i 1993 og nu, at være 25 gange så højt per indbygger, som det beløb der blev givet fra USA til den europæiske befolkning under Marshallplanen til genopbyggelse og økonomisk genoprettelse af Europa efter Anden Verdenskrig. Groft sagt vil dette sige, at den støtte der er blevet overdraget til det Palæstinensiske Selvstyre over de seneste 18 år kunne have genopbygget den europæiske økonomi 25 gange! (Disse tal er justeret i forhold til inflation)

Hvordan er dette muligt? Hvorfor er der så mange palæstinensere der lever i ynkelig fattigdom, og hvorfor er de ikke kommet længere end de var for 18 år siden i forhold til at skabe en bæredygtig økonomi og en stabil regering - begge nødvendige elementer for at oprette den stat de kræver at have ret til? Hvor blev pengene af?

Vi kan se hvor den ikke er blevet af. I modsætning til Marshal-Planen er pengene ikke gået til modernisering af palæstinensisk industri og forretningspraksis ved at gøre brug af højeffektive vestlige modeller for at skabe en bæredygtig økonomi og en følelse af håb og selvhjulpenhed. Faktisk, har man opnået stik modsatte resultater. På grund af mangel på effektive kontrolmekanismer er en enorm del af den økonomiske støtte gået til:
1) palæstinensiske lederes personlige bankkonti
2) ophobning af våben, som fortsat bruges mod Israel
3) betaling til sikkerhedsfolk i et oppustet og ineffektivt sikkerhedsagentur
4) direkte investering i uddannelsesprogrammer, som indoktrinerer den næste generation af palæstinensere til had, racisme og antisemitisme.

Denne måde at styre tingene på har skabt en uendelig afhængighed af støtte udefra, som har forøget fattigdommen i stedet for at udslette den.

Mindst 60 procent af den palæstinensiske økonomi i dag er båret af udenlandsk støtte uden nogen som helst udsigt til ændringer i fremtiden. Alle oplysninger om den palæstinensiske økonomi er tilgængelig, hvis man ønsker at vide, hvordan disse penge bruges. Alle pengeoverførsler efterlader spor.

Det at milliarder af Euro i støtte over de sidste to årtier ikke har været brugt til at fjerne palæstinensisk fattigdom eller skabe en bæredygtig økonomi er en skam. Til gengæld er det faktum, at så mange penge er gået til at støtte et regime med stort set ingen interesse for menneskerettigheder eller menneskeliv, intet mindre end en katastrofe.

Rapporten med overskriften "Skjulte uretfærdigheder" (Hidden Injustices), som blev udsendt af Jerusalem Institute of Justice gransker de palæstinensiske ledelser gennem menneskerettighedsbriller, og rapporterer omkring de primære overtrædelser af menneskerettigheder der er udført mod det palæstinensiske folk af dets egne ledere. Dokumentet gennemgår fakta der er baseret på omfattende interviews og research, og kigger på det Palæstinensiske Selvstyre ud fra den Internationale Menneskerettighedsdeklaration fra 1948 - et dokument, som alle lande i EU har taget til sig. Fakta er tydelige. Selvom Israel har mange fejl, er det ikke den israelske soldat ved grænseovergangene, det er ikke den israelske regering og det er ikke bosætterne på de omstridte områder, der overtræder palæstinensernes menneskerettigheder - det er det Palæstinensiske Selvstyre selv.

Under det palæstinensiske styre finder man overtrædelser af menneskerettigheder der inkluderer arbitrær fængsling, tortur, nedværdigende behandling af fanger, regelmæssig brud på ytringsfrihed, meningsfrihed, pressefrihed og religionsfrihed. Minoriteters, kvinders og børns rettigheder overtrædes også rutinemæssigt.

Hvis nogen kan, og bør, kræve en menneskerettighedsreform fra det Palæstinensiske Selvstyre, så er det den Europæiske Union fordi det er EU der financierer systemet. EU holder økonomien og regeringen i live. EU er moralsk ansvarlig for at kræve reformer og følge op på at de udføres, ved at lave yderligere betingelser for at internationale menneskerettighedskonventioner overholdes hvis støtten skal fortsætte.

Den Europæiske Union bør vide hvordan man kræver menneskerettigheder overhold, samt reformer og ordentlig ledelse. EU har i flere årtier nu samarbejdet med Tyrkiet og nægtet at godkende det som medlem af unionen indtil det beviser at det kan overholde menneskerettighedsstandarder - men samtidig har EU doneret milliarder af Euro til det Palæstinensiske Selvstyre med få eller ingen krav om menneskerettighedsreformer. Hvordan kan dette forklares?

Den Europæiske Union bør anerkende, at den ved ikke at gøre økonomisk støtte betinget af overholdelse af menneskerettigheder og respekt for menneskeliv, faktisk bliver medansvarlig for - og endda med til at hjælpe - overtrædelse af menneskerettigheder.

"Skjulte uretfærdigheder" rapporten siger ikke at støtte til palæstinensere bør stoppes, men derimod at der skal tilføjes betingelser til den enorme støtte der sikrer at pengene bruges til at:
1) skabe jobs
2) modernisere palæstinensisk industri
3) opbygge en bæredygtig økonomi
4) uddanne den næste generation med værdier der inkluderer tolerance og fredelig sameksistens og endelig
5) sikre, at disse midler fra den Europæiske Union bør betinges af at det Palæstinensiske Selvstyre bliver bedre til at have en generelt højere hensyn for menneskeliv og menneskerettigheder.

Der findes en vidunderlig mulighed for Europaparlamentet for, at skabe ændringer i Mellemøsten. Spørgsmålet bør derfor være: er EU interesseret nok i regionens fremtid til at blive engageret?

(kilde: Hidden Injustices) http://jij.org.il/blog/?p=991

 

 

Israel og apartheid-beskyldningen

For nogle dage siden kunne man i medierne læse en historie om, at der i Israel var "apartheid busserne" til palæstinensiske arbejdere fra Vestbredden. Et klassisk eksempel på en overdrevet og fordrejet historie frembragt af "Pallywood" industrien og de journalister, der falder over hinanden for at finde en historie, som de kan angribe Israel med.

Historiens baggrund
Historien er udsprunget af, at der er ti tusindevis af palæstinensere, der har tilladelse til at arbejde i Israel. Der betyder enorm trængsel i de israelske busser, når disse mange palæstinensere skal til og fra arbejdspladsen. Mange vælger at dele udgifterne til taxaer. Og mange virksomheder har selv oprettet busser for at lette transport for deres arbejdere. Men pendling for disse folk er ofte meget besværlig.

Transportministeriet i Israel satte sig derfor for at gøre noget for at hjælpe trængslen og den 4. marts blev der indsat en del nye busser specielt med ruter til og fra de palæstientiske/arabiske byer i selvstyreområdet. Initiativet blev en alt for stor succes. Det viste sig hurtigt, at der ikke var busser nok til at imødekomme efterspørgslen. Der var meget trængsel ved busstoppesteder og det skabte en del uro og ventetid. Transportministeren meldte tilbage, at han ville straks gøre noget ved det og gik i gang med at finde en løsning til flere busser. Men det fik han ikke tid til.

En del medier begyndte at skrive om sagen og fordrejede den til at handle om "apartheid busserne". Det udløste demonstrationer, hvor der blev sat ild til nogle af busserne, som var parkeret i den arabiske by Kfar Qassem. Busselskabet trak deres busser tilbage fra disse ruter. Med det resultat, at der nu ingen busruter er til arabiske byer i selvstyreområdet. De palæstinentiske arbejdere har stadig store problemer med at komme på arbejde via israelske busruter.

Rigtig mange medier rapporterede historien om apartheid - ingen var interesserede i den rigtige historie - at palæstinensere faktisk var glade for, at der kom nogle gode busforbindelser til deres arabiske byer, så de kunne passe deres arbejde i Israel. Oven i købet kunne mange af disse palæstinentiske arbejdere stadig bruge de oprindelige israelske busser, hvis de havde lyst til det - der var overhovedet ikke tale om adskillelse.

En "lose-lose situation" - både Israel i medierne og de palæstinensiske arbejdere blev tabere. Der var ikke tale om apartheid. Det er et klassisk eksempel på, hvordan en historie kan fordrejes.

Det samme fordrejning skete i forbindelse med de anti-israelske aktiviteter sidste måned rundt om i verden - den såkaldte "Israel Apartheid Week".

Det sker med mellemrum, at modstandere af Israel sammenligner Israels behandling af palæstinenserne og de israelske araber med Sydafrikas racistiske behandling af ikke-hvide i landets apartheid-tid.

Det er fuldstændig ved siden af. De to ting har intet med hinanden at gøre.

Apartheid i Sydafrika indeholdt således lovbestemte forbud mod sexuelle relationer mellem forskellige racer. Tvungne fysiske adskillelser mellem racer - i restauranter, i boligområder, i badebassiner, i den offentlige transport. Og den drejede sig om at forhindre sorte i at stemme, samt at pålægge dem begrænsninger i deres uddannelse. Apartheid drejede sig således om at adskille racerne. Denne sammenligning med Israel holder ikke på nogen måder vand:

. For det første er Vestbredden og Gaza ikke en del af Israel. Palæstinenserne i disse områder regeres af PA (det palæstinensiske selvstyre). Restriktioner i forhold til de to områder bliver alene iværksat af Israel af sikkerhedsmæssige årsager, og så længe der er agressive nabostater, der truer Israels sikkerheder, vil restriktionerne givetvis blive opretholdt.

. For det andet er det sådan, at love og regler i selve Israel, gælder for alle indbyggere - også for de ca. 20 procent af befolkningen, som er muslimske arabere. Lovene gælder helt uafhængigt af race, oprindelse eller køn. Israels arabiske befolkning har stemmeret og ret til at opstille til såvel nationale som lokale valg. De har stiftet egne arabiske partier, og de kan blive ministre i israelske regeringer. En af de israelske arabere sidder som dommer i Israels Højesteret, en anden som næstformand for Knesset, og en tredje har tidligere været israelsk ambassadør. Flere er aktive i landets forsvar. Overalt i israelsk administration, forskning og i det private erhvervsliv sidder der israelske arabere: Som universitetsprofessorer, sygehusdirektører, administrerende direktører og i det israelske politi. Der er en sand kaskade af israelske arabere på ledende poster indenfor TV, radio og øvrige medier. Tidligere var "Miss Israel" en israelsk araber.

. For det tredje er diskrimination, baseret på race eller religion forbudt i Israel. På samme måde er al tilskyndelse til racistisk adfærd en kriminel handling.

På den baggrund må det vist siges at være absurd at kalde Israel for et apartheid-system. Det er ganske enkelt blot en ny metode til at bringe landet i miskredit.

De kræfter, som bringer disse beskyldninger om apartheid til torvs i forhold til Israel, ignorerer altid konsekvent det der sker i Israels arabiske nabostater. Her bliver der ført en politik overfor minoriteterne som med rette kan beskrives som diskriminatorisk.

 

 

Marts 2013

 

Dobbeltmoralen hos FN, internationale medier og menneskerettighedsorganisationer

I sidste måned blev palæstinenseren Arafat Jaradat fundet død i det israelske Megiddo fængsel, og dette resulterede i verdensomspændende harme i forhold til den formodede dødsårsag. Aktivister og politikere smed om sig med påstande om tortur og afhøring med døden til følge, uden nogen beviser, i deres iver for endnu en gang at kaste dårligt lys over Israel.

Jaradats død udløste omfattende fordømmelser, ikke bare fra palæstinensere, men også fra internationale menneskerettighedsorganisationer samt selveste FN, som krævede at der blev indledt en ‘undersøgelse’.

Dødsfald i palæstinensisk fængsel ignoreret
Blot seks dage efter Jaradats død, omkom endnu en tilbageholdt fange – denne gang i et palæstinensisk fængsel i Jericho.
Men da denne fange, 40-årige palæstinensiske Ayman Samara, døde i det Palæstinensiske Selvstyres varetægt, viste hverken FN eller de internationale medier den fjerneste interesse i sagen.

Mange Jerusalem-baserede vestlige journalister valgte fuldstændig at ignorere Samara-historien.

Nogle påstod endda at de havde for travlt til at dække den palæstinensiske mands dødsfald i Jericho fængslet; andre indrømmede at deres medaktører ganske enkelt ikke var interesserede i historien og kaldte det for en ‘intern palæstinensisk sag’.

Hvad gør FN
I et yderligere tegn på dobbeltmoral, udtrykte FN ikke noget som helst ønske om en international, uafhængig undersøgelse af dødsfaldet i Jericho fængslet. Det samme gælder for de internationale menneskerettighedsorganisationer, hvis repræsentanter reagerede totalt modsat på Jaradat, der var i israelsk varetægt.

Det Palæstinensiske Selvstyre har endda aktivt forhindret palæstinensiske journalister i at dække Samaras mystiske dødsfald. Én palæstinensisk journalist, som blev taget i at interviewe folk udenfor Jericho fængslet blev endda tilbageholdt i flere timer af palæstinensiske sikkerhedsfolk.

Palæstinensisk dækmanøvre
Det er ikke overraskende at det Palæstinensiske Selvstyre har forsøgt at forhindre medierne i at dække over et dødsfald i et af dets fængsler. Det overraskende er, at FN, de internationale medier og menneskerettighedsorganisationer er villige til at være medskyldige i dette, ved at forhindre omverdenen i at høre om, hvad der finder sted i palæstinensiske fængsler på Vestbredden.

Det Palæstinensiske Selvstyre er naturligvis pinligt berørt over Samara-historien, især når USAs præsident Barack Obama står til at skulle komme på besøg i næste uge. Det Palæstinensiske Selvstyres ledelse vil gerne have at Obama og resten af verden tror at der ikke er brud på menneskerettigheder i palæstinensiske fængsler, og at de eneste ‘skurke’ er israelerne.

Mediernes forskelsbehandling
Endnu en gang er det blevet bevist, at en historie der sætter det Palæstinensiske Selvstyre i dårligt lys, ikke har en chance for at komme frem i de internationale medier, selv om der er et hav af eksempler på at det bryder menneskerettighederne.

Samtidig står det klart, at en historie, der reflekterer negativt på Israel, altid vil blive budt velkommen af repræsentanter fra de internationale medier og menneskerettighedsorganisationer samt FN.

Israel er et retssamfund
I Israel, som er det eneste fuldt ud demokratiske retssamfund i regionen, kan man være sikker på at et dødsfald i et israelsk fængsel vil blive undersøgt til fulde. Til gengæld er der kun skuldertræk at finde når det samme sker i et palæstinensisk fængsel. Alle er ligeglade.

Alligevel rammes kun Israel af kritikken fra kredse, der hævder at værne om retssikkerhed og beskyttelse af individet. Det er dobbeltmoral, når den er værst.

 

 

Februar 2013

 

Kan vi bekæmpe antisemitisme blandt muslimer?

De sidste uger har vi oplevet beretninger fra danske jøder der ved en nylig høring på Københavns Rådhus samt på tv og i andre medier rapporterer om de angreb de i stigende grad oplever, og som i de fleste tilfælde kommer fra muslimske mænd og unge drenge.


Det bliver i stigende grad tydeligt at, selvom langt fra alle muslimer er antisemitter, så er der en stor procentdel af dem der er.


Det synes at være tilfældet at dette fænomen opstår i en meget ung alder i muslimske samfund. Man skal være meget optimistisk for at tro at dette vil forsvinde i de kommende årtier gennem dialog og kampagnen "Nultolerance for intolerance", som er rettet mod forældre og informationer i vores skoler.


Muslimske samfund fordømmer naturligvis disse antisemitiske angreb, men opfordres ofte til at vende offerrollen mod dem selv. Et perfekt eksempel på dette er kommentaren fra det Radikale Venstres Zenia Stampe, som under debatten om antizionisme blandt unge muslimer var i gang i januar, udtalte:

”De seneste dage har vi været vidne til, at en række hurtige politikere for Gud ved hvilken gang har brugt påstået hetz mod jøder til at skabe reel hetz mod muslimer."

 

Men er der bare tale om en "påstået hetz"?


Mark Elchardus, en belgisk sociolog udsendte i 2011 en rapport baseret på folkeskoler i Bruxelles. Rapporten viste, at omkring 50 % af muslimske elever i anden og tredje klasse kunne beskrives som antisemitter, hvor det kun var 10 % blandt andre elever. Når vi ser på disse børns alder er det ret tydeligt at det må være forældrene der har ingydet dem med jødehad. (Link)

 

Günther Jikeli udgav også en rapport i 2011 hvori han interviewede 117 unge muslimske mænd (med en gennemsnitsalder på 19) i Berlin, Paris og London. Der var ingen forskel på attituderne blandt de unge mænd i de forskellige storbyer. Flertallet af de interviewede udtrykte delvist eller meget stærke antisemitiske følelser. Ofte blev de udtrykt åbent og aggressivt. (Link)


En undersøgelse i Frankrig i 2005 viste, at antijødiske fordomme var markante, især blandt meget troende muslimer. 46 % havde sådanne holdninger mod 30 % af ikke-praktiserende muslimer. Kun 28 % af troende muslimer i Frankrig viste sig at være helt uden sådanne fordomme.


Et vigtigt aspekt er, at visse muslimske mænd kan opføre sig meget anderledes sammenlignet med indfødte antisemitter. Faktisk er der ofte tale om at de udfører ekstreme antisemitiske handlinger. Dette har især været tilfældet i Frankrig. I 2003 blev Sebastian Selam, en jødisk DJ, dræbt af sin nabo Adel Amastaibou. I 2006 blev en ung jødisk mand ved navn Ilan Halimi kidnappet og tortureret i 24 dage før hand blev myrdet af en muslimsk bande. Sidste år dræbte Mohammed Merah en lærer og tre børn udenfor deres jødiske skole. Da Sakozy bad om et minuts stilhed i landets skoler for at mindes ofrene var der rapporter om at muslimske elever i visse skoler nægtede at deltage.


I 2009, under Israels Operation Cast Lead i Gaza, fandt de største antisemitiske uroligheder i Norges historie sted i Oslo. Farlige projektiler blev kastet mod demonstranter ved en pro-israelsk demonstration, og en mand blev hårdt såret.
Sveriges tredjestørste by, Malmø, beskrives ofte som "den europæiske antisemitismes hovedstad". Gerningsmændene bag mange fyskiske og verbale angreb i denne by er stort set alle muslimer.


I København i 2009 blev en pro-israelsk demonstration afbrudt af en meget aggressiv palæstinensisk demonstration med tilråb som "Heil Hitler" og "Død over jøderne". Som vi hørte ved høringen på Københavns Rådhus 12. februar, så udføres stort set alle angreb på den danske jødiske befolkning af "arabere" eller "muslimer". (Link)

 

Det jødiske samfund har forgæves klaget over myndighedernes mangel på indgriben.


En rabbiner i Berlin og hans unge datter blev, ifølge Berlins politi, overfaldet sidste sommer af fire unge arabere der slog rabbineren ved navn Daniel Alter flere gange i ansigtet. Hvorfor? Fordi han var jødisk og fordi han havde kalot på. De truede også med at dræbe hans seks år gamle datter. Lægerne måtte operere på Alters knuste kindben.
At tillade ukritisk indvandring af folk, som åbent udtrykker deres antisemitisme, til Europa må mærke Europæiske myndigheder som værende blindt uvidende. Denne ukritiske indvandring af visse muslimske grupper har været den mest forstyrrende udvikling for europæiske jøder i de sidste 50 år.


Så hvor kommer denne antisemitisme fra? Desværre er den indgroet i den muslimske verden og de arabiske samfund. Selv højt respekterede ledere i de muslimske samfund ytrer antisemitiske udtalelser.
Egyptens præsident Mohammed Morsi: "Kære brødre. Vi må ikke glemme at opdrage vores børn og børnebørn til at hade de zionister og jøder, og alle de der støtter dem. De skal opdrages til had. Hadet skal fortsætte." 2011 (Link)


Der er også de politiske islamiske organisationer der ofte citerer profeten Muhammed: "Dommedagen vil ikke komme før muslimer bekæmper jøder og dræber dem. Da vil jøderne gemme sig bag sten og træer, og stenene og træerne vil råbe: 'O muslim, der gemmer sig en jøde bag mig. Kom og dræb ham." (Link)


Så var der nazisterne, der med formål om at gøre brug af tidlig islamisk had mod jøder, betalte betydelige pengesummer til støtte af det Muslimske Broderskabs antijødiske kampagner i Egypten. På samme måde som de havde radikaliseret udbredt kristen antisemitisme i Europa, gjorde nazisterne deres yderste for at radikalisere den latente antisemitisme der havde opstået i tidlig islam.


Vi må naturligvis ikke glemme de antisemitiske budskaber fra sattelitkanaler som Hamas-kanalen Al-Aqsa, som hjælper til med at sprede budskabet om had og intolerance til muslimske børn. En populær figur er en kopi af Disneys Mickey Mouse, men Hamas-versionen gør noget som Mickey aldrig ville gøre: Han underholder børn samtidig med at han opildner til drab på jøder. Den libanesiske tv station Al-Manar sender et børneprogram der viser børn med bombebælter samt billeder af døende israelske soldater. Tegnefilm viser scener hvor et barn sprænger sig selv i luften nær israelske soldater, eller en smilende dreng der flyver mod Israel på et missil. Voksne seere kan også nyde videoklip der bruger inspirerende billeder og opildnende musik til at glorificere selvmordsbombere, mens aftenprogrammerne tilbyder familieunderholdning med en række film der er baseret på det klassiske antisemitiske falske dokument "Zions Vises Protokoller". Selvom visse lande forbyder Al-Manar at sende gennem det europæiske Eutelsat satellitsystem, så er der andre der er kontrolleret af Saudi Arabien og Egypten ved navn ArabSat og NileSat.


Verden ved alt om disse antisemitiske trends der er indgroet i disse samfund, og som dagligt udtrykkes i den muslimske verdens medier, og som ofte udtrykkes gennem muslimske statslederes taler. Islamisme er en moderne politisk ideologi, som søger at låne legimitet fra islamiske tekster og traditioner. Den er i sin ideologiske kerne dybt antisemitisk. Denne holdning er gledet ind i mainstream politisk diskurs i et utal af muslimske samfund.


Men verden trækker på skuldrene.
Er vi på nogen som helst sofistikeret måde udstyret med evnen til at forstå udbredelsen af politisk islam verden over og kritisere dens antisemitisme? Indtil vi har mod til kritisk at afsløre hvad der foregår, vil vi ikke have svar, kun beskrivelser af sørgelige situationer hvor der foregår overgreb, angreb, misbrug og endda mord på jøder. Vi må kræve af vores beslutningstagere, at de har en moralsk pligt til at hjælpe med at skabe politik der fremmer menneskerettigheder og værdighed for alle. Vi kan ikke tillade at de, der forsøger på at få os til at tie, får succes - de menneskelige omkostninger er simpelthen for høje."

 

 

Fathi El Abed sammenligner Israel med Nazi-Tyskland

Som en trold af en æske sprang Fathi El Abed, formand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, overraskende og nogle vil mene meget upassende, frem som den allesidste taler ved høringen om de jødiske borgeres forhold i København tirsdag aften på Københavns Rådhus.

Det ville have klædt ham meget, hvis han havde brugt indlægget til at undskylde for de eventuelle dansk/palæstinensernes opførsel mod jøderne, og forsikre forsamlingen, at han – med den position, han har – agtede at gøre sit til at få det stoppet. Men det var slet ikke hans ærinde.

 

Nedgjorde ung jødindes beretning

I stedet for, forsøgte han at så tvivl om en episode, som tidligere i mødet var blevet omtalt: en ung pige, som havde oplevet en uhyrlig behandling i Danske Bank. I en af bankens filialer var hun af en kvinde af “arabisk udseende” – blevet nægtet at få vekslet sine israelske shekels til danske kroner.

 

Oplevelsen rystede pigen – som kunne oplyse at kvinden ved skranken simplethen nægtede at lytte til hende, og at hun var “mega led”. Denne sag, mente Fathi El Abed at vide, havde aldrig fundet sted.

Han kunne fortælle forsamlingen, at han havde brugt “flere timer i telefonen” med at snakke med Danske Bank, og ingen kunne bekræfte historien. (Dokumentation for episoden ligger nu på Facebook…) Fathi El Abeds melding var tydeligvis ment sådan, at vi allesammen lige skulle slå koldt vand i blodet og slappe af.

 

Fathi El Abeds Facebook side

Fathi El Abeds Facebook side er kendt som en ørken af anti-semitiske udfald.

Alt imens han stod på talerstolen, løb der på hans facebookside et indlæg ind fra Youssef Khalil Idiab, – en angiveligt veluddannet person, som arbejder som radiolog på Glostrup Hospital. Han skrev – sprogligt en anelse klodset – følgende:

“Det vrimler med syge zionister som sædvenlig på dine FB kære Fathi. Deres racistiske, apartheid og slyngel stat er snart til ende, til historiens losplads sammen med alle zionister all over the World”

En ung kvinde på mødet konfronterede Fathi El Abed med teksten, da han trådte ned fra talerstolen. Han svarede smilende “det er der ofte på min væg” – “Lige præcis”, sagde kvinden, og spurgte: “Og hvad vil du gøre ved det?” Han vendte hende ryggen og gik.

 

Sammenligner Israel og Holocaust

I en artikel dagen inden høringen på rådhuset, sammenligner han den måde Israel behandler palæstinensere med Hitlers Holocaust – han skriver:

“Hvornår kan det være nok med at profitere på de lidelser, jøderne blev udsat for under Anden Verdenskrig? Kan det selv at have været et offer tillade en stat at udsætte andre for tilsvarende grusomheder?” (JP, 11.2)

“Tilsvarende grusomheder”. Det vil sige at Fathi El Abed i al offentlighed – sammenligner Israel med Nazi-Tyskland og landets folkedrab af over seks millioner mennesker.

Når han som formand for Palæstinentisk Venskabsforening – drager en sammenligning af de grusomheder, der fandt sted under Holocaust med Israels behandling af palæstinensere, er han med til at skabe had mod Israel, og dermed også jøder i Danmark. Danske palæstinensere får bekræftet af deres formand, at jøder og Israel begår folkemord mod deres folk på en måde, som svarer til Hitlers udryddelses lejre.

Ekstreme ytringer om jøder og Israel på Fathi El Abeds Facebook og fra hans “venner” er meget afslørende. Forleden blev han fanget i at “synes godt om”, da han til vennen Chafa skrev: “Gi den hele armen”, efter at Chafa havde hyldet Hitlers folkemord på jøderne.

 

Bliver brugt som “ekspert” i medierne

Desværre optræder Fathi El Abed al for tit i medierne som en ekspert i konflikten mellem Israel og Palæstina – og er dermed stemplet som en “troværdig” person med gode og rigtige meninger.

Desværre kan det gang på gang konstateres, at Fathi el Abed taler usandt eller fordrejer sandheden. Listen over El-Abeda usandheder er nærmest uendelig, “men fælles for dem alle er, at de er identiske med den anti-israelske propaganda, som de arabiske ledere udsætter deres befolkninger for” – LINK – Israel Online

Palæstinenserne har brug for en person der taler sandt

Danske palæstinensere har brug for en formand, der ikke opildner til had. Danske palæstinensere har derimod brug for en formand, der taler sandt og nøgternt om problemerne, og ikke fordrejer sandheden – og antyder, at Israel udrydder det palæstinensiske folk lige som Hitler udryddede jøderne.

Kunne det være, at Fathi El Abed er en del af problemet med den stigende anti-semitisme i Danmark?

 

 

“Som jøde i Danmark må man i dag skjule sin identitet …”

 

“Hele min skoletid har jeg oplevet chikane og mobning, og vold og selvom vi gik i “dialog” med lærerne til sidst, blev vi blot opfordret til at flytte skole…”

“Jeg tog til 1. maj møde, hvor jeg havde et israelsk flag med – i solidaritet med den socialisme, som Israel er bygget på, men jeg var ikke velkommen. Jeg blev overfaldet af arabere, spyttet på, sparket og slået, så jeg endte på Skadestuen.”

“Jøder har været i Danmark i over 400 år, men nu kan vi ikke længere skilte med det…. Man skal tage fat i det i de arabiske hjem, hvor man har lært dem at hade jøder…”

 

Høring på Københavns Rådhus

Disse tre var blot en række af de mange meget sigende udsagn, som tilhørerne på Københavns Rådhus lagde øre til i forbindelse med “Høringen om jødiske borgeres forhold i København”.

Der var mere end 300 stole sat op i den meget smukke festsal på Københavns Rådhus, da det konservative medlem af Borgerrepræsentationen, Rasmus Jarlov havde inviteret til høringen. Da klokken var 16 var salen stuvende fyldt hovedsagelig af borgere fra det jødiske samfund, men også andre, der støttede op om arrangementet, og snakkede højlydt om emnet fra alle hjørner af den store sal.

 

“Muslimer i Dialog” kom ikke

Rasmus Jarlov bød velkommen, og påpegede i sin indledning at meningen med arrangementet var, at folk selv skulle kunne komme og fortælle om deres egne, personlige oplevelser. Yderligere gjorde han klart, at aftenens emne ikke var Israel-Palæstina-konflikten, men derimod alene jødernes problemer i Danmark, og klarlægning af chikanens omfang. En række politikere fra Borgerrepræsentationen deltog – lige som et enkelt medlem af Folketinget.

Jarlov oplyste, at Foreningen “Muslimer i Dialog” var inviteret, men udeblev – angiveligt som følge af IT-problemer.

Derefter blev talerstolen overladt til en repræsentant fra Mosaisk Troessamfund, som kom med en række eksempler på den overlast, jøder havde oplevet inden for det sidste års tid, idet han efterfølgende konstaterede, at “alle i Danmark kan gå rundt og skilte med deres religiøse tilhørsforhold – undtagen jøderne…”.

 

Jødernes egne udsagn

En række jødiske borgere stod herefter frem for at delagtiggøre tilhørerne om nogle af de alvorlige problemer, de havde haft hovedsaglige med arabere.

Her en række eksempler af disse jøders udsagn, som blev overhørt af tilhørerne – for manges vedkommende med “klump i halsen” og tårer i øjnene:

* Ingen jødisk mand kan bære sin kippah (jødisk kalot) på offentlig vej – og efter Synagogen er det blevet normalt, at tage en kasket eller en hat ovenover kalotten for at skjule den…

* Jeg er ikke jøde, men går med Davidstjernen fordi jeg er en stor støtte af Israel… Jeg har været overfaldet af unge muslimer, som kastede sten efter mig…

* Jeg er blevet overfaldet 3 gange og hver gang af arabiske muslimer. Jeg kender ingen overfald på jøder hvor det er danskere der er involveret. Det er et muslimsk, arabisk problem. Og jeg føler mig forrådt af det danske samfund ved den stiltiende accept af status quo.

* Det var så uretfærdigt, at jeg blev bedt om at gå ud af skolen – og finde en anden skole, for det var jo ikke mig, der havde gjort noget…

 

* Hvad skal der ske med os om 10 år, om 20 år, om 30 år…? Det her bliver jo bare værre og værre…

* For 30 år siden, da jeg var i skole, var der overhovedet ingen problemer i at vi var jøder. Men i dag efter den muslimske indvandring er det anderledes. Vi havde arrangeret en freds-demonstation, og blev mødt med tilråb som “død over jøderne…” Det kan ikke være rigtigt, at bare fordi man sympatiserer med Israel, skal man behandles på denne måde…

* Det her er ikke bare en “fis i en hornlygte”, som en skoleleder har sagt.

* Vi jøder i Danmark er blevet rigtigt gode til at skjule vores identitet…

* Der blev på datters danske folkeskole, heilede af hende, da hun fortalte om sin israelske baggrund.

* Alle mænd, der kommer ud af Synagogen lørdag, laver den samme bevægelse: De tager kalotten af, og tager en hat på… Man går ikke med kalot, man bærer ikke Davidsstjerne mere, og man lærer sine børn at være forsigtige og ikke at skilte med sin religion…

 

* Ved “Mangfoldighedsfesten”, hvor vi havde en israelsk stand, følte vi os meget truet af Enhedslistens folk, som dukkede op med nogle paller, som de ville “mure os inde med”… Og råbte apartheid-råb til os – og ville “lukke zionisterne inde” – og kaldte os racister…. Pludselig stod der 20 arabiske mænd foran os – og truede. Vi måtte beskyttes af politiet, som var massivt til stede. Havde der været en krig i gang i Mellemøsten på det tidspunkt, var vi ikke sluppet så let.

* Jeg er zionist, men ville aldrig turde aldrig gå og skilte med det…

* En dreng gik rundt og skiltede med, at han var nazist, men han blev ikke mobbet eller chikaneret….!

* Bladet “Jødisk Orientering” bliver i dag sendt i en anonym kuvert… Så langt ud er vi desværre kommet i Danmark i dag…

De meget personlige udsagn – hvor vi hørte om slag, skub, spyt, chikane, råb som “Yehud”, fysisk vold og meget, meget mere – berørte tilhørerne dybt.

Andre talere

Desuden talte overrrabiner Bent Lexner, formanden for Mosaisk Troessamfund Finn Schwarz og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev. Alle tre opfordrede til at fortsætte arbejdet for dialog og ”nultolerance overfor intolerance”, – uden dog at give nogen anvisning på konkrete tiltag…

Yvette Espersen er selvstændig erhvervsdrivende og medredaktør for israel-info.dk og support-israel.dk

 

 

Hvordan bekæmper vi antisemitisme? Ved at afsløre den!

Først, hvad er antisemitisme præcis?
Antisemitisme er groft sagt fordomme, had eller diskrimination mod jøder.

Når vores politiske ledere og kommentatorer taler om antisemitisme er de ofte vage, og forklarer næsten aldrig hvorfor antisemitisme er afskyligt og farligt. Når de af og til udtaler sig mere præcist, henviser de generelt kun til en specifik form for antisemitisme: fascistisk antisemitisme. Selvom fascistisk antisemitisme ikke er forsvundet, så er det ikke den mest fremtrædende form for antisemitisme i Europa i dag (med undtagelse af Ungarn), og er ikke længere ansvarlig for hovedparten af antisemitisk kriminalitet.

Nogle finder det politisk nyttigt at bruge antisemitismen til at udtrykke deres ældste had. Andre, overvældet af Holocaust, finder det måske nemmere at rense samvittigheden ved at overføre Europas skyldfølelse over på deres billede af Israel som de "nye nazister". Nogle, som vores egen udenrigsminister Villy Søvndal, påtager sig en anti-Israel position gennem solidaritet med palæstinenserne.

Hvorfor ser vores politikere den anden vej og overser en masse ubelejlige sandheder? Hvorfor retter de øjnene væk fra de fakta der ubelejligt er "lige i hovedet på dem"?

Faktum er, at den mest betydelige gren af antisemitisme i Europa i dag er islamisk antisemitisme. Hvorfor er det så svært for politikere og kommentatorer at kombinere de to ord "islamisk" og "antisemitisme"? Er det fordi at de ved, at hvis de gør, så vil de øjeblikkeligt blive anklaget for "racisme" og "islamofobi"? Er det fordi de ved at muslimske organisationer vil bruge vores medier til at påstå at de bliver "stigmatiseret" på urimelig vis - samtidig med at medierne undgår at undersøge påstandene og rapportere historierne om islamisk antisemitisme? Er det fordi de også er klar over at den muslimske befolkning i Europa vokser, og at nogle af disse folk kunne finde på at reagere voldeligt, og måske endda rette volden mod dem personligt?


Hvad foregår der i moskéerne?
Hvis en europæisk tv-station besluttede sig for at sende antisemitiske programmer, ville den blive lukket øjeblikkeligt, og det ville resultere i en politisk skandale. Islamiske tv-kanaler sender, via sattelit, antisemitiske programmer der har et stort publikum i Europa, og der er ingen der tør tale om det offentligt. Hvis kristne præster prædikede had og død mod muslimer, så ville det være en tophistorie over hele verden, men imamer i hele Europa prædiker had mod jøder såvel som alle vi andre vantro, og det er kun få modige journalister der tør rapportere om det. Et eksempel er dokumentarserien "Undercover Mosque" sendt på den britiske tv-station Channel 4 tilbage i 2007.

Dokumentarfilmen præsenterede filmoptagelser taget over 12 måneders hemmelige undersøgelser af moskéer i Storbritannien. Filmen skabte furore i Storbritannien og i verdenspressen grundet det ekstremistiske indhold af optagelserne. Anklagemyndigheden og politiet undersøgte om der havde været begået kriminelle handlinger af de der havde prædiket i moskéerne og andre steder, og nåede utroligt nok frem til at der "ikke var tilstrækkelige beviser til at føre sag mod de medvirkende i dokumentarfilmen". I løbet af sagen blev der gjort alt for at angribe Channel 4's metoder. Det blev påstået at der faktisk var nok beviser til at rejse tiltale mod Channel 4 for at have "udsendt et program der indeholdt materiale der sandsynligvis ville opildne til racehad". Broadcast regulatorer blev involveret og det lød at programmet var "urimelig, uretfærdig og upræcis". Fokus på det faktiske indhold af dokumentaren var nu så godt som glemt. De faktiske forbrydere viste sig nu at blive Channel 4. Disse påstande mod Channel 4, blev dog droppet af broadcast regulatorerne på trods af klager fra kongeriget Saudi Arabien og den saudiarabiske ambassade, det Islamiske Kulturcenter i London og Londons centrale moské.

Til sidst førte dokumentarfilmens skabere, støttet af Channel 4, en sag mod anklagemyndigheden og politiet for injurier og til sidst modtog en undskyldning der klargjorde at Channel 4 "ikke havde misledt publikum eller at programmet ville opfordre til eller opildne kriminalitet" - samt at Channel 4 "korrekt havde fremstillet det materiale det havde samlet, og havde behandlet emnet ansvarligt og i kontekst".

Programmets opdagelser var tydeligvis af stor offentlig interesse. Myndighederne bør gøre alt hvad de kan for at fremme sådanne undersøgelser i stedet for at nedgøre dem offentligt med begrundelsen at de "opildner racehad". "Undercover Mosque" sagen er et perfekt eksempel på hvorfor der formentlig ikke er flere dybdegående journalistiske undersøgelser af hvad der forgår i Islam-arenaen. Der er for meget vrøvl og kritik samt anklager om at man opildner til "racehad". Men beskytter vi ikke dem, som rent faktisk opfordrer til racehad? Er det ikke præcis dette der skal afsløres?

Antizionisme
En anden antisemitisk sag i Europa er spredningen af "antizionisme". Den "palæstinensiske sag" og "det palæstinensiske folks lidelser" er blevet en afgørende sag for et stigende antal af europæere, som underligt nok ikke interesserer sig lige så meget for andre folkslags lidelser. Israel er blevet et land der er moderne at hade. Omfattende had af flere israelske regeringer har ført til had mod den israelske befolkning og israelske produkter samt had mod jøder generelt, især hvis de støtter Israel. Mange synes at have antiisraelske fordomme og bidrager bevidst eller ubevidst til spredningen af jødehadet.

Antisemitisme i Europa i dag er som en kompleks, mørk opskrift. Ingredienserne består af spor af fascistisk antisemitisme og stigende niveauer af islamisk antisemitisme med alvorlige portioner antizionisme drysset ovenpå. Fascistiske antisemitter skjuler ofte deres antisemitisme ved at gå sammen med antizionistiske bevægelser, som arbejder hånd i hånd med islamiske antisemitter for at organisere protester mod Israel. Islamiske antisemitter bruger elementer af fascistisk propaganda og udbreder disse uden hævede, kritiske og bekymrede stemmer.

Afsløring af sandheden
Nogle af vore ledere og kommentatorer føler måske at de faktisk bekæmper antisemitismen, men så længe de ikke tager hele den mørke opskrift af antisemitisme i betragtning, og så længe de ikke melder klart ud omkring alle disse ingredienser - især islamisk antisemitisme - så vil deres ord og handlinger være nytteløse

Jøder er ganske klar over problemet, og de der har mulighed for det forlader Europa. De der ikke har midlerne til at rejse ved, at de skal være meget forsigtige: det er atter farligt at være jøde i Europa. Det er endnu mere farligt at være en jøde der støtter Israel.

Vi lærer i skolen at vi aldrig må glemme Holocaust og Europas mørkeste periode, og det kan virke pessimistisk at bringe nye advarsler. Der er nogle der siger at historien ikke gentager sig selv, og de har forhåbentlig ret, men visse former for ondskab har evnen til at påtage sig nye klæder og rejse sig igen. Vi må være modige og afsløre sandheden.

Yvette Espersen

Selvstændig erhvervsdrivende og medredaktør for www.israel-info.dk og support-israel.dk

 

 

Januar 2013

 

Hadmotiverede overgreb på jøder er en skandale

Verbale og fysiske overgreb og hate crimes rettet mod joder er endnu engang tilbage på dagsordenen, da Lise Egholm, som om en måneds tid går af som rektor ved Rådmandsgades Skole på Nørrebro, kunne fortælle i et interview på DR's P4 København fornylig. Mosaisk trossamfund i Danmark har registreret overfald, trusler, vold og chikane mod jøder og kender alt for godt til problemet. Jøder der rejser til Danmark fra Israel får at vide at det nok ikke er en god idé at gå med kalot.

Men det er ikke kun i Danmark at der er betydelig stigning i antallet af antisemitiske overgreb. Tyskland, Frankrig, England, Østrig, Sverige og Norge rapporterer alle om en stigning i antisemitiske hændelser, ifølge Global Forum Against Anti-Semitism.

Jeg kunne lave en liste her over de mange rapporter, men vil hellere bruge denne plads på at rejse nogle spørgsmål: Hvorfor lader vi dette ske, og hvor er den massive politiske harme?

Hvorfor er vi bange for at lede efter roden i dette problem - den rod der hedder radikal islam?

Radikale islamister frygter jødisk dominans overalt, især i Mellemøsten, hvor emnet er blevet endnu mere markant i islamistiske medier i kølvandet på det Arabiske Forår. Den israelsk-palæstinensiske konflikt fungerer som yderligere benzin på bålet, og er uden tvivl en af de afgørende faktorer i forhold til at terrorgrupperne Hizbollah og Hamas, og nu også det palæstinensiske selvstyre under Fatah, nægter offentligt at mødes med israelske fredsforhandlere. Dette står i skarp kontrast til tidligere, da palæstinensiske nationalister glædeligt forhandlede med dueagtige israelere i tiden inden Yitzak Rabin og Yassir Arafat gav hinanden hånden på plænen foran Det Hvide Hus.

Europas voksende muslimske befolkning og dens krævende rolle som minoritetsgruppe må også tages i betragtning i denne sag. Gruppen har presset Europas jødiske befolkning ned i et isoleret tomrum uden stemme. Jøderne er ikke længere den diskriminerede minoritet i Europa. Nu er det palæstinenserne der har overtaget den position med enorm støtte fra venstrefløjen og dens antizionisme og boykot af Israel.

Den gamle venstrefløj i Europa blev oprindeligt dannet i kampen mod lokale fascister i 1930'erne. En stor del af Europa oplevede den brutale nazistiske besættelse, og var vidne til Holocausts grusomheder. De europæiske venstrefløj følte meget for jødernes lidelser og bød derfor staten Israels fødsel i 1948 velkommen. Nogle sammenlignede endda kampen for Israel med kampen for frihed i den Spanske Borgerkrig.

I dag har en stor del af den europæiske venstrefløj været tilbageholdende med at tage et klart standpunkt om  hvornår antizionisme bliver til antisemitisme. Tilbage i 1990'erne var der mange på den europæiske venstrefløj der begyndte at opfatte de voksende muslimske minoriteter i deres lande som de nye ofre for diskrimination, og den palæstinensiske sag som et godt politisk ideal.

Anger og fortrydelse over kolonitidens ugerninger taget i betragtning, var det nemmere for 1960'ernes venstrefløj at identificere sig med den voksende palæstinensiske nationale bevægelse end med det allerede fungerende socialdemokratiske Israel. Den stigende vrede mod Israel eksisterede i Europa inden den israelsk-arabiske krig i 1967 samt inden indledningen af oprettelser af bosættelser på Vestbredden.

Det grusomme billede af "jøden" har overlevet desværre i mange indvandrersamfund i Vesteuropa. Islamister her er villige til at dele politiske platforme med socialister og ateister, men ikke med zionister. Europas venstrefløj har dog formået at sætte sig selv i en meget svær situation. Den har allieret sig med meget usmagelige kræfter, og deres afstand til deres nye partneres politiske agendaer mangler i den grad. Jeg tror det er på tide at vi stiller flere spørgsmål.

Moderne venstreorienterede partier står tit sammen med radikale islamister mod Israel, og bør stille spørgsmål ved disses politiske agenda og deres retorik. Hvorfor er deres stilhed så larmende?

Hvor er harmen fra den moderne venstrefløj, og alle partier for den sags skyld, når det kommer til angreb og hate speech mod jøder og andre minoriteter som homoseksuelle? Hvorfor er stilheden så larmende?

Hvorfor vælger moderne politikere at ignorere kommentarer fra deres FN-partnere der kalder jøder for "aber og svin", og opildner til folkedrab mod jøderne ved at meddele at deres mål er at "udslette Israel"?

Vi har ikke brug for tvetungede folk som SF's Fathi El-Abed, formand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, som opfordrer til "mere dialog" mellem kristne, muslimer og jøder, mens han samtidig tordner med had  mod Israel og opfordrer sine Facebook fans til at gøre det samme.

Vi har ikke brug for folk som Villy Søvndal, som fortsætter sin kampagne for at boykotte Israel på alle måder han kan i sin rolle som udenrigsminister.

Vi har ikke brug for folk som Københavns Integrationsborgmester, Anne Mee Allerslev, som åbent diskriminerede mod Israel ved en mangfoldighedsfestival ved at anmode om at det israelske flag ikke blev brugt med begrundelsen at "jødiske deltagere var blevet advaret om at visse folk kunne opfatte det israelske flag som en provokation".

Denne politiske agenda er en nytteløs mission, og det er på tide at vores politiske partier går sammen for at rejse disse spørgsmål for alvor, før disse radikale muslimske gruppers dagsorden ryger ud af kontrol.
 


 
Man skal ikke undervurdere de israelske vælgere

I flere uger har jeg læst, lyttet til og set den danske mediedækning af det israelske valg.

Endnu en gang blev jeg suget ind i mediernes eventyrverden. En tendens begyndte at vise sig: Israel var på vej mod en yderligere højredrejning, fredsprocessen var helt sikkert død, og måske var det endda slut for selve demokratiet. Historier om den yderste højrefløjs kampagner, de ekstreme religiøse grupper med jødekrøller og store sorte hatte, politiske fanatikere i bosættelsesområderne og folk der ønsker at begrave fredsprocessen blev alle dækket med glæde af mainstreammedierne.

Mens alt dette foregik, kørte venstrefløjens kampagner fuldstændig ubemærkede. Journalister var vilde med at rapportere om de ondskabsfulde højreorienterede israelere, som ikke ønsker fred, og behandlede dem og deres holdninger med hån og direkte foragt.

På valgaftenen, mens resultaterne begyndte at dukke op, rapporterede TV2 nyhedernes Divya Das, at valgets primære fokus lå på sikkerhed, og at israelerne rykkede bekymrende meget mod højre mens fredsprocessen var mere og mere truet. Journalisten Steffen Jensen forsøgte på diplomatisk vis at rapportere en del mere ærligt.

Men dette valg handlede hovesaligt om samfundsmæssige og sociale spørgsmål, ikke sikkerhed. Dette betyder dog ikke at der ikke er et ønske om fred blandt vælgerne, som ganske enkelt er blevet dødtrætte af at tage chancer for fred hele tiden men bliver mødt med raketangreb. Faktisk støtter to af de tre største partier, samt Netanyahu, som offentligt har sagt god for det, en tostatsløsning.

Et par dage inden valget bragte DR en historie med overskriften: "Valg i Israel: Religiøs zionisme på røde, høje hæle" - hvilket referede til Ayelet Shaked, en kandidat for "Det Jødiske Hjem", som de præsenterede som den første sekulære kvinde i et national-religiøst parti. DR's historie fokuserer på at dette parti ikke er interesseret i en palæstinensisk stat, og at kandidaterne er unge og attraktive. Naftali Bennet, som leder partiet, beskrives som at have kombineret sin "militærbaggrund med kapitalistisk entreprenørship" - med andre ord, han har en flot militær CV, idet han var kampsoldat i IDFs elitestyrker og er nu en succesfuld forretningsmand. DR slutter deres artikel med disse ord:
"Mange israelere er af den overbevisning, at den kommende regering højest sandsynligt vil blive mere hardline og højredrejet end den afgående." - gad vide om DR's journalist, Puk Damsgård rent faktisk snakkede med rigtige israelere, eller om hun kom frem til denne konklusion ved bare at snakke med andre journalister?

Politiken, som man altid kan regne med når det kommer til at skrive nonsens om Israel, havde følgende overskrifter op til valget - hvor de gik fra at påstå at den politiske midte var helt blæst af banen, til at Netanyahu vandt en 'sikker valgsejr', og så til en 'kneben sejr'.
20. jan - Israels politiske midte er blæst af banen
22. jan - Netanyahu på vej mod sikker valgsejr
23. jan  Netanyahu vinder kneben sejr i Israel

Kristeligt Dagblad, som plejer at være mere sober når det kommer til Israel, skrev på valgdagen at "Valget til Knesset i dag styrker højrefløjen, men svækker landet" - en temmelig misledende analyse. Avisen fortsætter så med følgende: "Højrefløjen vil efter alt at dømme komme styrket ud af valget". Jeg ved ikke hvad Kristeligt Dagblads redaktør Erik Bjergager, 'dømmer' sine facts ud fra - men de var jo, som vi så, helt forkerte.

Selv Jyllands-Posten, som man skulle tro ville slippe for kritik, formåede stadigvæk at skrive på valgdagen at "den politiske højrefløj og premierminister Benjamin Netanyahu står til at få et klart flertal bag sig.", hvilket var mere end bare fejlagtigt.

Danmark var ikke det eneste land med journalister der spåede om en altødelæggende højrefløjs-undergang. Her er nogle flere overskrifter:

The Daily Telegraph - "Israels moderate stemmer vil ikke blive hørt til valget" og "Israels frygtpolitik - Israel går til stemmeurnerne og den hårde zionisme er for alvor tilbage"
Sky News: "Israels eksreme højrefløj klar til ministerposter"
Salon: "Israel parat til skyttegravskrig på højrefløjen - på tirsdag forventes Israel at vælge sin hårdeste regering nogensinde"
The Independent: "Tostatsløsningen: én stat bestemmer. Højrefløjen styrkes og det israelske valg kan betyde enden for fredsforhandlingerne"

Dette ekstreme fokus på højrefløjen forhindrede medierne i at få et balanceret syn på de politiske udviklinger der ville have stillet spørgsmålstegn ved fordommene om at vælgerne skulle have foretaget sig en så dramatisk højredrejning.

De eneste der kan forstå, håbe på og planlægge en fremtid for Israel er det israelske folk. Det folk der har levet i et land der har været under konstant angreb fra dets naboer, som gerne så Israel udslettet. Kære journalister, lad være med at undervurdere de israelske vælgere. De skaber deres lands fremtid - så lyt til hvad de har at sige og hold op med at skrive det, som I tror de har at sige.

Hvor de internationale medier kun så ekstremisme, valgte de israelske vælgere den moderate løsning.

 

 

 

De ubekvemme sandheder om Det Palæstinensiske Selvstyre

Fornylig præsenterede The Gatestone Institute en liste over hvad den kalder “Det Palæstinensiske Selvstyres ubekvemme sandheder”. Institutet er et tværpolitisk, uafhængigt internationalt rådgivningscenter og tænketank, som har til formål at oplyse offentligheden om, hvad medierne undlader at rapportere.

Mange facts forbliver skjult
Vestlige journalister, investorer og beslutningstagere har brug for at vide, at mange facts forbliver skjult. Dette gælder ikke mindst Det Palæstinensiske Selvstyre som har fået mange skulderklap, også fornylig fra vore egne, danske politikere, i forbindelse med Palæstinensiske Selvstyres opgradering af staus i FN.

Sandheden kan gøre ondt, og af den grund har Det Palæstinensiske Selvstyre gjort en stor indsats for at forhindre, at omverdenen kommer til at høre om sager, der kan virke negativt – såvel for egne ledere som for det palæstinensiske folk. Gatestone Instituttet har ønsket at bringe nogle af disse skjulte facts frem. I det følgende har jeg gengivet en del af listen – ligesom jeg har føjet enkelte til, som der er kendskab til.

Skjult: Ledende palæstinensere har privilegier via Israel
* Mere end 100 højtstående PLO og Fatah-embedsmænd har israelsk-udstedte VIP-kort, der giver dem forskellige privilegier, der ellers er berøvet de fleste palæstinensere. Blandt disse privilegier er friheden til at komme ind i Israel og at rejse til udlandet når som helst de ønsker det. Disse privilegier, som var en del af Oslo-Aftalerne fra 1983, benyttes flittigt af disse embedsmænd og deres familier.

Skjult: Kristne flygter fra Gaza til Israel
* Ud af de cirka 600 kristne fra Gaza-Striben, der ankom til Vestbredden (Samaria/Judæa) i december 2012 for at fejre jul, har snesevis nu ansøgt om tilladelse til at flytte til selve Israel, fordi de ikke længere føler sig trygge under Selvstyret eller Hamas. Yderligere er snesevis af kristne familier fra det østlige Jerusalem flyttet til jødiske kvarterer i byen, fordi de ikke længere føler sig sikre blandt muslimer.

Skjult: Palæstinenserne anholder deres kritikere
* Det Palæstinensiske Selvstyres sikkerhedsstyrker på Vestbredden sigter og anholder i stor stil politiske modstandere, journalister og bloggere, der vover at kritisere Selvstyres ledelse.

Skjult: Palæstinensiske embedsmænd laver ikke noget for penge de får fra Vesten
* Titusinder af embedsmænd i Gaza modtager løn for at blive hjemme, og undlade at foretage sig noget. Denne praksis har været i kraft, siden Hamas overtog kontrollen af Gaza i 2007. Ifølge Fatah talsmand Ahmed Assaf finansieres Selvstyret hovedsagelig af amerikanske og europæiske skatteydere penge. Hver måned sendes således cirka US$ 120 mio. (ca 683 mio Dkr.) til “ansatte” i den Hamas-kontrollerede Gaza-striben for at ikke at foretage sig noget som helst.

Skjult: En fejring til en million dollars
* Fornylig har Mahmoud Abbas’ regerende Fatah-fraktion afsat mere end en million dollars til fejringen af 48-årsdagen for “igangsættelse af revolutionen” – en henvisning til det første væbnede angreb, udført af Fatah mod Israel.

Skjult: Mange palæstinensere arbejder i Israel
* Trods opfordringerne fra Det Palæstinensiske Selvstyre til en økonomisk boykot af Israel, har mere end 40.000 palæstinensere modtaget tilladelse til at arbejde i Israel. Desuden fortsætter andre 15.000 palæstinensere med at arbejde i jødiske virksomheder på Vestbredden, på trods af et officielt forbud. Palæstinensiske arbejdere nyder gode løn,- og arbejdsvilkår hos deres israelske arbejdsgivere.

Skjult: Mange ledende palæstinensere handler med Israel
* Trods opfordringer til boykot, handler mange top PLO og Fatah-embedsmænd i israelsk-ejede virksomheder og forretninger såvel på Vestbredden som i Israel.

* Hustruen til en højtstående PLO-embedsmand brugte for nylig US-$ 20.000 (ca 113.750 Dkr.) på en tandbehandling i Tel Aviv, omend der ikke er mangel på dygtige palæstinensiske tandlæger i Ramallah, Bethlehem og Nablus.

Skjult: 100.000 palæstinensere fik behandling på israelske hospitaler
* Ifølge Israels modstandere er Israel en grusom og racistisk nation, fast besluttet på at undertrykke palæstinensiske så meget som muligt. Men mere end 100.000 palæstinensiske borgere blev i fjor modtaget i Israel for at modtage behandling på hospitaler, og af dem var omkring 3.000 akutte patienter. I 2010 var tallet 180.000. Samtidig bliver cirka 100 palæstinensiske læger uddannet på israelske hospitaler hvert år.

Skjult: De palæstinensiske ledere bruder FN’s regler og opfordrer til folkemord
* Regel nr 1 i FN er, at det er en forbrydelse for enhver medlemsstat at opildne til folkemord. Ikke destomindre truer såvel Fatah som Hamas med at “udslette Israel fra verdenskortet”.

Såvel Fatah som Hamas, og for den sags skyld mange andre af Israels naboer, har gjort sig juridisk ansvarlig for anklager om tilskyndelse til folkedrab. Der er hundredvis af eksempler på disse opfordringer, ikke bare for at udslette Israel fra landkortet, men også at udslette jøderne, ikke blot sagt af imamer og nogle af Selvstyrets repræsentanter, men også flere gange i Selvstyrets egne medier, i radio, i TV – ja endog i børne TV .

Disse er blot nogle af de ubekvemme sandheder, som Det Palæstinensiske Selvstyre ikke ønsker, at omverdenen skal vide, og som palæstinensiske journalister konsekvent undgår at fortælle såvel eget folk som omverdenen.
 

 

November 2012

 

Et partisk FN skal stemme om Palætina
Hvorfor har FNs Generalforsamling vedtaget mere end 250 resolutioner, vendt mod Israel?

Og hvorfor har FNs Menneskeretttighedsråd vedtaget FLERE resolutioner mod Israel end imod ALLE andre lande TILSAMMEN…?
Hvorfor har der aldrig været resolutioner mod diktaturstater?
Hvordan kan det være…? Ja, hvordan kan det være, når nu Israel er et fuldt ud demokratisk land og et retssamfund – på lige fod med Danmark?

Og når vi samtidig tænker på, at vi ikke i FN-systemet finder en eneste resolution mod lande som Saudi-Arabien, Sudan, Bahrain, Libyen, Yemen, Iran, Syrien, Nordkorea, Cuba eller Zimbabwe…?

FN har også for længst besluttet, at det er forbudt for medlemslande at opfordre til folkemord… Men hvorfor er det så, at der ikke så meget som én eneste gang, er blevet skredet ind overfor lande, hvis ledere igen og igen har opfordret til at “fjerne det jødiske folk fra jordens overflade – og ødelægge Israel”?

Hvor er FNs resolutioner imod disse lande? Svaret er: de er ikke eksisterende…!
Hvert land én stemme
FNs Generalforsamling giver én stemme per medlemsland, og der er mange flere mindre islamiske udviklingslande end større ikke-islamiske udviklingslande.

Da mange af disse mindre udviklingslande mener at de “har lidt” under Vestens kolonitid, menes Gereralforsamlingen at have et flertal af lande med en anti-vestlig bias. Denne bias, delvist styrket af Sovjetunionen under den kolde krig, har dannet et flertal eller “blok” i Generalforsamlingen der gang på gang laver anti-israelske og pro-palæstinensiske resolutioner år efter år.
Lande præget af anti-semitisme
Over 50 lande, eller ca en fjerdedel af alle medlemslande af Generalforsamlingen, er muslimske. Tilsammen udgør de det største samlede flertal eller “blok”.

Mange europæiske lande viser desværre stadigvæk antisemitiske tendenser. Blandt disse kan nævnes Ungarn, Norge og Holland. Også i Italien, Sverige og Polen viser antisemitismen sit grimme ansigt ind i mellem.

Tredjeverdenslande fra Sydamerika, Afrika og dele af Østasien har en historisk tendens til at være anti-vestlige også.

Pro-israelske lande
De eneste pro-israelske lande er USA, Canada og Cypern.

Man mener, at der er nogle lande, der er anti-israelske p.g.a. de meget magtfulde muslimske landes propagandakrig mod Israel over de sidste 65 år. Lige siden Israels fødsel har Israel været tegnet som “den aggressive part”, alt i mens palæstinenserne har været gjort til ofre.
Afstemning i dag den 29. november
I dag er det torsdag den 29. november – det er ingen tilfældighed, at det Palæstinensiske Selvstyre har valgte denne dag til en afstemning i FN om palæstinensernes status.

Det er nemlig 65-årsdagen for forsamlingens resolution, der skabte Israel ved at opdele det britiske mandatområde Palæstina i to; en jødisk og en arabisk stat. Araberne afviste delingen og erklærede krig mod Israel, som endte med at araberne i området ikke havde en officiel stat.

I dag vil det Palæstinensiske Selvstyre med Præsident Mahmoud Abbas i spidsen, forelægge et udkast til en resolution for FN Generalforsamling, der skal anerkende palæstinenserne som et ikke-medlems observatør-land i FN. Et træk der kan få vidtrækkende konsekvenser for den 65-årige israelsk-palæstinensiske konflikt.

Afstemningen bliver præsenteret for de 193-pladser i FN ‘s Generalforsamling. Siden 132 nationer allerede har anerkendt området som en suveræn stat, og nogle har udvekslet ambassadører, skal der bare være et simpelt flertal blandt 97 lande for at sikre et ja.
USA har ønsket at få afstemningen udskudt
Israel og USA har lagt stort pres på Mahmoud Abbas, præsident for Fatah-partiet der leder det Palæstinensiske Selvstyre, for at udskyde afstemningen.

Deres argumenterer er, at det er et “ensidigt” træk i den multilaterale forsamling, og at statsdannelse kun kan lykkes med direkte israelsk-palæstinensiske forhandlinger.

Den amerikanske kongres har truet med at stoppe finansiering til selvstyremyndigheden og til ethvert FN-agentur, som palæstinensere vil tilslutte sig, som et resultat af deres FN opgradering.

Israel har truet med at tilbageholde skatteindtægter, som det indsamler og betaler tilbage til palæstinenserne.
Abbas har fået øget opbakning
På trods af disse trusler er Præsident Abbas i New York i dag for at overvære afstemningen. Da konflikten rasede i Gaza i forrige uge, var ansøgningen i FN næsten forsvundet fra nyhederne.

Men nu, hvor støvet har lagt sig er der tegn på, at der er en fast strøm af støtte til det Palæstinensiske Selvstyre, efter at krigen ser ud til at have styrket Hamas på bekostning af den mere pro-vestlige myndighed.

Flere lande, og nu blandt andet Danmark, står i kø for at støtte op om Selvstyret. Argumentet er, at Abbas og Selvstyret, modsat Hamas, skulle have givet afkald på vold, anerkendt Israels ret til at eksistere og være en mere pålidelig forhandlingspartner end Hamas.
Det har man glemt om Abbas
Det er helt glemt, at Abbas flere gange har nævnt, at han ikke anerkender Israel.

Det er glemt at han ikke har villet tilbage til forhandlingsbordet de sidte tre år, selvom Israel har bedt om det gang på gang.

Det er helt glemt, at Selvstyret stadig via TV, radio, aviser og andre steder prædiker had mod Israel, forherliger tidligere selvmordsbombere og opfordre palæstinentiske børn til at dræbe jøder og kristne.

Det er også helt glemt at Abbas flere gange har benægtet Holocaust samt fængslet og tortureret kritiske journalister.
Nu skal Abbas hjælpes
Der er nu den opfattelse, at Fatah er i en politisk vanskelig situation, og idéen er, at forsøge at genoprette eller i det mindste helbrede deres politiske sår, og måske give dem noget politisk prestige ved at nå en ny status i FN.

Villy Søvndal siger “Det er verdens skulderklap til Abbas for anstrengelserne”. Trods Hamas’ tidligere afvisning af ansøgningen, erklærer de sig nu som varme støtter.

USA har ikke vetoret til at blokere palæstinensernes ansøgning i Generalforsamlingen, som de har i Sikkerhedsrådet. Det var nemlig det, der skete sidste år, da de truede med at brug vetoretten, og det bidrog i høj grad til at stoppe ansøgningen. USA har igen opfordret Abbas til at gå tilbage til forhandlingsbordet med Israel. Det sket ikke!

“Vi har naturligvis været meget klar på, at vi ikke mener at dette skridt vil bringe det palæstinensiske folk nærmere en stat. Vi mener det er en fejl, og vi er imod det, og vi vil modsætte sig det,” udtalte talskvinden for USAs udenrigsministerium, Victoria Nuland ved et pressemøde mandag.

Før krigen havde palæstinenserne regnet med mindst 115 stemmer, og det siges at de frygtede at nogle europæiske nationer ville undlade at stemme. Udsigten til et mere legitimt resultat med 130 stemmer er nu indenfor rækkevidde.

Ny magt til palæstinenserne
Med opgraderet observatørtilstand vil en palæstinensisk stat kunne bringe Israel for Den Internationale Straffedomstol. Det vil give en palæstinensisk stat juridiske rettigheder over sit territoriale farvande og luftrum, og vil gøre det muligt at føre anklager mod Israel for at have begået krigsforbrydelser.
Men også ny magt til Israel
Til gengæld vil Israel kunne rejse anklager mod Palæstina for at have begået krigsforbrydelser ved at
- bruge civile som menneskelige skjold,
- affyre raketter mod civile – for at nævne bare nogle metoder som Hamas bruger,
- opildne til folkedrab ved at sende TV- og radioprogrammer med budskabet “dræb alle jøder” – som den “moderat” Abbas’ Fatah og Hamas jævnligt gør det.

Det 316 ord lange palæstinensiske udkast opfordrer til en genoptagelse af forhandlingerne med Israel.
 
 

En modbydeligt aggressiv og truende tone i debatten
 
Dagbladet Politiken, De Radikale og adskillige andre politikere, journalister, forfattere og skuespillere har kritiseret ’tonen’ i debatten. Der er talt og skrevet vidt og bredt om, at vi skal tale pænt om hinanden, og at en dårlig ’tone’ i debatten ødelægger muligheden for integration.

Her kommer en sag, hvor der virkelig er noget at tage fat på.

Pia Kjærsgaard på Facebook
Søndag blev der afholdt et møde for støtte til Israel. Fredag inden mødet skrev Pia Kjærsgaard på Facebook, at hun ville deltage i mødet.

Hvad der skete derefter, chokerede os alle.

Der kom meget hurtigt et væld af kommentarer på hendes Facebook-side. Blandt kommentarerne var mange dødstrusler både mod Pia Kjærsgaard og mod jøder samt trusler om vold og ødelæggelse af mødet.

Jeg gengiver her nogle få af de mange kommentarer på Facebook – men man kan læse dem alle ved at klikke ind på Pia Kjærsgaards Facebook-side. Kommentarerne er kopieret direkte fra “tråden”, sådan at den oprindelige stavemåde og grammatik er blevet opretholdt. Hver kommentar starter med navnet på den, som har skrevet kommentaren.

UDVALGTE KOMMENTARER TIL PIA KJÆRSGAARD – den 23.-25. november 2012:


Ibo Abou-harb: Til alle dem der har lyst til at smadre noget/nogle så kan du på lovlig vis Møde op på kongens Nytorv den 25. tæske løs på Pia og vennerne.

Admir Kovacevic: Jeg er godt nok forhindret i at møde op Pia, men du må dø og brænde op i helvede. Go’ weekend.

Egzona Tahiri: Hvis man måtte skyde en person her i landet, var du død for længst wallah!

Katjah El-sammar: Håber hun blir dræbt på SAMME DAG inshallah !!!!

Carlos El Ali: Fu*k jer alle, jeg kommer og gøre så I ikk vil kede jer. Det bliver sjovt den dig! Haywanat

Mohammed Shakur: Vil kun støtte dem med ovne og gas, så de kan blive udryddet, din sharmutaaaa

Hicham Ahmad: Efter min mening synes jeg du skal hænges, og blive slagtet i hjel. Det synes jeg, ytringsfriheden længe leve.

Wasim Seidawi: Du tilgrin pia k din luder

Admad Cooke: Adolf Hitler “jeg kunne ha dræbt alle jøderne, men jeg lod nogen være tilbage så I kunne se hvorfor jeg dræbte dem”. ved du hvad? Du brude skam også gasses.

Ibrahim Alkhanov: Siger du, vi skal støtte terrorisme? Du er så klam, din vamle so

Hacimer Celik: Pia Kjærsgaard du skulle seriøst druknes i noget jøde pis!!

Yussef Khodr: Klamme røvhul.

Yasmin Alkoori: Pia Israel er nogen mordere har du set børn damer og mænd deres kød lægger overalt isreal er. mordere MORDERE siger jeg lad Gud dræbe Isreal og bevare araberne

Haydar Aldahi: Pia! Må Allahs forbandelser være over jer. Må Helvedet være jers evige skæbne. Må jers øjne blive blinde og jers lemmer lammede.”!

Yasmin Alkoori: Lad Allah dræbe jer lad ham få jeg i helvedet for det har i fortjent jeg græder over de små børn bliver dræbt og de andre muslimer og arabere Allah skal af med Isreal

Dzenana Bacic: Pia din kælling, håber nogen udsætter dig for det som det palænstinas folk bliver udsat for! Du ber nærmest om at blive skudt med den status. Stupid ass bitch

Bahar Ekinci: Pia så smut derned og støt dem også håber jeg du for en raket i R****

Kassem Ibrahim: Dig og Israel kan spise min lort !! De har dræbt over 100 mennesker skal jeg så støtte dem? De viser bare for klam du er!

Elif Aysun Özokcu: Endnu en grund til at jeg hader dig Pia ! Det er så klamt det der.

Rasha A. Sánchez: Heks

Najib Payam: Er du skudt i dit luder hoved? Gamle krage!!

Hachem Ben Mohammed Khedimi: STØT PALÆSTINA*** Fucking pia khara-gaard

Mira Legendaary Rubini: Ja jeg kommer på søndag men det bliiver bestemt ik or at støtte de klamme jøder i israel, De ska bare fis af

Alije Zeciri: Føj du er da bare en heks gidsler nogen der kidnappede dig og tog der til Syrien din heks..

Esmahan El-Hassan: Du er så fuld af lort Pia at det kammer over, og ryger ud af munden på dig. Du har virkelig nogle psykiske problemer og det eneste jeg kan sige er god bedring.. og held og lykke med at støtte TERRORstaten Israel, fordi det kommer du sku ikke langt med..

Hicham Ahmad: Pia jeg har hørt at du har så ondt i røven efter en ”perker” gav dig den i nulleren da du var ung. Du var forelsket i ham, men han gav dig fingeren. Derfor kan du ikke lide os længere. Efter min mening synes jeg du skal hænges, og blive slagtet ihjel.

Bara Yusif: Hvis hun godt kan lide det klamme land sp ka. Hun jo bare flytte der over og så er vi fri for den klamme møgso!!

Bilal A Hadi: Pia du er en heks . Fat det!! . Efter min mening ….Pia du skal ud af Danmark der er ikk plads til dig her 80 procent af danskerne hader dig møg so ..

Esmahan El-Hassan: Du bliver sikkert betalt for, at holde sådan en demonstration, din korrupte heks!

Burak Can Alkan: Din luder, støt du bare Israel, jeg hader politik, og blander mig aldrig i noget i sådan noget, men selv en blind man kan se hvordan Israel behandler Palæstina. Du er så klam nok til at støtte Israel, og du ved ikke en skid om hvad deres planer i fremtid… jeg håber at de starter noget invasion mod dit land en dag, så DU kan se hvordan det er at være palæstinenser herfor tiden.. gamle so …

Amal J. Carter: Bliver du bare mere og mere umenneskelig med alderen kære Pia – det er vist på tide du stiller træskoene (Sig endelig til hvis du har brug for en hjælpende hånd.)

Laara Hussein: Burn in hell IsraHell, klammeste zionistiske svin på 2 ben!!!! FALASTIN <3 den der ler sidst, ler bedst. Ps Pia du ligner noget der er lige til at brække sig over

Mohamed Ebrahim: Pia jeg kan stærkt anbefale dig at træffe en psykiater, eller begå selvmord. Din politik svarer til racistisk nazi politik, jeg har ALDRIG set en mere tåbelig politiker end dig Pia håber virkelig du søger professionel hjælp inden du en dag begår selvmord. 1 2 3 VIVA FALASTIN

Sarah Ibrahiim Kharaibi: Ej hvor du ulækker! Burn in Hell israHell!!!!! Og tag Pia med. Hvor er det klamt af jer der støtter de klamme israeler. Pia du dur ik til en skid, du ligner noget der er blevet kørt ned 20 gange.. FARVEL MED DIG.. Glæder mig til den dag vi griner af dig og de klamme zionistiske svin, den dag i brænder in Hell!!!!!

Mødet til støtte for Israel
De meget voldsomme angreb og trusler på Facebook afholdt ikke folk fra at møde frem. Trods silende regn samledes knap 400 mennesker under paraplyer og flag i solidaritet med Israel. Det var Dansk Zionistforbund sammen med Israels Venner (Dansk Israelsk Selskab/israel-info.dk/support-israel.dk/Facebook Gruppen: Like for Israel:Denmark) der stod som arrangører.

Det kolde og våde vejr til trods var der rigtig god stemning, fakler, taler og sange. Selv om mødet fra start til slut ikke varede mere en tre kvarteres tid, kunne man blandt deltagerne fornemme alvoren og vigtigheden i at møde frem og støtte Israel. Håbet om fred fyldte meget i talerne. Talerne fra mødet kan læses her (http://israel-info.dk/default.asp?id=288)

Men de mange dødstrusler både mod Pia Kjærsgaard og mod jøder samt trusler om vold og ødelæggelse af mødet betød, at der var et stort politiopbud ved mødet. Vi blev nærmest omkranset af politi.  Der blev hurtig grebet, da nogle ballademagere blev spottet.
 

Her er de rigtige nyheder fra Gaza og Israel…

MELLEMØSTEN
Har du set nogle af de følgende oplysninger om krigen mellem Gaza og Israel, som af en eller anden uforklarlig årsag, ikke er dukket op i dagens danske eller internationale mainstream medier?

Vidste du, at Israel – uden fortilfælde hos noget andet krigsførende land – fortsat forsyner Gaza med mad, benzin og medicin af humanitære årsager – hver dag? Ja, det er rigtigt. Alene i forgårs (18. nov.) sendte Israel 64 lastbiler med mad og 16 lastbiler med medicin ind i Gaza alt imens 26 patienter blev overført til Israelske hospitaler.

Dette foregår hver eneste dag – selv når raketterne falder. Over 100.000 palæstinensere modtager lægehjælp på israelske hospitaler hvert år, og rigtig mange palæstinentiske læger er uddannet i Israel. (kilde: Israels Defense Forces - http://www.idf.il/1283-17661-en/Dover.aspx)

Har du læst eller hørt, at Israels forsvar inden de indleder et angreb, udsender radiomeddelelser via Hamas’ radiostationer, sender sms’er og automatisktelefonbeskeder, samt smider flyveblade ud til indbyggerne i Gaza for at advarer indbyggere om at blive væk fra affyringssteder og ammunitionslagre for deres egen sikkerheds skyld? (kilde: Israels Defense Forces - http://www.idf.il/1283-17615-EN/Dover.aspx -og-http://www.idf.il/1283-17660-en/Dover.aspx -og-http://www.idf.il/1283-17597-en/Dover.aspx )

Vidste du at siden begyndelsen af Israels Operation Pillar of Defence, som indledtes mod Hamas’ raketangreb sidste onsdag, har der været udført mere end 1.000 israelske luftangreb? I skrivende stund er antallet af palæstinensiske døde oppe på ca. 60.

Dette er et fantastisk lille antal tab når man tager det høje antal luftangreb i betragtning. Det beviser klart og tydeligt, at israelerne ikke bare gør alt hvad de kan for at undgå civile tab, men også at de opnår en betydelig grad af præcision, som ingen anden hær kan opnå.

Ethvert civilt tab er naturligvis frygteligt, og når børn dør er det altid tragisk. Men overvej dette: det meget lave antal israelske tab som resultat af de tusindvis af raketter der regner ned fra Gaza skyldes i høj grad, at Israel har forsynet dets indbyggere med bunkere, der redder deres liv. I Gaza, derimod, udsætter Hamas’ ledelse bevidst sine borgere for angreb ved at opsætte affyringssteder og raketarsenaler iblandt dem for at maksimere antallet af døde civile mænd, kvinder og børn. Der er heller ingen tvivl om, at et stort antal af Gazas indbyggere kan være blevet dræbt af deres egne raketter.

Israels fremragende forsvarssystemer melder om at ikke mindre end 98 af de 703 raketter, der er affyret mod Israel mellem sidste onsdag og i lørdags, faldt ned i Gaza og ramte palæstinensiske civile. Så spørgsmålet er – hvor mange af de ca 60 døde palæstinensere blev dræbt af deres egne raketter? (kilde: Ministry of Foreign Affairs - http://www.mfa.gov.il/MFA/About%20the%20Ministry/MFA%20Spokesman/2012/Strikes_Gaza_media_centers_18-Nov-2012.htm)
 
Har du læst om denne sag? Du har måske set et billede på internettet eller på Facebook. I fredags brugte et antal medier, deriblandt BBC og CNN, prominente billeder af den egyptiske premierminister, Histram Kanil, hvor han græder med liget af et dødt barn ved navn Mahmoud Sadallah i sine arme. Barnet var, ifølge Hamas, blevet dræbt i et israelsk luftangreb. Hvordan ved vi at dette ikke er rigtigt? Hamas påstår at barnet blev dræbt fredag morgen – men fredag morgen havde israelerne faktisk midlertidigt standset deres angreb for at der kunne indledes våbenhvileforhandlinger i Gaza med Egypten.

Forsvaret meddeler til gengæld, at et Hamas-missil der blev affyret mod Israel var faldet ned i Gaza fredag morgen. Nu siger eksperter fra Palestinian Centre for Human Rights, som besøgte området i lørdags, at eksplosionen der dræbte Mahmoud Sadallah faktisk kom fra en palæstinensisk raket. (kilde: Honest Reporting: http://honestreporting.com/top-5-media-fails-the-media-war-hall-of-shame/2)

Hvor mange undskyldninger tror du disse mainstream medier har givet for at have bragt denne ekstremt misvisende historie, samt det store antal “Pallywood” film og billeder, som opsættes og sluges råt hver dag af de sultne journalister der bare venter på et ‘godt billede – også nyhedsredaktioner i Danmark’?

Mens vi med sorg ser dødstallet stige i Gaza, er det værd at huske citatet fra et af Gazas palamentsmedlemmer, Fathi Muhammed, som pralede af at de brugte Gazas befolkning som menneskelige skjold:

“For det palæstinensiske folk, er døden blevet en industri, som kvinder har lært at mestre, og det samme har alle mennesker der bor i dette land. De gamle mestrer det, og det samme gør Mujahideen og børnene. Dette er grunden til at de har skabt de menneskelige skjold af kvinder, børn, gamle og Mujahideen, for at udfordre den zionistiske bombemaskine. Det er som om de siger til fjenden, at vi ønsker døden, som I ønsker livet”. (kilde: MEMRI TV - https://www.youtube.com/watch?v=g0wJXf2nt4Y&feature=player_embedded)
 
Vidste du, at Hamas nu også bruger journalister som menneskelige skjold? Mindst 22 udenlandske journalister er blevet forbudt at forlade Gaza. Ifølge Israels udenrigsministerium er der blandt de tilfangetagne journalister ni itailenere, en canadier, en sydkoreaner, en franskmand og seks japanere. Ydermere er to medlemmer af det tyrkiske Røde Halvmåne blevet nægtet udrejse fra Gaza. (kilde: Ministry of Foreign Affairs - http://www.mfa.gov.il/MFA/About+the+Ministry/MFA+Spokesman/2012/Hamas_detains_foreign_journalists_Gaza_Strip_17-Nov-2012.htm)
 
Vidste du, at Hamas også lyver? Hamas påstod fredag at Israels Ben Gurion lufthavn har været lukket, og at det er lykkedes for Hamas at skyde et israelsk F16 fly ned over Tel Aviv, som nu er uden strøm. Hvornår vil medierne begynde at fatte, at alt hvad Hamas siger ikke er sandt? (kilde: Palestinian Media Watch - http://www.palwatch.org/main.aspx?fi=157&doc_id=7998)
 
Vidste du, at Hamas har udsendt en ny film på YouTube, hvor der trues med brug af selvmordsbomber mod både israelske civile i busser og caféer, samt mod israelske soldater i etvhert landangreb mod Gaza? Dette er uden tvivl hvad der venter IDF hvis de indleder et landangreb. (kilde: Palestinian Media Watch - http://www.palwatch.org/main.aspx?fi=157&doc_id=7996)

Har du set, at BBC journalist, Jon Donnison, er blevet taget i at udsende billeder fra Syrien og påstå at de er billeder fra Gaza? “BBC Watch” har en masse informationer omkring misvisende information fra BBC, i forhold til Israel, som er meget rystende.

Også i Danmark for eksempel bruger man ukritisk Fathi El-Abed som ekspert i DR, TV2 News, TV2, Radio P1 og Radio 24syv, selv om han netop har rost en mand på sin Facebook side, der hylder Hitler. (kilde: Honest Reporting - http://honestreporting.com/top-5-media-fails-the-media-war-hall-of-shame/)

Vidste du, at BBC’s “Any Questions” produktionsteam, via journalist Stephen Bedford, udvalgte følgende som deres indledende seerspørgsmål i dets diskussions program om Gazakrigen:

“På trods af den store støtte og nødhjælp fra udlandet, har Israel spektakulært fejlet i at komme godt ud af det med sine naboer. Fortjener Israel en fremtid?”

Hvordan kan BBC overhovedet tillade at stille et sådant spørgsmål? Israel, der har oplevet eksistentielle angreb fra den arabiske og muslimske verden i samtlige seks årtier det har eksisteret, og har været underlagt intensive raketangreb, missilangreb og angreb fra selvmordsbombere i mere end et årti, bliver spurgt om det overhovedet fortjener at eksistere. (kilde: BBC Watch - http://bbcwatch.org/2012/11/18/bbcs-any-questions-has-been-at-it-again/)

Mener du, at et hvilket som helst andet land i verden ville holde mad- og medicinforsyningsruten åben for folk der affyrer tusindvis af raketter afsted mod dets folk, og truer med at forvandle dem selv til menneskelige bomber for at dræbe soldater og civile?

 

 

Oktober 2012
 
Hvad er fremtiden for Europas jøder?
Synagoger, der sættes i brand. Demonstranter, der råber slagord som ”Død over jøderne” og ”Heil Hitler”. Unge drenge med kippa, der overfaldes på gaden. Kvinder med Davidsstjerner om halsen, der får spytklatter i hovedet.
I de seneste år har der, ifølge Global Forum Against Anti-Semitism, været en markant stigning i antallet af antisemitiske hændelser i Tyskland, Østrig, Storbritannien, Frankrig og i de nordiske lande. De flere tusinde hændelser beskrives af det globale forum som “en rystende stigning i antal og brutalitet af angreb på jøder, holocaustbenægtelse og et forøget antal i sammenligninger mellem Israel og Nazityskland”.
Samtidig med, at der sker en stigning i hændelserne mod jøder, er det måske relevant at spørge sig selv, hvordan stemningen er i dag blandt europæiske jøder og deres egen identitet. Er Europa stadig et levende og aktivt center for jødisk liv, eller er det blevet til et visnende samfund med et dalende antal jøder og et uopretteligt tab af stolt jødisk identitet?
Mange jødiske samfund i Europa står overfor sådanne spørgsmål samtidig med, at de evaluerer deres ønske om fuldt ud at høre til i deres hjemland og leve side om side med deres medborgere - eller i sidste ende måske at træffe beslutningen om at emigrere til Israel. Det er derfor en meget afgørende tid vi er i nu, hvor det er vigtigt, at stoppe op og overveje den jødiske fremtid i et Europa hvor den jødiske befolkning næsten var blevet udslettet, og dog i dag består af omkring 1,5 millioner mennesker.
Det er vigtigt at bekymre sig om dagens jødiske samfund i Europa fordi det antisemitiske fænomen et blevet et stigende og dermed meget alvorligt problem.
Europaparlamentet inviteret for et par år siden til et særligt arrangement sammen med The European Jewish Congress, der havde antisemitismen som hovedemne. Her påpegede lederen af det jødiske samfund i Finland, Rony Smolar, at de jødiske samfund i de nordiske lande, en gruppe på omkring 25.000 mennesker, er underlagt konstant chikane på grund af blandt andet deres støtte til Israel. “Den offentlige mening forbinder Israel med de lokale jødiske samfund, hvilket gør os til deres fjender,” sagde Smolar.
Han fortalte desuden, at hans land har oplevet en “dramatisk stigning” i antallet og alvoren af antisemitiske overgreb.
Også den britiske parlamentariske kommission har for nylig afgjort, at islamister og den yderligtgående venstrefløj er ansvarlige for den stigende antisemitiske stemning der er i Storbritannien. Undersøgelser udført i Tyskland har desuden afsløret, at der er en stigning inden for brug af antisemitisk sprogbrug i skoler, hvilket primært finder sted blandt muslimske elever. En undersøgelse i Ukraine har også påvist, at omkring en tredjedel af landets befolkning har negative holdninger til jøder.
Frankrig er hjemsted for Europas største jødiske og muslimske samfund. Richard Prasquir, der er chef for paraplyorganisationen CRIF, som repræsenterer det jødiske samfund i Frankrig, udtalte ved EU mødet om antisemitismen, at det hovedsageligt er den markant store gruppe af nordafrikanske indvandrere, der står bag de antijødiske overgreb. Dog tøver europæiske politikere alligevel med at give muslimer skylden for angreb på jøder.
Hvis vi tager Skandinavien som eksempel, så har vi og vore naboer også oplevet et stigende antal af overgreb. Molotovcocktails smidt ind i synagoger, og hærværk mod jødiske kirkegårde i Sverige og Norge. Og i Danmark oven i købet en skudepisode hvor to israelere blev såret, da en gerningsmand åbnede ild mod dem. Angrebet skete samtidig med, at Israels Operation Cast Lead fandt sted i Gaza. Den danske rabbiner, Bent Lexner, udtalte følgende, efter bombningen af det jødiske Forsamlings Hus i Malmø: ”Nogle grupper vil ikke jøder det særlig godt - deriblandt enkelte af de unge muslimske grupper. De er opdraget med et had til Israel og til jøder og føler derfor en religiøs forpligtelse til at slå jøder ihjel. Hadet ligger indgroet hos nogle af dem”, lød det fra overrabbineren.
Det er vigtigt, at vi ikke ignorerer, at Israels handlinger kan have en direkte påvirkning på jøder i Europa. Mange indvandrergrupper fra Nordafrika og Mellemøsten, som er stigende i antal i mange europæiske lande, anser Israel og jøderne som værende en og samme ting. Én samlet fjende. Det kan ikke benægtes, at en israelsk-palæstinensisk fred kunne forandre måden hvorpå disse indvandrere ser på jøder i Europa. Men hvorfor accepterer vi denne opførsel? Hvorfor griber vi ikke ind, når vi med vore egne øjne kan se, at problemet eskalerer?
Den nylige skudepisode i maj i Toulouse i Frankrig, hvor tre jødiske skolebørn og en rabbiner mistede livet, blev grotesk nok beskrevet af morderen Mohammed Merah selv, som værende hævn for drabene på palæstinensiske børn. En hævn, der udførtes ved at dræbe jødiske børn.
I dag – næsten 70 år efter holocaust står vi igen i en situation i Europa, hvor der sker voldsomme angreb på jøder og hvor tilfældene af disse stiger i antal. Der sker i disse år en eksplosion af had og intolerance overfor jøder i vores indvandrersamfund, som arabiske TV kanaler så som Al Jazeera sørger for at holde gang i. Dette er desværre den virkelige situation næsten 70 år efter Holocaust.
Det må være op til os i vores Europæiske lande at slå fast, at vi ikke vil finde os i had, overfald og religiøst motiveret vold. En sådan opførsel må og skal vi simpelthen ikke tolerere.
(Jødiske befolkningstal i Europa, cirkatal.: Frankrig 500.000, Storbritannien 300.000, Tyskland 120.000, Sverige 15.000, Danmark 6.500, Norge 1.200, Rusland 200.000. Hele Europa, ca 1.455.900 - jøderne repræsenterer 0,18 % af Europas samlede befolkning (inklusive Tyrkiet og Rusland) 809.344.000. Kilde: www.jewishvirtuallibrary.org/jsource/Judaism/jewpop.html)
 
 

Sådan hetzes jøderne i Malmø...

Af Yvette Espersen,  www.israel-info.dk og  www.support-israel.dk

Kriminalitet blandt indvandrer-ungdommen i Malmø bliver konstant i svenske medier beskrevet som opstået som følge af social ulighed. At postbude, ambulancefolk og brandfolk tid efter anden ikke har været i stand til at udføre deres arbejde i indvandrerområderne, har svenske medier og politikere som oftest forklaret som en konsekvens af diskrimination og fattigdom. I øvrigt en noget frisk analyse i en af verdens absolut førende velfærdsstater, i et socialsystem, som tilbyder stort set åbne kasser til enhver, som ankommer til landet. Ydermere bliver "hate-crimes", begået af medlemmer af indvandrer-grupperne sjældent beskrevet som et opgør mellem værdier - derimod bliver overfaldsmændene ofte beskrevet som ofre...

To af disse "ofre" - begge 18 år gamle, blev her i weekenden anholdt for natten mellem torsdag den 27. og fredag den 28. september at have begået et bombeangreb på Den Jødiske Forsamlings Hus. Heldigvis blev ingen mennesker skadet, men angrebet medførte omfattende skade på bygningen. Formanden for Det Jødiske Centrale Råd i Sverige, Lena Posner-Körösi oplyste efter terrorangrebet, at Byrådet i Malmø to gange har afvist en ansøgning fra den jødiske menighed om at der kunne opsættes overvågningskameraer i gaden, hvor menighedshuset ligger. "Det blev afslået med den begrundelse, at gaden er en såkaldt "stille gade", siger hun. Lena Posner-Körösi er overbevist om, at fredagens angreb var antisemitisk; "Det synes evident, taget i betragtning, hvad der er foregået i Malmø i de seneste år," siger hun, "jeg kan ikke forestille mig, at der er andre forklaringer".

Malmøs rabbiner, Kesselman, sagde til Jerusalem Post i juli måned, at han føler sig under angreb, og er bange. "Jeg har aldrig i mit liv været så bange". Interviewet blev til som følge af en episode, hvor han var sluppet helskindet fra en episode, hvor han blev jagtet af to biler, som forsøgte at køre ham ned, og hvor han yderligere måtte gennemleve verbale trusler og almindelig hetz mod sin person.

Men hvorfor er disse antisemitiske hate-crimes blevet en del af dagligdagen for jøderne i Malmø? Kunne forklaringen være, at volden og hetzen er en direkte konsekvens af den enorme indvandring til byen fra muslimske lande?. Og i så fald, hvorfor bliver den meget mulige forklaring aldeles ignoreret af den svenske presse?

I Malmø er Muhammed - eller variationer over dette navn - det mest almindelige navn blandt nyfødte, og blandt de 15-årige i byen er etniske svenskere nu en minoritet. Disse dramatiske demografiske forandringer ses på alle områder tydeligt i storbyens liv - og ikke mindst for Malmøs knapt 1.500 jøder er livet aldeles forandret fra, hvad det var blot for 15 år siden. Det er betegnende, at byens jøder ikke bruger slogans eller bærer badges, når de i samlet flok demonstrerer imod det stigende jødehad og den utålelige situation, de befinder sig i, men derimod, for mændenes vedkommende, nøjes med at bære den jødiske hovedbeklædningen, kippah'en. Dette alene er for den muslimske ungdom en provokation, og det er således en meget farlig manifestation i sig selv for en jøde at gå igennem byen, hvilket en gruppe af danske jøder fik forklaret, da de i ugen op til terrorattentatet var på besøg i byen for at vise moralsk støtte.
Ifølge Malmøs politi er de såkaldte hate-crimes alt fra anti-jødiske tilråb til voldelige overfald på jøder. I slutningen af 2008 blev en fredelig jødisk demonstration drevet væk fra Stortorget af en aggressiv hoben arabere. Politiet besluttede sig til at evakuere den lille jødiske gruppe, da en hjemmelavet bombe blev kastet.

The Simon Wiesenthal Center udsendte i den forbindelse en advarsel til jøder om at holde sig væk fra Malmø, idet det anerkendte center gjorde en særlig anmærkning i forbindelse med Malmøs socialdemokratiske borgmester igennem 17 år, Ilmar Reepalu. I foråret 2009 besluttede han, støttet af resten af byrådet, at en Davis-Cup-tennismatch mellem Sverige og Israel skulle spilles uden tilskuere. "Dette er jo ikke bare en match mod et hvilket som helst land", sagde borgmesteren, og tilføjede med væmmelse: "Det er en match mod Staten Israel..."!

Den ekstremistiske Malmø-borgmester, gav på denne måde sin velsignelse til de skrigende, amok-løbende muslimer, som råbte deres "Sieg-Heil" og "Død over jøderne", mens de smed flasker og sten efter den lille gruppe af tennisfans, der var kommet for at støtte det israelske Davis-Cup-hold.

Da den, nu verdenskendte og berygtede borgmester Reepalu blev spurgt om, hvad han syntes om anti-semitisme, lød hans svar, at byen Malmø hverken ville acceptere antisemitisme eller zionisme. Senere beskyldte han i øvrigt det, han benævnte "Israel-lobby'en" for at ville portrættere ham som antisemit, og da han hørte om The Simon Wiesenthal Centerets opfattelse af ham, udtalte han til Sydsvenska Dagbladet: "Jeg bliver utilpas ved tanken om, at centeret slet ikke er interesseret i, hvad der foregår i Malmø, men at gøre folk, som ikke bryder sig om Israel, til skydeskive. De er ude på at lukke munden på mig!"...

Mens der er talrige politirapporter om muslimers overfald, hetz og chikane af jøder, er der ingen rapporter om jødiske angreb på muslimer, og da borgmester Reepalu fornylig af Jerusalem Post blev spurgt om det faktum, at således her ikke er tale om et "opgør" mellem to grupper, men alene angreb fra en gruppe mod den anden, svarede borgmesteren, at det forholdt sig således, at den jødiske menighed i Malmø var blevet "infiltreret" af medlemmer af partiet Sverigedemokraterna - et parti, som konstant har udvist støtte til den jødiske befolkningsgruppe i Sverige.

Men mens omverdenen ser med større og større forbavselse og væmmelse på den måde, hvorpå den socialdemokratiske borgmester optræder, tyder intet på, at Malmøs vælgerbefolkning vil straffe ham for hans åbenlyse aversion mod jøder. Han klarede sig rigtigt godt i valget i 2010 - umiddelbart efter en stor, national diskussion om hans antisemitiske bemærkninger. Hans socialdemokratiske kolleger i byrådet samt det socialdemokratiske parti på Riksdagen kunne have overbevist ham om, at han burde træde tilbage, men ingen af parterne har vist nogen vilje til det - givetvis i bevidstheden om, at partiet bliver større og større i takt med den muslimske indvandring til byen. 


 

September 2012


850.000 jøder måtte flygte fra arabiske lande efter 1948

I disse dage i Jerusalem holdes en konference om international retfærdighed for jødiske flygtninge fra arabiske lande (“International Justice for Jewish Refugees from Arab Countries”) på David Citadel Hotel. I sin åbningstale sagde ministerpræsiden Benjamin Netanyahu:

“Den arabiske verden har forsømt de palæstinensiske flygtninge, og har brugt dem som et værktøj til at bagvaske Israel, mens Israel, som dengang var et lille land, var i stand til at absorbere jødiske flygtninge fra arabiske lande og gøre dem til produktive borgere”.

Alle taler om de palæstinensiske flygtninge
Spørgsmålet om “palæstinensiske flygtninge” bliver ofte stillet i forbindelse med den israelsk-arabiske konflikt. Men lige så ofte ignoreres (i højeste grad af FN) det faktum, at der var endnu flere jødiske flygtninge som følge af den israelsk-arabiske krig.

Mellem 1948 og 1951, blev omkring 850.000 jøder udvist eller tvunget væk fra deres hjem og fik deres værdier og ejendomme konfiskeret af de arabiske nationer de længe havde boede i.

Israel, lige som så mange andre nationer, forsøgte fuldt ud at absorbere og integrere de 850.000 jøder, der blev forvist fra deres hjemme i de arabiske nationer og som søgte ly i det nye land Israel. Tæt på halvdelen af Israels jødiske borgere i dag, herunder deres efterkommere, stammer fra disse arabiske lande.

90 procent af befolkningen i arabiske lande var engang jøder
Blomstrende, velstående jødiske samfund eksisterede i Mellemøsten og Nordafrika tusind år før fremkomsten af Islam og mere end 2500 år før fødslen af de moderne arabiske nationer. Disse samfund, der strakte sig fra Irak i øst til Marokko i vest havde et livligt sammenhold og havde stor indflydelse på de lokale økonomier. Indtil det 10. århundrede, levede 90 procent af verdens jøder i regioner, der nu kendt som de arabiske lande.

Allerede inden delingsplanen for området Palæstina i november 1947, var de arabiske nationer igang med stigende fjendtlige foranstaltninger, anført af Den Arabiske Liga, mod deres jødiske samfund.

Forfølgelse af jøder i arabiske lande
Efter delingsplanen, begyndte de arabiske regeringer at konfiskere jødisk ejendom. Samtidig var der optøjer, og massakrerne brød ud mod jødiske samfund i hele den arabiske verden. Jødisk-ejede butikker og synagoger blev plyndret og brændt, hundredvis af jøder blev dræbt og tusinder blev fængslet.

Da Israel blev oprettet som en selvstændig stat i maj 1948, blev den Arabiske Ligas Politiske Komité indkaldt og den udarbejdede en række anbefalinger til alle arabiske og muslimske lande om, hvordan de skulle gribe ind over for de jøder der boede i deres lande.

Blandt andre anbefalinger, blev statsborgerskab til jøder tilbagekaldt, og de blev nu anset som borgere i den nyetablerede jødiske stat. Deres formue blev konfiskeret, deres bankkonti indefrosset, og ejendom til et værd af millioner af dollars blev nationaliseret. Jøder blev udelukket fra ministerier,  deres adgang til den offentlige sektor alvorligt begrænset, og mange mistede deres levebrød.

Den anti-jødisk tendens blev større og større, og en organiseret plan for undertrykkelse og forfølgelse blev gennemført mod jøder i arabiske stater. Mellem 1948 og 1951, blev omkring 850.000 jøder udvist eller, som nævnt ovenfor, tvunget ud af deres hjemme i de arabiske nationer, og blev flygtninge. Faktisk begyndte en to-vejs migration af befolkninger, sammen med oprettelsen af to forskellige flygtningegrupper.

Færre palæstinensiske flygtninge end jødiske
Forholdet mellem de to flygtningegrupper var 2:3, den palæstinensiske gruppe med omkring 600.000 personer i modsætning til de jødiske flygtninge, som talte omkring 850.000 personer (indtil 1968).
De arabiske nationer, ledet af Den Arabiske Liga, og især det internationale system UNRWA, (FNs Hjælpeorganisation for Palæstina-flygtninge i Mellemøsten) holder flygtningeproblemet i live ved at holde de palæstinentiske flygtninge som gidsler i deres endeløse kamp mod staten Israel – og har nu i alle disse år kun gjort de folk de repræsenterer en bjørnetjeneste.

Under Camp David fredsforhandlingerne i 2000 bekendtgjorde præsident Clinton, at hvis en aftale skulle opnås, så skulle en international fond etableres for at kompensere for flygtningene, både arabiske flygtninge og jødiske flygtninge fra arabiske lande.

Clintons forslag blev støttet nogle år senere af en beslutning i det amerikanske Repræsentanternes Hus i april 2008, der erklærede, at jødiske flygtninge bør anerkendes som flygtninge af FN-konventionen, og foreslog at en international fond skulle oprettes for at kompensere jødiske og palæstinensiske flygtninge for tab af deres ejendom.

Denne beslutning i Repræsentanternes Hus, kendt som ‘resolution 185, slog fast, at én flygtningegruppes problemer ikke kan løses uden at man også at løser den anden flygtningegruppes problemer samtidig.
Alligevel blev spørgsmålet om jødiske flygtninge skubbet til sidelinjen i den internationale debat og næsten aldrig nævnt i danske medier.

Yvette Espersen Israel-Info.dk / Support-Israel.dk
 
 
 
Februar 2012

FNs generalforsamling har spillet fallit.

Jeg nærer ringe beundring for FNs generalforsamling – og generalforsamlingens verdensfjerne resolutioner, som er styret af diktatoriske lande, der bryder menneskerettigheder hver dag.
I FNs generalforsamling har alle lande én stemme, og alle er lige. Det kan være at det lyder fint og demokratisk, problemet er blot, at totredjedele af disse lande bestemt ikke ved ret meget om demokrati. SFs Holger K. Nielsen har støttet dette flertal af diktaturer – senest fra Folketingets talerstol, hvor han har benævn dette "den nye verdensorden"! 
Nogle nationer er generelt lovlydige demokratier, imens andre er menneskerettighedskrænkere, som aldrig har kendt demokratiet - og mange af disse er tilmed ledere i FNs menneskerettighedsråd. Disse lande rotter sig sammen, og kræver dagsordener, der tjener deres egne interesser, og slår hårdt ned på andre lande, som de nærer et fælles had til. For det meste Israel. Det er derfor, der er så mange resolutioner mod Israel det eneste demokrati i Mellemøsten, mens man ikke på mindste måde kritiserer lande, som er de værste diktaturer, og som hver eneste dag forbryder sig mod menneskerrettighederne.
Hvor var igennem 30 år FNs fordømmelse af de diktatorer, der nu bliver væltet i det såkaldte "arabiske forår". Der var total stilhed. Hvorfor?  Fordi for eksempel lande som Libyen og Syrien sidder i FNs menneskerettighedsråd - og Lybien og Iran i rådet for kvindernes rettigheder.
FN har angiveligt givet sig selv det mål at stoppe racisme i verden. Men i dag, på den internationale scene, er denne ædle sag misbrugt af dem, der søger at aflede opmærksomheden fra deres egne forbrydelser. De fremmer en underlig fortælling, der peger fingre ad vestlige demokratier. Jeg priser præsident Obamas beslutning om ikke at legitimere FNs Durban III konference, i New York sidsteseptember. Hans grund? "Den Durban proces omfatter grusomme forestillinger af intolerance og anti-semitisme." sagde han.
Har FNs racisme-topmøde sidste september diskuteret Sudans racistiske folkemord? Nej. Saudi-Arabiens undertrykkelse af kvinder? Nej. Pakistans dødsdomme for såkaldt blasfemi? Nej. Hovedtaleren ved arrangementet præsident Ahmadinejads ansvar for Irans drab på homofile? Nej. Dens forfølgelse af Bahai, dens racistiske diskrimination mod arabere, azerier, baluchere, og kurdere? Nej. Dens løbende, voldelige undertrykkelse af fredelige demonstranter, en åbenlys overtrædelse af Durban-erklæringens egen artikel 2? Nej. Dette var kun et par eksempler. Derfor synes jeg at FNs generalforsamling har spillet fallit.


Svar nu ja eller nej, Holmer!

Det har vist sig helt utroligt svært her i Sjællandske at få et klart svar fra Vordingborgs borgmester, Henrik Holmer, og dette er nu tredje gang, jeg stiller ham spørgsmålet om, hvorvidt han går ind for Regeringens planer om en betalings-mur rundt om København. Holmer svarede godt nok forleden her i avisen – et langt svar, hvor der kun er én sætning, som kommer bare i nærheden af svaret. Det er dér, hvor Henrik Holmer skriver: ”En trængselsring med betaling uden om København er eet virkemiddel, men der findes også andre metoder til at mindske trængslen både på vores veje og i togene.”
Ja, ja… det er altsammen glimrende. Men mit spørgsmål er der ikke svaret på, Holmer, og derfor gentager jeg det: ”Går du ind for Regeringens planer om at lave en betalingsmur om Hovedstaden – ja eller nej?”
 


Alt for mange lande ved for lidt om demokrati
SYNSPUNKT: FN er præget af, at det i dag styres af diktatoriske land, der bryder menneskerettigheder hver dag, mener DF-folketingskandidat.

Carsten Honoré mener at jeg er rabiat og beder i Sjællandske 31. januar om et svar ang. FN, som jeg har kritiseret mange gange i debatmøder. Det har jeg gjort, fordi jeg nærer ringe beundring for FNs generalforsamling - og dens verdensfjerne resolutioner, som er styret af diktatoriske lande, der bryder menneskerettigheder hver dag.

I FNs generalforsamling har alle lande én stemme, og alle er lige. Det kan være, at det lyder fint og demokratisk. Problemet er blot, at flertallet af disse lande bestemt ikke ved ret meget om demokrati. SFs Holger K. Nielsen har støttet dette flertal af diktaturer - senest fra Folketingets talerstol, hvor han har benævnt dette » den nye verdensorden « ! Nogle nationer er generelt lovlydige demokratier, imens andre er menneskerettighedskrænkere, som aldrig har kendt demokratiet -og mange af disse er tilmed medlemmer af FNs menneskerettighedsråd.

Disse lande rotter sig sammen, og kræver dagsordener, der tjener deres egne interesser, og slår hårdt ned på andre lande, som de nærer et fælles had til.

For det meste Israel. Det er derfor, der er så mange resolutioner mod Israel, det eneste demokrati i Mellemøsten, mens man ikke på mindste måde kritiserer lande, som er de værste diktaturer, og som hver eneste dag forbryder sig mod menneskerrettighederne.

Hvor var igennem 30 år FNs fordømmelse af de diktatorer, der nu bliver væltet i det såkaldte » arabiske forår « ? Der var total stilhed. Hvorfor? Fordi lande som Libyen og Syrien sidder i FNs menneskerettighedsråd -og Libyen og Iran i rådet for kvindernes rettigheder.

FN har angiveligt givet sig selv det mål at stoppe racisme i verden. Men i dag, på den internationale scene, er denne ædle sag misbrugt af dem, der søger at aflede opmærksomheden fra deres egne forbrydelser. De fremmer en underlig fortælling, der peger fingre ad vestlige demokratier.

Har FNs racisme-topmøde sidste september diskuteret Sudans racistiske folkemord? Nej. Saudi-Arabiens undertrykkelse af kvinder? Nej. Pakistans dødsdomme for såkaldt blasfemi? Nej. Hovedtaleren ved arrangementet præsident Ahmadinejads ansvar for Irans drab på homoseksuelle? Nej. Dens forfølgelse af Bahai, Azerier, Baluchere, og Kurdere? Nej. Dens løbende, voldelige undertrykkelse af fredelige demonstranter, en åbenlys overtrædelse af Durban-erklæringens egen artikel 2? Nej. Dette var kun et par eksempler fra rigtig mange. Derfor synes jeg at FNs generalforsamling har spillet fallit.

Nogle nationer er (...) menneskerettighedskrænkere, som aldrig har kendt demokratiet.

Disse lande rotter sig sammen, og (...) slår hårdt ned på andre lande, som de nærer et fælles had til.
 

Svar fra Yvette om FN

Carsten Honoré beder i Sjællandske, 31. januar, om et svar fra mig ang. FN spørgsmålet, som jeg har taget frem mange gange i debatmøder. Det har jeg gjort, fordi jeg nærer ringe beundring for FNs generalforsamling – og generalforsamlingens verdensfjerne resolutioner, som er styret af diktatoriske lande, der bryder menneskerettigheder hver dag.

I FNs generalforsamling har alle lande én stemme, og alle er lige. Det kan være at det lyder fint og demokratisk, problemet er blot, at totredjedele af disse lande bestemt ikke ved ret meget om demokrati. SFs Holger K. Nielsen har støttet dette flertal af diktaturer – senest fra Folketingets talerstol, hvor han har benævn dette "den nye verdensorden"! 
Nogle nationer er generelt lovlydige demokratier, imens andre er menneskerettighedskrænkere, som aldrig har kendt demokratiet - og mange af disse er tilmed ledere i FNs menneskerettighedsråd. Disse lande rotter sig sammen, og kræver dagsordener, der tjener deres egne interesser, og slår hårdt ned på andre lande, som de nærer et fælles had til. For det meste Israel. Det er derfor, der er så mange resolutioner mod Israel det eneste demokrati i Mellemøsten, mens man ikke på mindste måde kritiserer lande, som er de værste diktaturer, og som hver eneste dag forbryder sig mod menneskerrettighederne.
Hvor var igennem 30 år FNs fordømmelse af de diktatorer, der nu bliver væltet i det såkaldte "arabiske forår". Der var total stilhed. Hvorfor?  Fordi for eksempel lande som Libyen og Syrien sidder i FNs menneskerettighedsråd - og Lybien og Iran i rådet for kvindernes rettigheder.
FN har angiveligt givet sig selv det mål at stoppe racisme i verden. Men i dag, på den internationale scene, er denne ædle sag misbrugt af dem, der søger at aflede opmærksomheden fra deres egne forbrydelser. De fremmer en underlig fortælling, der peger fingre ad vestlige demokratier. Jeg priser præsident Obamasbeslutning om ikke at legitimere FNs Durban III konference, i New York sidste september. Hans grund? "Den Durban proces omfatter grusomme forestillinger afintolerance og anti-semitisme." sagde han.
Har FNs racisme-topmøde sidste september diskuteret Sudans racistiske folkemord? Nej. Saudi-Arabiens undertrykkelse af kvinder? Nej. Pakistans dødsdommefor såkaldt blasfemi? Nej. Hovedtaleren ved arrangementet præsident Ahmadinejads ansvar for Irans drab på homofile? Nej. Dens forfølgelse af Bahai, densracistiske diskrimination mod arabere, azerier, baluchere, og kurdere? Nej. Dens løbende, voldelige undertrykkelse af fredelige demonstranter, en åbenlysovertrædelse af Durban-erklæringens egen artikel 2? Nej. Dette var kun et par eksempler. Derfor synes jeg at FNs generalforsamling har spillet fallitt.
 
 
 
Januar 2012


Hvorfor svarer Holmer ikke?

Jeg har to gange her i Sjællandske forsøgt at få svar på mit spørgsmål til Vordingborgs socialdemokratiske borgmester, Henrik Holmer om den kommende betalingsmur omkring København, og det kan virkelig undre, at vi ikke bare får et svar på et virkelig let spørgsmål. Nu prøver jeg så igen: Går du, Henrik Holmer ind for den røde regerings planer om indførelse af en betalingsmur omkring København. Ja eller nej…?
 


Vores soldater giver deres liv for Danmark 

Vore soldater i Afghanistan, sætter livet på spil, og for nogles vedkommende giver de deres liv for Danmark. Disse soldater dernede, langt væk fra os her i hyggelige, trygge Danmark, må da blive sørgmodige over,, at vi ikke bruger vores tid herhjemme på at diskutere, hvorfor foreninger som Hizb-ut-Tahrir, der kommer med opfordringer til at slå dem ihjel, forbydes - alt i mens vi bruger tid på at banke feltpræster på plads, der er frække nok til at velsigne dem, inden de går i krig.

----
 
En foruroligende fremtid

Er jeg mon den eneste der går og undrer sig over, hvad der sker med vores verden?
Store lande som Frankrig og Tyskland støtter fortsat fanatisk en valuta, som styrer mod kollaps. Verden er i økonomisk krise, men mange ledere stirrer sig blinde på virkeligheden, og hænger fast ved det, som almindelige mennesker kan se er håbløst.
Verdens nationer møder til store kongresser, og bevilger milliarder af kontanter mod global opvarmning, imens der lige nu er knapt en milliard mennesker på vor klode, som lever i stor fattigdom og sulter.
Vestlige nationer forsætter med, med utømmelig tolerance, at sige velkommen til, at islamister slår sig ned i vore samfund, mens de ignorerer de store kulturelle forskelle, der skaber utryghed og vrede os imellem. I religionsfrihedens navn accepteres de mest utrolige uhyrligheder i vore vestlige samfund, som ellers hører middelalderen til - og er bange for at tage opgøret.
Kvindernes kamp i de elitære, veluddannede kvindeorganisationer fokuser på ligestilling og flere kvinder i bestyrelser, imens mange kvinder i vores moderne Europa pakkes ind i tørklæder og burkaer, fængsles i eget hjem, nægtes uddannelse og arbejde, og i det hele taget behandles elendigt. Hvorfor går disse elitær kvinder dog ikke til kamp for disse kvinder?
Der er nu over 7 milliarder mennesker i verden i dag, vi røg næsten lige så mange cigaretter i 2011 hver dag!, alt imens der blev brugt knap 400 milliarder dollars på illegal narkotika. Lidt over 8 millioner døde af kræft og lidt over en million begik selvmord i 2011. Der blev fortaget næsten 42 millioner aborter, imens der fødtes 132 millioner i 2011, langt over dobbelt så mange end dem der døde. Gad vide hvad 2012 bringer for disse nye verdensborgere?


 
December 2011


Må vi få et svar, Holmer – Går du ind for betalingsringen?
 En perlerække af socialdemokratiske borgmestre såvel i hovedstadsområdet som på resten af Sjælland har meldt klart ud imod den røde regerings planer om at lave en betalingsring omkring København. Der har dog været bemærkelsesværdigt stille fra Vordingborgs socialdemokratiske borgmester, Henrik Holmer. Mærkeligt nok, for S-regeringens planer om ringmuren omkring København burde jo da nok interessere en borgmester fra en kommune med så mange daglige pendlere ind til hovedstaden. Holmers S-kolleger i Roskilde, Køge og Slagelse har alle sagt fra over for muren, som de synes er en helt forkert måde at hjælpe sjællænderne på – med alt, hvad det kommer til at indebære af udgifter, af overfyldte toge osv.
Så, Henrik Holmer: Vil du være så venlig klart at melde ud: Går du ind for betalingsringen omkring København?

 

November 2011


Dansk Folkeparti melder klart ud.
Vi ønsker at bevare alle de små skoler.


Dansk Folkepartis gruppe i Vordingborg Kommunalbestyrelse har efter grundig overvejelse truffet den beslutning, at vi ønsker at bevare alle de lukningstruede skoler i Vordingborg kommune. Beslutningen betyder, at vi i den nærmeste fremtid vil arbejde benhårdt for at overbevise de andre partier i Kommunalbestyrelsen om at det er en rigtig god idé at bevare skolerne.

Når man tænker dagligdagen, er man jo altid sig selv nærmest, og vi må og skal have dagligdagen til at hænge sammen for børnefamilierne i vores kommune, og det er egentlig vores udgangspunkt for at sige, at vi vil bevare de små skoler. Kommunen går ind for "Liv på landet", og det er præcis den tanke, vi støtter op om - men med sådan en melding må det betyde at kommunen bliver nødt til at bevare alle skoler, SFOer, børnehaver samt fritids aktiviteter netop for at beholde liv på landet.

Kommunen håber også på mere bosætning i kraft af nye arbejdspladser, der sandsynligt er på vej til området, når Femern Bælt forbindelsen skal bygges, og hvor det er meningen, at Vordingborg Kommune snarere skal være en ”forstad” til København – og ikke en udkants kommune.

17.4 udvalget kom med et godt oplæg til en ny skolestruktur. Der kom rammer for at løse de nye opgaver og tiltag ville koste omkring 10 millioner, dette skulle findes inden for skolernes egne rammer. Dansk Folkeparti mener at disse penge kan findes med at finde gode løsninger for den meget store udgift der hedder "børn med særlig behov" - der koster området et tocifret millionbeløb hvert år - og dette beløb er som regel grunden til, at budgetterne sprænges gang på gang.

Derfor er det ikke kun økonomien og bygningsmasserne der skal kigges på - det er bestemt også Vordingborgs børns "performance". Danmarks IT-center for Uddannelse og Forskning kom med en ny analyse her i august for 2010, der viser at Vordingborg Kommunes skoler ligger helt i bund med karaktergennemsnit - selv om man tager højder for økonomiske og sociale baggrunde. Kan det virkelig være rigtigt, at vore børn skal ligge i bunden for hele landet? En store indsats på dette område er vejen frem for at finde de millioner, som vi nødvendigvis må finde.

 

 

 

September 2011

 

FN har brug for en ny agenda

Repræsentanter fra hele verden ankommer til FNs generalforsaming i New York i denne uge. Modsætninger mødes. På den ene side finder vi tyranner, bøller, diktatorer og terrorister og på fredag vil de møde op for ivrigt at deltage i FNs konference mod racisme, Durban III, som skal sætte fokus på bekæmpelse af racisme, diskrimination, fremmedhad og intolerance.
På den anden side vil deres ofre være talere ved en parallel konference, som også bliver holdt i New York, hvor mere end 20 overlevende fra folkedrab, tortur og lignende rædsler, vil fremlægge eksempler på de fortsatte krænkelser af menneskerettigheder, der udføres af de selvsamme lande. Deres konference hedder "I have a dream", og arrangørerne er en gruppe NGO’ere, der vil sætte fokus på racisme, diskrimination mod kvinder, intolerance over for homoseksuelle og minoriteter. De vil give ord til de helte, der har risikeret deres liv for frihed og demokrati.
Hvorfor er det så nødvendigt at en gruppe NGO’ere holder en konference på samme tid som FN? Utvivlsomt for at skabe en kontrast for de delegerede på FN’s generalforsamling, der vil blive udsat for bl.a. at høre på Irans fanatiske Mahmoud Ahmadinejad.
Durban III er FNs tredje forsøg på at fremme den dagsorden, der var udarbejdet på den første ”konference mod racisme” i 2001 i Durban, Sydafrika. Det alarmerende udbrud af anti-semitisme, der definerede den første Durban-konference, fik de chokerede delegationer at stå måbende tilbage. Af den grund blev Durban II, der blev afholdt i 2009 boykottet af ti vestlige lande. Nu ved Durban III, har 14 lande trukket sig, før mødet overhovedet er startet. Fælles for landene er at de alle nægter at deltage i en farce af en FN-konference, der giver en platform til verdens mest afskyelige misbrugere af menneskerettighederne.
På ”I have a dream"- konferencen, vil modige dissidenter og landflygtige fra Kina, Zimbabwe, Vietnam, Iran, Syrien, Uganda, Cuba, Tibet og Nordkorea tale. De vil fortælle om reelle bud og perspektiver i forhold til bekæmpelse af racisme og forfølgelse. Disse mennesker vil ikke tvinges til tavshed, og de sender et klart budskab til de lande, der boykotter Durban III: Det nytter ikke noget bare at boykotte Durban III's arv af løgne og had. En ny agenda er nødvendig - en, der placerer ægte menneskerettigheder, frihed og demokrati i centrum af FN.
 

 

FN er ikke en ufejlbarlig institution

Jeg beklager min fortalelse her forleden om FN - men i mit valgprogram står der - og det holder jeg fast ved:  "jeg er imod den udvikling, der sker i FN, hvor den afro-islamiske blok mere og mere bestemmer".
Mange opfatter FN som en ufejlbarlig institution som kan stå udenfor kritik. Jeg er ikke enig - og her vil jeg give nogle grunde til hvorfor.
Hele verden er, og med god grund, oprørt over Tunesiens, Ægyptens, Syriens, Bahrains, Saudi-Arabiens og Yemens diktatorer - og hvordan de i årevis har behandlet deres folk. Er det derfor ikke mærkeligt, at FN, før oprørene startede, ikke én eneste gang vedtog fordømmende resolutioner mod én eneste af disse lande, mens FN mere end 240 gange har opnået enighed om beslutninger, der fordømmer det demokratiske Israel?
Iran og Saudi Arabien, lande, der som straf for utroskab henretter kvinder ved hængning og stening, stået til, den 10. november 2010 at vælges til FNs nye udvalg, som har til formål at fremme og beskytte rettigheder for kvinder. Morsomt, hvis det ikke var så tragisk. For næsten seks år siden lovede FN at ville gøre alt for at fremme og beskytte menneskerettigheder. Man lovede også at lande, som ikke overholder disse forpligtelser, ville få deres medlemskab suspenderet. Hvor står vi så i dag, næsten seks år senere?
To tredjedele af FN er en flertalsgruppe, som altid stemmer sammen, nemlig Organisationen for Den Islamiske Konference, Organisationen for Afrikanske Enhed og Den Arabiske Liga.
Denne afro-islamiske blok beslutter det mest utrolige. Gruppen sørgede for, at den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad var hovedtaler i åbningen FN's verdenskonference mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og intolerance. Vi skal ikke bilde os ind, at disse lande er der for at forsvare menneskerettigheder og de undertrykte – nej de er der for at fordømme kolonimagter – Vesten og især Israel, som står til tæsk gang på gang.  Ved at angribe Vesten og Israel flytter de fokus fra deres egne landes uhyrligheder, som de dygtigt ikke sætter på dagsorden.
Mange kan huske "Durban 1", konference, som blev omdannet til en anti-semitisk og anti-amerikansk had-konference, styret af PLO-chef Yasser Arafat og andre terror-tilhængere. Så kom “Durban 2” nævnt overfor, hvor Ahmadinejad benyttede lejligheden til at gentage sin frække benægtelse af Holocaust, idet han i øvrigt lovede at udrydde alle jøder. Ja, og nu kommer så genindspilningen - “Durban 3”  i New York den 22 september 2011 - kun lidt over en uge efter 10-årsdagen for 9/11 angrebene. Tænk, hvad der bliver på dagsordenen op til “Durban 3” i FN's menneskerrettighedsråd, der trods sit navn, er et uvirkeligt organ regeret af undertrykkende regimer som Kina, Cuba, Libyen og Saudi Arabien. Dette råd vender rutinemæssigt det blinde øje til verdens værste overgreb, hvoraf mange foregår i egne lande, for i stedet at angribe det demokratiske Israel igen og igen.
Konferencen i 2011 vil vi uden tvivl blive vidne til endnu et forsøg fra fanatikere og bøller som Ahmadinejad til at kapre hele ideologien bag menneskerettighederne for at bruge dem som våben mod Amerika, Israel og den frie, demokratiske verden.
Som kurioso fik Iran ikke sin plads i udvalget i den nye FN gruppe, "UN Women", som har den officielle titel - "FN's enhed for ligestilling og styrkelse af kvinders rettigheder". Men det var tæt på! Ved afstemningen den 10. november 2010. var det en lille stat, Timor-Leste  som sprang til som konkurrent mod Iran, og vandt pladsen i udvalget. Uden Timor-Leste, havde Iran sikret sig pladsen. Udvalget får 3,7 mio. US-dollars til arbejdet, og der er nok at tage fat på. Der var voldsomme protester og stort lobbyarbejde mod Iran, men underligt nok ikke mod Saudi Arabien. Så Saudi Arabian fik en plads i udvalget - og det er ikke en joke..!.
Saudi Arabien, som pisker voldtægtsofre og diskriminerer mod alle landets kvinder i alle samfundslivets områder, er nu medlem af udvalget. Saudi-Arabien rangeres som 130 ud af 134 lande når det kommer til ligestilling mellem kønnene. Men nu sidder de altså i FN's enhed - på vagt for ligestilling og styrkelse af kvinders rettigheder.
Danmark en nok et af de lande som trofast står vagt om frihed og demokrati og vi har med bistand gjort meget for mange lande i denne flertalsgruppe. Men nu er det på tide, at Danmark sender et signal til FN om at medlemslande, som bryder menneskerettighederne hver dag, bliver suspenderet som medlemmer. Ellers må vi indse, at FN er blevet kidnappet af den afro-islamiske blok.

Så vågn dog op, Danmark! Vi bliver nødt til at kæmpe og forsvare de demokratiske værdier i vor civilisation. Og det gør vi bedst ved at stå op mod diktatorer og blotlægge dobbelt-standarder i FN.

 

 

Tvangsægteskaberne vender tilbage med S-SF

I løbet af den sidste uges tid er 24 års reglen blevet en heftig del af debatten i valgkampen. De Radikale har udtalt, at de vil gøre alt hvad der står i deres magt for at fjerne 24 års reglen samtidig med, at SF melder ud, at loven synger på sidste vers og bliver afskaffet i næste valgperiode. Det står nu klart, at en rød regering vil af med 24-års reglen og i øvrigt vil lempe på udlændingepolitikken ved blandt andet at fjerne pointsystemet.
Når vi tænder for fjernsynet og ser nyheder, oplever vi unge menneskers skæbnehistorier, som ikke kan få deres elskede til Danmark på grund af reglen. Ofte drejer disse historier sig om unge mennesker, der har fundet kærligheden i vestlige lande. Og det er rigtigt. 24 års reglen rammer nogle forkerte.
Men vi skal huske på, at der altid er en gruppe af mennesker, som ikke dukker op i 19-nyhederne.
Og det er gruppen af alle de unge, muslimske kvinder og mænd, der undgår frygtelige tvangsægteskaber i en meget tidlig alder netop fordi 24 års reglen forhindrer det. For dem, er 24 års reglen en åbenbarelse og en mulighed for at undslippe ældgamle og forældede traditioner om tvangsægteskab med en person man aldrig har mødt i ens oprindelsesland, som forælderen har valgt.
Nye tal viser, at der aldrig har været så mange unge kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, der tager en videregående uddannelse, som der er i dag. Langt færre af kvinderne gifter sig som unge og samtidig er andelen af kvinder med anden etnisk baggrund, der gifter sig med en person fra hjemlandet halveret. Det vi ser i disse tider, er en frigørelse af mange muslimske kvinder undertrykkelse. Og de får muligheden for at blive frigjort, fordi de lever i et land som Danmark.
Og når man er 24 år, har en god uddannelse i rygsækken og er blevet bevidst om sine rettigheder, så er jeg overbevist om, at det er nemmere, at undlade at ligge under for et pres om et tvangsægteskab, end når man er 18.
Hvis S og SF kommer til magten og 24 års reglen bliver sløjfet, vil de unge muslimske kvinders frigørelsesproces fra tvangsægteskaber går fløjten.
Vil oppositionen virkelig have det på samvittigheden, at de er med til at bombe de unge kvinders frigørelsesproces tilbage til middelalderen? For det er hvad der kommer til at ske med Helle Thorning Schmidt som statsminister.Kun med en fornuftig udlændingepolitik kan vi skabe integration. Sæt derfor dit kryds ved Dansk Folkeparti på torsdag.

 

Muren om København

Rød blok vil opføre en betalingsmur omkring København. Betalingsmuren vil koste 11.100 kr. om året for alle, der skal igennem den dagligt. De personer, der tjener mest kommer nok ikke at mærke noget til betalingsringen, men vi kan være sikre på, at den enlige mor, den lavtlønnede og den selvstændige håndværker bliver hårdt ramt på pengepungen. Jeg kender et ægtepar, som pendler til København i hver deres bil fordi hun er sygeplejerske og derfor arbejder på helt andre tidspunkter end sin mand. Dette ægtepar kommer til at betale 22.200 kr. om året ekstra - bare for at de kan få lov til at passe deres arbejde. Parret bor på landet og bliver straffet for det, fordi de dagligt er nødt til at pendle til byen. Med andre ord bliver man straffet for at være pendler.

S og SF lægger med deres betalingsring op til at flere mennesker skal bruge den offentlige trafik. DSB er blevet bedt om at øge kapaciteten i Hovedstaden med 50%, selvom der i dag er daglige forsinkelser og hyppige nedbrud. Det er blevet vurderet, at det nok kommer til at tage mellem 5-10 år før at man kan forbedre den offentlige transport i Danmark. Hvad skal der så ske i mellemtiden? Skal vi til at have indiske tilstande med overfyldte tog hvor folk sidder på taget eller holder fast udefra?

Betalingsringen vil ikke kun ramme pendlerne. Også københavnerne vil blive lukket inde bag en betalingsmur. Fremtiden for folket i byen bliver, at de ikke vil kunne tage på en søndagsudflugt uden at skulle betale både på vej ud og ind af deres egen by. Når vi andre, der ikke bor i byen vil ind til København og måske besøge Tivoli eller gå en tur på Strøget vil vi også blive ramt af betalingsringen og betale både på ud- og hjemtur.

S og SF argumenterer for at betalingsringen har været en succes i London. Men statistikken viser, at folk har nu vænnet sig til den ekstra udgift og trafikken er ved at stige igen. Trafikken kommer derfor op på samme niveau som før betalingsringen inden for de næste par år.

Derfor kan man konstatere at den nye betalingsring er alt andet end gennemtænkt. Men det er jo meget almindeligt for S og SF's planer.

 

 

Indvandrere stemmer på Dansk Folkeparti - skriver ritzau

http://www.dr.dk/P4/Aarhus/Nyheder/Valg/2011/09/07/092535.htm&regional

Ritzau skriver noget som vi i Dansk Folkeparti har vist længe... "indvandrere stemmer på Dansk Folkeparti". Jeg er selv indvandrer og Dansk Folkepartis to andre byrådsmedlemmer i Vordingborg kommune er begge gift med indvandrere. Der er mange indvandrere der gøre det godt i Danmark og vi er mange der synes at der skal sættes en hårdere kurs over for den gruppe af indvandrere og efterkommere, som giver alle os andre indvandrere et dårligt ry. Indvandrere bliver vigtige for Danmark i fremtiden.

Det er også en myte at Dansk Folkeparti har gjort Danmark til et lukket land. Der kom flere udlændinger til Danmark i 2009 end i 2001 - men nu kommer de for at arbejde og bidrager til samfundet og ikke for at misbruge velfærdssamfundet. I 2001 kom 39.000 heraf 6.000 fra EU-lande. I 2009 kom 56.000 heraf 25.000 fra EU lande.

 

S & SFs - statskontrol

Her kommer bare nogle af de forbud og afgifter som S & SF, vil indføre, hvis de får magten.

 

·             Forbud mod fritvalg ved barselsorlov – nu SKAL mænd tvinges til 12 ugers barsel,

·             Forbud mod al indendørs rygning,

·             forbud mod alkoholreklamer,

·             forbud mod legetøj i madvarer,

·             forbud mod rabatkuponer,

·             forbud mod tv reklamer for slik, fastfood og sodavand,

·             forbud mod tv lotteri,

·             forbud mod købesex,

·             forbud om at pædagoger og sygeplejesker går med parfume på arbejdet,

·             forbud på kildevand på kommunale arbejdspladser,

·             forbud mod vandpiber,

·             forbud mod au-pair piger,

·             forbud mod meningsmålinger på valgdagen,

·             Krav om, at der SKAL være 40 procent kvinder i selskabers bestyrelser,

·             forhøjet afgifter på sodavand, sukker, mættet fedt og chokolade,

·             cigaretter skal stige i pris til ca. 50 kroner,

·             kørselsafgift på 35 øre pr km på trafikerede veje OG at vi skal betale for at køre ind til København via BETALINGSRINGEN

·             plus 75 kroners klimaafgift på flybilletter.

·             lastbiltrafikken blive pålagt ekstra afgifter på i alt 1,5 mia. kr

·             Derudover bødestraf, hvis børn under 12 år cykler uden cykelhjelm.

 

S & SF vil opdrage og påtvinge danskere med de "rigtige" sundheds og klimamoraler og indføre statskontrol med erhvervslivet. Jeg mener ikke at det er statens opgave at fjerne det personligt valg og frihed til at kunne bestemmeselv.

 

Valgfakta og valg-usandheder

I ”Sjællandske” efterlyste Socialdemokratiet for nylig en fair valg kamp og bad om, at kandidater kom med deres holdninger, i stedet for at kritisere andre. Det er jo en rigtig betragtning, men af og til bliver man altså nødt til at pege på de usandheder, der bliver sagt – ikke mindst fra Socialdemokratiet – for jeg skal da love for, at det parti fremkommer med den ene usandhed efter den anden. Her kommer nogle af de værste:

DF har gjort DK til et lukket land! Nej, der kom flere udlændinge til DK i 2009 end i 2001, men nu kommer de for at arbejde og bidrager til samfundet og ikke for at misbruge velfærdssamfundet. I 2001 kom 39.000 heraf 6.000 fra EU-lande. I 2009 kom 56.000 heraf 25.000 fra EU lande.

Der er skåret på folkeskolen! Nej, folkeskolen har siden 2001 fået flere midler hvert år - også pr elev!

Der er skåret i kommunerne! Nej, VOK har siden 2001, år for år tilført borgernære områder 73 mia. kroner.

Der er givet ufinansierede skattelettelser! Nej, selv S's Nick Hækkerup har erkendt at den påstand er forkert. Reelt er der tale om skatteomlægninger - og på langt sigt i 2019 bliver tale om en overfinansering med 5.5. I 2004 var skattelettelser finansieret af det økonomiske råderum der var den gang.

VOK har sjusket med pengene! Nej, fra 2001-2011 er den offentlige nettogæld som regeringen arvede fra Nyrup, reduceret fra 250 mia. til 100 mia. Før krisen kom, havde vi en positiv nettogæld på 65 mia!

 

 

August 2011

 

DF Bashing én gang til - nu fra Ritzau!

Der er kommet en Ritzau historie på mange net aviser i går og i dag hvor de skriver:

 

DF-valgkamp forgylder Espersens familie

"Dansk Folkeparti bruger seks millioner kroner på partiets valgkamp, og de mange millioner ryger direkte ned i lommen på familien til DF-folketingsmedlemmet Søren Espersen. Reklamebureauet Apple Farm Grafik og Reklame, der er ejet af Søren Espersens kone, Yvette Espersen, står nemlig bag DF's annoncer, kampagnebrochurer og valgvideoer."


Selvfølgelig er det en helt uacceptabel, vild overdreven historie… Jeg bad Ritzau rette teksten - så der nu står:

 

DF-valgkamp forgylder Espersens familie

"Dansk Folkeparti bruger seks millioner kroner på partiets valgkamp, og mange af pengene, omkring 250.000 kroner ryger direkte videre til familien til DF's folketingsmedlem Søren Espersen. Reklamebureauet Apple Farm Grafik og Reklame, der er ejet af Søren Espersens kone, Yvette Espersen, står nemlig bag DF's annoncer og kampagnebrochurer."


Jeg har – som en af mange kunder - haft Dansk Folkeparti som kunde i mange år, og selvfølgelig sender jeg partiet fakturaer for det arbejde, de beder mig om at lave. Men at det skulle "forgylde" vores familie, er direkte tåbeligt at skrive. Faktisk er sagen den, at det arbejde, som jeg laver for Dansk Folkeparti, er langt, langt billigere end det ville være, hvis DF skulle få lavet arbejdet andetsteds.

 

Læs hele artiklen fra Ritzau her

 
 
Hvorfor har lærerseminariet 375 Arne Jacobsen-stole?
Jeg læste i weekenden i ”Sjællandske” historien om, at det var lykkedes tyveknægte at slippe af sted med 375 Arne Jacobsen-stole fra Vordingborg Lærerseminarium, og dermed værdier til over to millioner kroner. Historien var selvfølgelig trist nok, og jeg håber som andre, at politiet får fat i kravetøjet på tyveknægtene. Men mens jeg læste historien, kunne jeg ikke undgå at spørge mig selv: Hvorfor i alverden har et lærerseminarium 375 Arne Jacobsen-stole? Hvad er dog meningen med en sådan ødselhed? Hvem har truffet beslutningen om at bestille de allerdyreste og fornemste stole til en offentlig skole, hvor skatteyderne står med regningen? Jeg kan jo ikke have det mindste imod, at private virksomheder, hvor der er private penge, der betaler, gerne vil have Arne Jacobsen-stole stående, for de er virkelig flotte. Men at skatteyderne skal punge ud til noget sådant, er bare ikke ordentligt.
 
DF vil aldrig tillade en betalings-ring
Rigtigt mange borgere fra bl.a. Vordingborg, Næstved, Nykøbing, Holbæk, Roskilde og Slagelse, som dagligt pendler ind til Københavnsområdet, sidder i disse dage og bæver ved tanken om et rødt flertal i Folketinget. For så véd de nemlig, at så kommer betalingsringen. Helle og Villy har allerede for længst planlagt at lægge denne jernring rundt om Hovedstaden, og er klar med 33 betalingsposter.
Det bliver således, hvis de røde kommer til, hamrende dyrt at pendle ind til København. Et forsigtigt skøn er et eller andet sted mellem 11.000 og 18.000 kroner pr. bil. Har en pendler-ægtepar to biler, hvor de tager til hver deres job i København, taler vi altså mod op til 36.000 kroner pr. år i denne ekstra-afgift. For små, selvstændige erhvervsdrivende som eksempelvis håndværkere, som i kraft af deres arbejde færdes frem og tilbage igennem betalings-ringen, bliver udgiften voldsom stor - og regningen sendes naturligvis videre til kunderne.
Jeg må sige, at jeg finder det ganske og aldeles rystende, at S og SF har fuldt færdige planer om at indføre sådanne voldsomme afgifter, som altså bliver indført med en S-SF-regering, og som alene skal skaffe penge for at lukke de kæmpestore huller i S-SF-planen. Dansk Folkepartis ledelse har truffet den klare beslutning, at vort parti aldrig - såfremt vi fortsat har indflydelse efter valget - nogensinde vil tillade opførelse af en betalingsring. 

 

 

Juli 2011

 

Åbne og frie debat
Forskellige folkeslag har bevæget sig rundt om i Europa i tusinder af år, og europæere har generelt været imødekommende og tolerante. De sidste fyrre år har Europa været igennem en kulturel forandring med den enorme indvandring fra muslimske lande. Denne indvandring er en stor udfordring for demokratiet. Folk der tilhører Islam har nemlig, i modsætning til andre religiøse grupper, ofte problemer med at deltage i vort demokrati, og mange muslimer kræver af os, at vi skal lave store ændringer i vores samfund for at imødekomme dem og deres kultur.
Nogle europæiske lande som Norge og især Sverige, har undertrykt debatten om, hvor mange af disse krav, deres samfund bør acceptere, og regeringerne er generelt alt for tolerante og imødekommende. I Danmark har der til gengæld været en meget fri debat, og det er en demokratisk luksus. For når debatten netop holdes åben og fri, vil det hindre højreekstremistiske grupper i at udvikle frustrationer, der ville kunne, som vi fornylig har set i Norge, føre til terrorisme.
Vores åbne og frie danske debat giver de muslimske samfund mulighed for at drøfte deres krav ved hjælp af vores ytringsfrihed, og kan selvfølgelig give anledning til ophedede debat og meningsforskelle. Disse debatter bør og skal overleve i vores åbne samfund. At lukke dem ned, ville være en katastrofe for vores demokrati. Det er det skrivende og talte ord, og ikke sværdet, som må og skal vinde til sidst. Vi kan og skal ikke undertrykke politisk debat i et forsøg på at forstå terrorister, uanset hvor de kommer fra.

 

Nyt 5-stjernet hotel åbner i Gaza

Mens de nyttige idioter i Freds-Flotillen er på vej med "nødhjælp", kan jeg informere dem - og ønske tillykke med, at endnu et 5-stjernet luksushotel om få dage åbner i Gaza. Det nyopførte "Hotel Mövenpick" har alt, hvad hjertet kan begære, og vil givet blive fyldt med stenrige Hamas-pampere, som kan forlyste sig på Danmarks, EUs og FNs regning samt ferie-glade, pengestærke turister fra Arabien. I hotellet vil man finde marmor overalt, tennisbaner, dyre restauranter med forskellige mad-temaer, shopping-mall med guld, sølv og diamanter, udsøgt betjening og en - efter sigende - ganske ekseptionel swimmingpool.

 

Maj 2011

 

S & SFs - statskontrol.

Her kommer bare nogle af de forbud og afgifter som S & SF, vil indføre, hvis de får magten. Forbud mod al indendørs rygning, forbud mod alkoholreklamer, forbud mod legetøj i madvarer, forbud mod rabatkuponer, forbud mod tv reklamer for slik, fastfood og sodavand, forbud mod tv lotteri, forbud mod købesex, forbud om at pædagoger og sygeplejesker går med parfume på arbejdet, forbud på kildevand på kommunale arbejdspladser, forbud mod vandpiber, forbud mod au-pair piger, forbud mod meningsmålinger på valgdagen.  Krav om, at der skal være 40 procent kvinder i selskabers bestyrelser, forhøjet afgifter på sodavand, sukker, mættet fedt og chokolade, cigaretter skal stige i pris til ca. 50 kroner, kørselsafgift på 35 øre pr km på trafikerede veje og at vi skal betale for at køre ind til København plus 75 kroners klimaafgift på flybilletter. Derudover bødestraf, hvis børn under 12 år cykler uden cykelhjelm. S & SF vil opdrage og påtvinge danskere med de "rigtige" sundheds og klimamoraler og indføre statskontrol med erhvervslivet. Jeg mener ikke at det er statens opgave at fjerne det personligt valg og frihed til at kunne bestemme selv.

 

 

HURRA - Danmark får igen sikre grænser

Vi har i Dansk Folkeparti kæmpet for dette i 10 år, siden den skadelige beslutning om at afskaffe grænsekontrollen blev besluttet. Nu sker det så: Danmarks grænser bliver igen sikre!

Permanent - 24 timer i døgnet - bliver der nu kontrol ved Danmarks grænser. Vi etablerer fysiske kontrolsteder såvel ved grænserne til Tyskland og Sverige - samt i alle danske havne og ved alle danske lufthavne. Der bliver fast bemanding med et stort antal toldere og med politiet bagved, og vi indfører scannere, der kan kigge ind i personbiler, lastvogne og containere. Vi bevilger 150 mio. kroner til de nye, faste anlæg ved grænserne samt 120 mio. kroner til ansættelse af mange toldere og politifolk.

Nu er det så slut med, at alle mulige mærkelige typer kunne drøne ind i og ud af landet: Narkosmuglere, illegale - og ikke mindst alle de kriminelle østbander, som har gjort det til en lukrativ forretning at plyndre og at lave hjemmerøverier - og drøne ud af landet med alle godterne i deres store, lukkede kassevogne. Nu er det slut med den forretning!

 

To terrorister – to reaktioner
Der er euforiske reaktioner på drabet på Osama bin Laden fra næsten alle lande i den vestlige verden og også herhjemme i Danmark. Reaktionerne ovenpå det, som den amerikanske hær udførte, åbner en god mulighed for igen at tydeliggøre de dobbelte standarder, der anvendes mod Israel. Når Israel nemlig har brugt lignende metoder til at ramme kendte og berygtede terrorister i Gaza, som det for eksempel skete med Sheikh Ahmed Yassin i 2004, som var direkte ansvarlig for mange dødbringende angreb på israelske civile, herunder selvmordsbomber -  ja så lød der et ramaskrig af protester og fordømmelse fra alle kanter. Når man sammenligner reaktionerne efter drabet på Osama bin Laden – ja, så sagde FN's generalsekretær Ban Ki-moon at: "Osama bin Ladens død, annonceret af præsident Obama i aftes, er et vendepunkt i vores fælles globale kamp mod terrorisme." Men efter drabet på sheik Yassin, sagde den daværende FN's generalsekretær Kofi Annan: "Jeg fordømmer målrettet mordet på sheik Yassin og de ​​andre, der døde med ham. Sådanne aktioner er ikke blot i strid med folkeretten, men de er ikke hjælpsomme i søgen efter en fredelig løsning."  Igen et bevis på dobbelstandarder i FN...

 

 

Lennarts følsomme pølsefingre

Det socialdemokratiske folketingsmedlem fra Falster, Lennart Damsbo-Andersen nægtede, ifølge Lolland-Falsters Folketidende, at spise røde pølser fra Pølsevognen på Torvet i Nykøbing den 1. maj. Det er ellers dejlige pølser, man serverer der, jeg ved det, for jeg har selv prøvet dem - men Lennart med de åbenbart meget følsomme pølsefingre, meddelte stolt, mens han knejsede med nakken, at han sandelig ikke skulle nyde noget, for han havde hørt, at Pia Kjærsgaard engang havde langet pølser over disken:

"Jeg handler ikke et sted, hvor Pia Kjærsgaard kommer...", sagde Lennart Damsbo-Andersen.

Nu er Lennart jo forholdsvis ny på Christiansborg, så derfor kan han måske ikke huske, at han engang havde en partifælle som statsminister, nemlig Poul Nyrup Rasmussen, som kom grueligt galt afsted. Denne statsminister, som åbenbart var mindst lige så følsom som Lennart – men med garanti mindst lige så arrogant, kom for skade fra talerstolen i Folketinget, mens han pegede på Pia Kjærsgaard, at sige: "Stuerene - det bliver I aldrig..."

Den bemærkning kostede Socialdemokratiet regeringsmagten. S-vælgerne, som generelt er ordentlige mennesker, brød sig ganske enkelt ikke om en sådan selvsmagende ringeagt for en folketingskollega. Lennart Damsbo-Andersen bærer nu den ubehagelige arv videre fra Poul Nyrup Rasmussen. Man tror, det er løgn - men Socialdemokratiet er simpelthen ikke kommet videre...!

 

 

Ordentlig dansk mad til vore soldater
Vi har netop fra forsvarsministeren fået meddelelse om, at der nu vil blive pakket sundere, bedre - og ikke mindst vigtigt: dansk mad i vore soldaters feltrationer, og det er selvfølgelig også helt, som det skal være. Det, der bare kan undre, er, at det skulle tage så lang tid for vore soldater ude i Afghanistan at få ørenlyd, for det her er altså ikke nogen ny sag. Soldaterne har faktisk længe luftet deres utilfredshed med at blive nægtet dansk mad i deres feltrationer, og vi har fra Dansk Folkeparti bakket dem op. Først blev svinekød fjernet, dernæst blev rationerne fyldt med norske fiskeprodukter og amerikanske kager, som bare var tomme kalorier. Maden var så elendig, at der blandt de fysisk veltrænede soldater var adskillige, som tabte sig helt urimeligt meget. Der manglede simpelthen næring i maden. Én ting er næringen, men det skulle også smage godt. Soldaterne ville have dansk mad på bordet - leverpostej, koteletter og frikadeller. Og endelig ser det altså ud til, at soldaterne bliver hørt. Vi kunne simpelthen ikke være andet bekendt.

 

 

Endelig et regnskab i balance

For første gang i lang tid har Vordingborg Kommune med 2010-regnskabet skabt et regnskab i balance – og et, som oven i købet er i overensstemmelse med budgettet. Selv om vi har fået en del knubs undervejs, kan vi se tilbage på det arbejde, der i fællesskab blev lavet, og hvor vi i god tid fik genåbnet budgettet. Det var nødvendigt for at skabe plads til de udgifter, der tydeligt kunne ses, ville komme. Det har ikke været sjovt at stramme, men øvelsen har vist, at det altså kunne lade sig gøre. Mange udvalg har knoklet for at overholde budgetterne med stor omtanke, imens andre har overskridelser.

Det ville helt sikkert ikke være kunnet lykkes for kommunen uden stort arbejde fra rigtigt mange mennesker i Vordingborg. Såvel ansatte som borgere har virkelig bidraget til, at kommunen nu er i balance - noget som vi i Dansk Folkeparti har efterlyst i mange år. Selv om vi er midt i en økonomisk krise - har Vordingborg Kommune bevist, at det kan lade sig gøre at "turn things around" - og det ser også lysere ud i fremtiden med mange udviklingsprojekter både indenfor og udenfor kommunegrænsen. Men i vores iver skal vi stadig være opmærksomme på de områder, hvor vi er gået for hårdt til. Vi skal lytte til de klager, der kommer især på børnepasningsområdet. I det hel taget skal vi være bedre til at lytte til vore borgere - især når der er høringer. Vi skal lytte til vores borgere og lokal- og andre råd, sådan at vi i fællesskab kan se en lysere tid foran os i Vordingborg Kommune.

 

April 2011

Danmark bør forberede sig på EU-udmeldelse

EU er ved at smuldre om ørerne på os. Euroen, det store prestigeprojekt, humper på krykker. Danmark har efterhånden bare udgifter på medlemskabet. Og værst: EU's skøre regler på blandt andet indvandrerområdet truer med at underminere den gode og effektive udlændingepolitik, som Dansk Folkeparti har været garant for igennem en halv snes år.
Tyske skatteydere er trætte af at blive ved med at skulle betale festen – og folk i andre velhavende EU-lande som Holland, Østrig, Luxembourg, Frankrig, Danmark – og jo også Finland, som ved valget i søndags sendte et klart signal herom – gider ikke være med til at betale til uorganiserede økonomier som i Grækenland, Irland, Portugal og Spanien. Det virker helt forkert, at EU-lande, som bare har ladet hele økonomien sejle, bare kan smide regningen over til bl.a. Danmark, hvor vi ihærdigt år efter år, ofte med store afsavn, slider og slæber for at sikre økonomisk ansvarlighed.
Flere og flere, som jeg møder, spørger: Hvor længe endnu skal vi dog være medlem af Den Europæiske Union? Og jeg er helt enig i, at det nu snart bør være slut. Danmark, som normalt altid handler fornuftigt, bør nu forberede sig på en egentlig EU-udmeldelse. Stod det til mig var vi snart ude af det foretagende!

 

 

Skræmt af SF!

Folkesocialisten Meta Fuglsang beskylder mig i et indlæg i Sjællandske (12/4)  for at lave skræmmekampagne mod SF. Ja, jeg er skræmt, og en del andre jeg snakker med inden for Erhvervslivet, er også skræmt ved udsigten til at få den gamle kommunist, Ole Sohn, som Danmarks nye Erhvervsminister! 

Vordingborg Kommune går en meget spændende tid i møde med mange erhvervspolitiske udfordringer. Vi har brug for et erhvervsliv, som kan trives uden yderligere stramninger, uden yderligere statsstyring, centralisme og statsejerskab, som er SFs mål. Det står klart og tydeligt på SFs hjemmeside. 

Dansk Folkeparti vil støtte virksomheder med attraktive rammebetingelser, så at Vordingborg Kommune også i fremtiden bliver et naturligt valg for placering af virksomheder til gavn for alle. Infrastrukturen skal udbygges fornuftig i forbindelse med Fehmern Bælt. De nye hurtigtogs forbindelse til hovedstaden og godstog skal ikke belaste Vordingborg by, men ligge ved sydmotorvejen med en god fremtidsikret plan. 

Greens seneste undersøgelse blandt erhvervschefer viser, at ”lavere personskatter” er det, der bedst leverer gode rammer for vækst. Nummer 2 på listen over vækstfremmere er ifølge erhvervscheferne ”lavere offentligt forbrug og stram finanspolitik”. S og SFs økonomiske udspil lægger op til at forhøje det offentlige forbrug markant de kommende tre år med 20 mia kr. og yderligere skatter, ifølge S og SFs egne forslag til finanslov for 2011-2013,  skulle der komme skattestigninger på hhv, 11.7 mia, 21.2 mia og 31,5 mia kroner. Så, nej, Meta Fuglsang, jeg skræmmer ikke. Det hele står på SFs hjemmeside - sort på hvidt.

 

 

Hvad har FN gang i? 

Hele verden er, og med god grund, oprørt over Tunesiens, Ægyptens, Syriens, Bahrains, Saudi-Arabiens og Yemens diktatorer - og hvordan de i årevis har behandlet deres folk. Er det derfor ikke mærkeligt, at FN, før oprørene startede, ikke én eneste gang vedtog fordømmende resolutioner mod én eneste af disse gangstere, mens FN mere end 240 gange har opnået enighed om beslutninger, der fordømmer det demokratiske Israel?

 

 

Marts 2011

 

SF ved magten giver 
erhvervs-kuldegysninger


Folketingsmedlem Meta Fuglsang havde for nogle dage siden en interessant artikel her i avisen om Socialistisk Folkepartis erhvervs-vision for Region Sjælland. Bestemt udmærket at få sat fokus på dette, her kort før folketingsvalget, men jeg kan ikke forstå, hvorfor Meta Fuglsang, nu hun var i gang glemmer så at beskrive SFs erhvervspolitik, og hvordan SF vil drive politik, hvis ulykken skulle ske at de kommer til magten med den tidligere kommunistfører, Ole Sohn som erhvervsminister.

Jeg har derfor været inde på SFs hjemmeside for at se, hvad partiet igennem sit princip- og perspektivprogram varsler for dansk erhvervsliv. På siden kan man læse, at "De vigtigste produktionsmidler skal gradvist underlægges demokratisk samfundsmæssig styring" og "blive styrket gennem den socialistiske markedsøkonomis demokratiske selvstyre på virksomhederne". Brrrrr... Jeg får med det samme kuldegysninger...!  Og læg mærke til, hvordan man har pyntet med ordet "demokratiske"- et ord, der er strøt rundt om i sætningerne. 

SF mener, at de har fundet den "nye, moderne socialistisk ansvarlighed", men mener dog fortsat, at ”de vigtigste produktionsmidler skal underlægges samfundet” og at der skal være "medarbejderstyrede arbejdspladser" og at "medarbejderstyre tilsvarende bliver den dominerende ledelsesform på virksomhederne". Ja, den form for samfundsmodel har vist nok spillet fallit mere end én gang i historien.  SF har, i takt med deres udsigter til at blive regeringsparti, flere gange skiftet politik - og det håber jeg, de vil gøre for erhvervslivets skyld, men jeg tvivler! Hvis det, SF skriver, Ole Sohn bliver erhvervsminister og SFs principprogram bliver sluppet løs, kommer det til at se sort ud for erhvervslivet med alt for meget statsstyring, centralisme og statsejerskab.  Dansk Folkeparti ønsker et stærkt erhvervsliv, der i størst mulig udstrækning kan udfolde sig uden offentlig indblanding. Dansk Folkeparti vil arbejde for at forbedre vilkårene for forskning i ny teknologi og for at fremme infrastrukturer, der kan forbedre udvekslingen af viden, udbygge samarbejdet mellem erhvervsvirksomheder og forskningsmiljøer og skabe grobund for innovation.

 

Kære Byrådskolleger: Hold jer til sagen

Kære Orla Skrubbeltrang, Mette Høgh Christiansen og Niels Fog.

I har alle tre skrevet lange indlæg her i avisen i løbet af den seneste uge, hvor I er kommet med underliger anklager mod mig og Dansk Folkeparti.

I skriver, at jeg har lavet en "medieindsats" for at fremme mig selv og laver "hetz" imod etablering af et asylcenter. Ingen af delene er sandt, og er bare jeres pinlige måde at tale udenom på, og i øvrigt typisk for angreb på Dansk Folkeparti: Man kaster smuds på partiet, uden at interessere sig for, hvad der rent faktisk er blevet sagt. 

Nej, Dansk Folkeparti i Vordingborg kæmper ikke imod et asylcenter i det tidligere politi-kursuscenter på Avnø. Stedet er ejet af staten og som sådan kan staten bruge sin ejendom til hvad, man vil. Dansk Folkeparti har derimod beklaget, at beslutningen skulle hastes igennem uden at folk derude på Avnø blev ordentligt inddraget - samt at der udover de 150 asylansøgere, der er plads til i centeret, skal etableres pavilloner til yderligere 100 enlige mænd. Virkelig noget, som bekymrer de lokale på Avnø.

Jo, sagsbehandlingen var noget rod - det bør alle kunne blive enige om. Og fejlene var ikke Dansk Folkepartis, men borgmesterens. Det kan man alene se af, at sagen også til det kommende kommunalbestyrelsesmøde bliver sat på dagsordenen, idet det hedder så: "at vi på et åbent møde kan sikre, at sagens endelige afgørelse kan være alle bekendt".

Og sluttelig: I skriver, at jeg mener at alle mandlige asylansøgere er voldtægtsforbrydere. Jeg kunne jo aldrig finde på at sige noget så åndssvagt. Men man kan altså ikke komme uden om den lokale bekymring for, at 250 enlige mænd, lige meget hvor de kommer fra, vil komme til i den grad at dominere et lille lokalsamfund. I stedet for at forholde sig til denne sag, er det jo nemmere igen-igen at kaste smuds mod mig og Dansk Folkeparti.


Hadefulde fordomme mod DF gør blind

Ved kommunalbestyrelsesmødet i Vordingborg den 24. februar oplevede jeg - igen-igen- en ulækker strøm af nye, hadefulde og fordomsfulde angreb på min person, som medførte, at kommunalbestyrelsen, inklusive borgmesteren, slet ikke kunne koncentrere sig om, hvad det egentlig var Dansk Folkepartis punkt på dagsordenen drejede sig om. 

Taktikken var med kollektivt og gentagne gange at kaste skidt på en person, for bagefter i kor at råbe, at personen lugter. Jeg håber, at man forstår, hvorfor jeg blev vred.

Sagen drejede sig om, at politiets kursuscenter på Avnø skal laves om til et asylcenter for enlige mænd. Dansk Folkparti er ikke imod at centret kan bruges til asylcenter, da vi selvfølgelig er klar over, at flygtningene må have et sted at være, mens deres sager behandles.  

Næ, det, som jeg var forarget over, var, at hele processen var hastet igennem. Og at den ikke var besluttet i kommunalbestyrelsen som Planlovens §35 stk 1. kræver. Det er min opfattelse, at de lokale derude på Avnø ikke var blevet hørt ordenligt i sagen, og at konsekvenserne for det fredede Avnø og lokalbefolkning slet ikke var taget alvorligt.

Man skal vide, at asylcentret ikke kun skal huse 150 enlige mænd, men yderligere 100 med opsætning af pavillonbygning. DF ønskede at give kommunalbestyrelsen en chance for at sige ja til at oprette asylcenteret, men nej til udvidelsen. 250 enlige mænd fra en fremmed kulturkreds er altså rigtigt mange i et lille dansk samfund!

Men det vilde had til Dansk Folkeparti og fordommene mod mig, satte fuldstændigt hjernerne ud af drift hos flere kommunalbestyrelsesmedlemmer, da Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og søren-spilleme også De Konservatives Niels Fog, som jeg ellers hidtil havde haft fornemmelsen af, var en oplyst mand. 

Så vilde og rasende var de, at de slet ikke var i stand til at koncentrere sig om sagen. Hele kommunalbestyrelsen - undtagen DF - stemte i deres syge iver for at nedstemme os, ikke alene imod opførelsen af nye boliger, men imod at asylcenteret overhovedet skulle ligge på Avnø...! Fuldstændig latterligt var det at opleve...

Da mødet var overstået, og vi skulle igang med den lukkede del af kommunalbestyrelsesmødet, gjorde jeg borgmesteren opmærksom på, at nu havde man altså stemt nej til asylcenter på Avnø...

Henrik Holmer blev helt perpleks, og sørgede for, at sagen i al hast skulle genoptages, så man kunne ændre den beslutning, man lige havde truffet. Den blev så genoptaget i den lukkede del, og borgmesteren måtte hurtigt fremstille et nyt forslag igen igen, for borgmesteren fejlagtigt havde fremstillet forslagerne i stedet for at disse kom fra DF - og det vil han nok ikke kunne holde ud. Jeg protesterede over denne totale farce, men forgæves. Tre gange stemte kommunalbestyrelsen altså om denne sag den 24. februar, fordi man i blindt had var så opsat på bare at stemme DF ned.

Når vejret bliver dejligt sommerligt igen, må vi krydse fingre for, at disse 250 enlige mænd, der kommer til at fylde utrolig meget på lille Avnø, ikke kommer til at forstyrre det fredede naturområde. At det lille lokalsamfund - og de 40 purunge piger, som har rideheste derude, kan leve i fred og sikkerhed.

 

 

Februar 2011

 

Hvor er Martin Leider Olsen?
For et par uger siden kritiserede jeg her i avisen Socialdemokratiets folketingskandidat i Vordingborg Martin Leider Olsen for i sine mange debatindlæg, gentagende gange at fremkomme med urigtige påstande. Jeg kunne dokumentere mine argumenter med faktiske tal fra Finansministeriet at den offentlige forbrug i Danmark er lige nu større, end nogensinde med en realvækst på 73.5 mia kr siden 2001. Jeg kom med mange detaljer og beviser, som punkt for punkt modbeviste Martin Leider Olsens letkøbte påstande. Jeg opfordrede den socialdemokratiske kandidat til i stedet at forsvare og forklare S og SFs egne forslag til finanslov for 2011-2013, hvoraf det fremgik, at der skulle komme skattestigninger på hhv, 11.7 mia, 21.2 mia og 31,5 mia kroner. Men Martin Leider Olsen har valgt at være tavs. I stedet er et par parti-soldater kommet til undsætning, hvor de anklager mig for at “kaste med mudder” mod den “dynamiske, kompetente og begavede” Martin Leider Olsen. Ovenikøbet skrives der, at jeg har lavet en “personlig tilsviningskampagne mod Martin Leider Olsen”! Helt ærligt – den køber jeg ikke. I politik skal man kunne forsvare sine påstande med fakta. Jeg venter et svar fra Martin Leider Olsen – og ikke flere ynkelige klagesange fra parti-soldater, der synes at det er synd for ham!

Januar

 

Martin Leider Olsens
falske papegøje-retorik

De sidste måneder er Socialdemokratiets folketingskandidat i Vordingborg gået i selvsving. Martin Leider Olsen efteraber Helle Thorning Schmidt ved at  gentage de samme fraser i sine mange debatindlæg - i håbet om, at folk så til sidst tror på, at det er sandt. Men enten aner han ikke, hvad han snakker om – eller også lyver han bevidst. Ved at inddrage kommunens besparelser på børneområdet er han kommet helt galt af sted. Det er bekymrende, at en folketingskandidat ikke kender forskel på, hvad der er kommunens ansvar, og hvad der er statens.

Gang på gang skriver MLO, at ”VKO tvinger kommunen til offentlige besparelser”! Det er løgn. Kommunen har flere ældre og faldende børnetal. Derfor er alle partier enige om, at pengene flyttes rundt i budgettet.

Denne falske retorik skal vi have gjort op med. Folk skal vide, hvad der er op og ned i virkelighedens verden. Man kan faktisk bare kan gå hen og slå det op. Hvor mange ansatte er der i det offentlige? Hvor mange penge bruger vi? Når alle så ved, hvordan virkeligheden ser ud, så kan man jo tage en debat på holdninger. En debat om, hvor vi skal hen med vores land. At komme med falske påstande er nok det meste utroværdige, en politiker kan gøre.

Fakta: Den offentlige sektor i Danmark er lige nu større, end nogensinde. Der har været en realvækst i det offentlige forbrug med 73.5 mia. siden 2001, og tallet er renset for løn- og prisstigninger. Forbrugstrykket i 2009 udgør knap 30 procent af vort bruttonationalprodukt og er større end i noget OECD-land nogensinde! Der har været tilført ekstra midler til områderne for sundhed ca. 33 mia., socialområdet ca. 25.5 mia. og undervisning og forskning ca. 19.5. (Kilde: Finansministeriets budgetoversigt 2.8.2010). Derudover er der ansat flere i det offentlige gennem årene og ca. 12.500 ekstra stillinger alene i 2010.

Da Nyrup i 2000 lavede sin 2010-plan, angav han, at den offentlige sektor i 2010 højst måtte fylde 26,2 procent af BNP. Så den offentlige sektor er nu større, end hvad den tidligere SR-regering tilbage i 2000 ønskede. På den baggrund er det jo absurd, at vi ser det ene angreb efter det andet fra MLO og venstrefløjen, der går på, at der skæres ned i den offentlige velfærd. Det er simpelthen ikke rigtigt!

Men udover falske påstande glemmer MLO at fortælle om de skattestigninger S og SF planlægger, hvis de får magten. S og SF's egne forslag til finanslov for 2011, 2012 og 2013 (side 15 & 16) viser i tabellens øverste linje, at der bliver skattestigninger på 11,7 mia. i 2011, 21,2 mia. i 2012 og 31,5 mia. i 2013.
 
MLO skriver, at S vælger velfærd... Ja tak, men ovenstående tal beviser, at det gør Dansk Folkeparti så sandelig også – takket være vor ansvarlighed. Selv midt i en finansiel krise, er Danmark i rigtig god stand i forhold til så mange andre lande. Så hold nu op, MLO, med dine papegøjeløgne, og fortæl os om dine holdninger, og forsvar S & SFs skattestigninger i stedet for at sprede falske oplysninger.

 

 

 

December 2010

 

Godt Nytår til FN !
Jeg undrer mig virkelig over FN. Lige som jeg troede, at der ikke kunne kom flere skrækkelige og giftige meldinger, kommer der endnu én: Mange kan huske "Durban 1", FN's konference mod racisme, som blev omdannet til en anti-semitisk og anti-amerikansk had-konference, styret af PLO-chef Yasser Arafat og andre terror-tilhængere. Så kom “Durban 2”, hvor Ahmadinejad benyttede lejligheden til at gentage sin frække benægtelse af Holocaust, idet han i øvrigt lovede at udrydde alle jøder. Ja, og nu kommer så genindspilningen - “Durban 3” - der formentlig skal holdes i New York i september 2011 - kun nogle få dage efter 10-årsdagen for 9/11 angrebene. Tænk, hvad der bliver på dagsordenen op til “Durban 3” i FN's menneskerrettighedsråd, der trods sit navn, er et uvirkeligt organ regeret af undertrykkende regimer som Kina, Cuba, Libyen og Saudi Arabien. Dette råd vender rutinemæssigt det blinde øje til verdens værste overgreb, hvoraf mange foregår i egne lande, for i stedet at angribe det demokratiske Israel igen og igen.
I 2011 vil vi uden tvivl blive vidne til endnu et forsøg fra fanatikere og bøller som Ahmadinejad og Gaddafi til at kapre hele ideologien bag menneskerettighederne for at bruge dem som våben mod Amerika, Israel og den frie, demokratiske verden.  Så vågn dog op, Danmark! Vi bliver nødt til at kæmpe og forsvare de demokratiske værdier i vor civilisation. Og det gør vi bedst ved at stå op mod diktatorer og blotlægge dobbelt-standarder. Godt nytår!

 

 

November 2010

 

Saudi Arabien skal vogte kvinderettigheder
Iran fik ikke sin plads i udvalget i den nye FN gruppe, UN Women, som har den officielle titel - "FN's enhed for ligestilling og styrkelse af kvinders rettigheder". Men det var tæt på! Ved afstemningen den 10. nov. var det en lille stat, Timor-Leste  som sprang til som konkurrent mod Iran, og vandt pladsen i udvalget. Uden Timor-Leste, havde Iran sikret sig pladsen. Udvalget får 3,7 mio. US-dollars til arbejdet, og der er nok at tage fat på. Der var voldsomme protester og stort lobbyarbejde mod Iran, men underligt nok ikke mod Saudi Arabien.
Så Saudi Arabian fik en plads i udvalget - og det er ikke en joke..!.  Saudi Arabien, som pisker voldtægtsofre og diskriminerer mod alle landets kvinder i alle samfundslivets områder, er nu medlem af udvalget. Saudi Arabien har et religiøst politi, som  sikre, at kvinder overholder regler som at alle kvinder, uanset alder, skal have en mandlig værge, som skal sørge for, at en kvinde aldrig kan gå ud alene. Hun må ikke gå ombord i en flyvemaskine alene, få job, gå i skole eller blive gift uden tilladelse fra værgen, som oftest er ægtemanden, faderen eller, hvis de er begge ude af billedet, en søn. Hun får end ikke lov til at træffe beslutninger på vegne af sine egne børn uden godkendelse fra mand eller far. Nogle gange kan hun være udelukket fra at gennemgå lægeundersøgelse eller forlade et hospital uden tilladelse af en mandlig slægtning.
Der er strengt håndhævet adskillelse af mænd og kvinder, som bruges som en undskyldning for at forhindre kvinder i at stemme. Denne adskillelse også afskrækker arbejdsgivere fra at ansætte kvinder, fordi de er nødt til at bruge ekstra omkostninger for at oprette arbejdsområder, der er kun for kvinder. Det gør det vanskeligt for kvinder at få en videregående uddannelse eller plads ved offentlige instanser. Saudi Arabien er det eneste land i verden, hvor det er forbudt kvinder at køre bil. Saudi-Arabien rangeres som 130 ud af 134 lande når det kommer til ligestilling mellem kønnene. Men nu sidder de altså i FN's enhed - på vagt for ligestilling og styrkelse af kvinders rettigheder. Hvad sker der dog i FN?

Hamas - partner for fred?
Mange har den opfattelse, at de fleste palæstinensere ikke har et ønske om at ødelægge Israel, men vil gerne leve i fred - side om side med Israel. Der er endda nogle, der forsvarer Hamas som en organisation, der virkelig ønsker fred, og bør være med i fredsforhandlinger. Men den Gaza-baserede Hamas-leder, Mahmoud Zahar, slog for et par uger siden fast, at jøderne skal og vil være bortvist fra regionen i fremtiden.
Zahar hævdede, at jøderne historisk blev fordrevet fra Frankrig, England, Belgien, Rusland og Tyskland, fordi de forrådte, udplyndrede og ødelagde disse lande. Han hævdede, at det kun er den islamiske verden, der har taget godt imod jøder -  men tilføjede så, at fra nu af har jøder ingen plads hos araberne på grund af deres forbrydelser. "De vil snart blive udvist herfra", sagde Zahar, og opfordrede til enighed hos palæstinensere. "Med vort eget blod, kan vi sammen befri vor jord og de hellige steder," sagde Zahar.  
De folk, der mener, at Hamas bør være en del af den diplomatiske løsning for fred i Mellemøsten, gør deres bedste for at ignorere det faktum, at Hamas fortsat har svoret at slette Israel fra landkortet og har et underligt billede af det historiske virkelighed. Hvordan kan israelerne forhandle med folk, hvis eneste formål er at komme dem til livs?  

 

 

FN kidnappet
Iran og Saudi Arabien, lande, der som straf for utroskab henretter kvinder ved hængning og stening, står til, den 10. november at vælges til FNs nye udvalg, som har til formål at fremme og beskytte rettigheder for kvinder. Morsomt, hvis det ikke var så tragisk.
For fem år siden lovede FN at ville gøre alt for at fremme og beskytte menneskerettigheder. Man lovede også at lande, som ikke overholder disse forpligtelser, ville få deres medlemskab suspenderet. Hvor står vi så i dag, fem år senere?
To tredjedele af FN er en flertalsgruppe, som altid stemmer sammen, nemlig Organisationen for Den Islamiske Konference, Organisationen for Afrikanske Enhed og Den Arabiske Liga.
Denne afro-islamiske blok beslutter det mest utrolige. Gruppen sørgede for, at den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad var hovedtaler i åbningen af sidste års FN's verdenskonference mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og intolerance. Vi skal ikke bilde os ind, at disse lande er der for at forsvare menneskerettigheder og de undertrykte – nej de er der for at fordømme kolonimagter – Vesten og især Israel, som står til tæsk gang på gang.  Ved at angribe Vesten og Israel flytter de fokus fra deres egne landes uhyrligheder, som de dygtigt ikke sætter på dagsorden.
Danmark en nok et af de lande som trofast står vagt om frihed og demokrati og vi har med bistand gjort meget for mange lande i denne flertalsgruppe. Men nu er det på tide, at Danmark sender et signal til FN om at medlemslande, som bryder menneskerettighederne hver dag, bliver suspenderet som medlemmer. Ellers må vi indse, at FN er blevet kidnappet af den afro-islamiske blok.

 

Oktober 2010

 

Uffe, den hovedløse kylling
Grunden til min kort orlov fra kommunalbestyrelsen var, at jeg for tiden er ude på mange udlandske forretningsrejser.
De sidste to måneder har jeg rejst til mange lande i Europa og i Amerika. Når jeg er sammen med folk fra disse lande og snakker om Danmark er de begejstrede. Det gælder vores velfærd, vores kvalitet og design, vores glade og hyggelige folk - samtidig med at de er misundelige i forhold til vores stramme udlændingepolitik, som mange - både i Europa og USA - gerne ville kopiere.
Derfor var jeg ved at få min søndagskaffe galt i halsen, da jeg i søndagsaviserne læste en udtalelse fra Uffe Ellemann-Jensen om at “udlændingedebatten skader Danmark”, og at “omverdenen omfatter os som et fremmedfjendsk land”.
Nu ved jeg jo ikke, hvad Uffe Ellemann-Jensen betegner som “omverdenen”. Mon han tænker på de muslimske lande, som ikke bryder sig om kritik af islam - og som efterhånden er ved at overtage FN – mon han håber på at få tildelt en plads der?
Han kan i hvert fald ikke mene de frie demokratiske lande, som jeg jævnligt besøger. Det er som om vi her er vidne til en sur og frustreret Uffe Ellemann-Jensen, som hverken blev statsminister eller generalsekretær for NATO, som løber rundt som en hovedløs kylling uden mål og med - og som samtidig virker utrolig bedrevidende. Det kunne være rart at vide, hvilken blok Uffe Ellemann-Jensen efterhånden tilhører. Som han kører frem lige nu skader han sit parti - og resten af det borgerlige Danmark.

Juni 2010

 

En bestemt gruppe råber op!

Jeg indvandrede til Danmark for 30 år siden fra England - men har jo siden ofte været frem og tilbage. Begge lande har forandret sig utrolig meget. Jeg voksede op i et multikulturelt samfund. I mine skoler i London var vi børn og unge fra mange nationer. Mennesker kom til England for at dele vort frie demokrati og for at glæde sig over mangfoldigheden. Målet var det samme; nemlig at leve sammen i et tolerant, åbent og frit samfund.
Men så kom sammenstødet! Én bestemt gruppe ville ikke anerkende vores måde at leve på. Så kom Salman Rushdie sagen - og konflikter og krav. Der skulle tages hensyn. Andre indvandrergrupper krævede ikke disse specielle hensyn. Danmark fik sine indvandrere også, og tendensen er den samme: Én gruppe råber op i hele Europa. Hvorfor gør de det? Hvorfor kan de ikke nyde vores dejlige frie, åbne og demokratiske samfund sammen med alle os andre? Var mange af disse mennesker ikke flygtninge - som flygtede fra tyranner og ufrie samfund? Hvorfor kræver de så nu, at vi skal lave vore samfund om til det, som de flygtede fra? Jeg ønsker inderligt, at disse mennesker vil se - at de fleste af os her i Europa er glade for at leve sammen med alle mulige spændende mennesker - men de skal have lyst til at dele vores demokratiske værdier - ellers synes jeg at de skal finde et andet land at bo i.

 

 

En fornærmelse mod ægte humanister.
“Israel har begået en massakre,... en ny massakre begået af den zionistiske regering!” “Et uberettiget terroristangreb!”. “En barbarisk handling!”
Disse ord haglede ned over Israel fra nogle af deltagere i FNs møde den 2. juni - og de kom fra lande som Saudi Arabian, Bahrain, Qatar, Cuba og Nicaragua.

Jeg bliver nødt til at stille spørgsmålet: Var “Fredens Flåde” humanitær eller ej? Og for at besvare spørgsmålet skal man undersøge arrangørernes formål, og metoderne, der blev anvendt.
Først må jeg sige, at Israel - det eneste demokratiske samfund i Mellemøsten, igennem de seneste 18 måneder har leveret mere end 1 million tons humanitær bistand til Gaza, og at Israel generøst tilbød at modtage flådens last i den nærliggende havn Ashdod - for efter en inspektion at sende det hele videre til Gaza. Arrangørerne afviste imidlertid dette tilbud. For formålet var ikke nødhjælp, men alene at lave ballade. Dermed ønskede de ligefrem en fysisk konfrontation. Humanitært??

Ved skibenes afsejling fra Cypern råbte deltagerne "Intifada - Intifada" og "Khaybar, Khaybar, Ah jøder, hæren af Muhammed vender tilbage." En af dem erklærede, at formålet med aktionen var en af to gode ting: 1. At nå martyrium. 2. At nå Gaza. Gad vidst, om alle de nyttige idioter, som blev lokket med fra flere lande, råbte med i kor - eller om de bare stod og gloede, fordi de ikke anede, hvad der blev råbt?

Og hvilke midler anvendte disse humanister så? Jo, man havde metalstænger, knive, økser, sling-shots, molotov-cocktails og skydevåben. Humanitært?? Nej, selvfølgelig ikke. Midlerne bærer præg af at være organiseret af IHH - en islamistisk organisation med tætte forbindelser til Al-Queda og Hamas.

I FN sidder repræsentanter for nogle af verdens førende humanitære organisationer, fra Den Internationale Komité for Røde Kors, FN's Flygtningehøjkommissariat, og FN's Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender. Lad os spørge disse pæne mennesker; Er det de midler, humanister bruger i deres arbejde? Svaret kender jeg: Selvfølgelig nej! Derfor er den vedtagelse, som FN kørte igennem den 2. juni en hån mod verdens ægte humanister.

 

 

 

Maj 2010

Danskere arbejder allerede over.....
Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti rydder avisforsiderne med deres forslag om ekstra 12-minutters arbejdsdag. Jeg blev ærlig talt overrasket! For det er som om, disse to toppolitikere ikke kender det mindste til virkeligheden i vores danske hverdag. Og havde de gjort det, havde de nemlig vidst, at danskerne allerede arbejder over - og en hel del endda!
Danskerne er faktisk besat af arbejdsiver. To tredjedele arbejder over mindst én gang om måneden. Halvdelen siger, at det er nødvendigt, og hver tredje gør det, fordi de simpelthen har lyst. Magasinet Arbejdsmiljø lavede i 2008 en undersøgelse, som viste, at det vrimler med arbejdsivrige på de danske arbejdspladser. Hver femte arbejder over dagligt eller næsten dagligt, og i alt 47 procent arbejder over mindst en gang om ugen. Derudover er danske kvinder blandt dem, som arbejder mest i Europa - ifølge data fra Euro-Stat, marts 2009.
Så velkommen til virkelighedens verden, Helle og Villy!

April 2010

 

Den køber jeg ikke, Mette!
Kære Mette Høgh Christiansen – dit svar i fredags til mit indlæg i avisen den 19.4 “Penge til ældre går i kommunekassen” - køber jeg ikke. Din beskrivelse af vore økonomiske problemer i kommunen er også vi i Dansk Folkeparti klar over, og vi vil gerne bidrage, hvor vi kan for at finde besparelser, så længe det ikke går ud over de svageste. Men jeg må sige, at jeg synes, at dit svar er en sludder for en sladder – og hvorfor nu det? Jo, for der ligger jo stadigvæk 6 mio. kroner, øremærket til de ældre, og venter på at blive brugt. Og jeg må derfor spørge dig, som er formand for Socialudvalget: Hvorfor, når vi nu snart er i maj måned, er disse penge ikke endnu blevet frigjort til deres formål, at hjælpe vore ældre?

Jeg må også sige, at du har misforstået sagen omkring de 3.1 mio., som Dansk Folkeparte sikrede Vordingborg Kommune via Finansloven. Disse penge har ikke noget med det budget, som vi alle har været med til at lægge. Nej, det er penge, som er ekstra-bevillinger, som skal bruges på ældreplejen. Jeg ser frem til – og det samme gør Ældresagen sikkert også -  at høre lige præcis, hvordan du som socialudvalgsformand har tænkt dig, at disse penge kommer vore ældre til gode. Og lige så interessant: Hvornår?

 

Penge til ældre bliver slugt af kommunekassen
Jeg er ikke i tvivl om, at der er økonomiske problemer i Vordingborg Kommune - men jeg er chokeret over at erfare, at midler, der er øremærket i aftaler både på Christiansborg og i budgetforliget i Vordingborg, bliver konsekvent holdt tilbage fra vore ældre.  

Ved finansloven for 2010 fik Dansk Folkeparti gennemført flere goder til fordel for vore ældre. Blandt andet en pulje på 300 mio. kr., som blev fordelt til alle kommuner for at styrke ældreplejen. Ekstra og nye penge til kommunerne! Vordingborg fik tildelt 3.180.000 kr.
Flere steder i landet modarbejder S og SF denne ældrepulje (Odense, Favrskov, Rødovre og Albertslund) - og nu måske også i Vordingborg. De 3.180.000 kr kroner, som DF fik øremærket til de ældre i Vordingborg, bliver nu måske brugt til at rydde op i det økonomiske rod i det generelle budget.

I et ikke-acceptabelt svar til Ældresagen (15/4), som berettiget efterlyste disse mange penge, skriver borgmester Henrik Holmer (S): “Eftersom Vordingborg Kommune står i en vanskelig økonomisk situation, er der endnu ikke taget stilling til anvendelsen af de tildelte midler.” Mon ikke Socialdemokraterne finder ud af, at disse penge skal ende i kommunekassen - frem for at komme de ældre til gavn og glæde – som der ellers var taget stilling til ved Finansloven?

I Vordingborg sikrede Dansk Folkeparti sammen med Venstre også ekstra penge i budgetforliget i en såkaldt “demografipujle”, som skulle bl.a. rette op på nominering på ældreområet efter de strenge budgettilpasninger i 2009. Socialudvalget fik dengang at vide, at der var brug for 6 mio. kroner for at bringe nomineringen op til et “anstændigt niveau”. Disse blev øremærket i budgetforliget, men indtil videre er disse penge heller ikke overført til ældreområdet!

Februar 2010 

 

Bekymrende tendenser
Jeg er nu blevet dansk statsborger, men England er mit fødeland, og jeg har en stor familie derovre. Jeg følger derfor tæt de udviklinger, der sker med mit gamle land. Det er ikke hyggelig læsning. For eksempel om de 10 shariadomstole, der lige så stille blev oprettet i 2008, som giver shariadommere ret til at dømme muslimske borgere - dvs udenom britisk lovgivning. Eller sagen om de 1.689 moskéer, hvoraf rigtigt mange er stormoskéer, og hvor for nylig af TV4 blev afsløret som steder, hvor der prædikes uhyggelig islamisme, og som tiltrækker unge mennesker, som ingen planer har om at søge efter en moderat  islam. I The Daily Mail hér den 9. februar, kunne man læse om en skolelærer fra East London, som blev fyret sit job på Bigland Green Primary School, fordi han flere gange klagede over de forfærdelige holdninger som eleverne, hvor næsten alle er etnisk minoriteter, demonstrerede i klassen. Læreren, Nicholas Kafouris, kunne fortælle om holdninger som “vi hader alle kristne og jøder”, og “World Trade Center bombemænd er helte og martyrer”. Børnene jublede af glæde, da de hørte i nyhederne om folk fra andre religioner end islam, der blev dræbt - og vi taler altså om børn i otte-ti års alderen. Da læreren søgte løsninger hos skoleinspektøren over denne aggressive racisme blandt børnene, blev han anklaget for at overdrive og at han ikke kunne holde disciplin i klassen. Selv om han gang på gang forsøgte at få problemet løst, blev han til sidst fyret. 18 lærer er rejst fra skolen pga racisme siden 2004. Problemerne fortsætter da der er ingen, der ville tage opgøret med børnene eller med forældrene. Det er jo forældrene, som er ansvarlige for deres børns holdninger. Rigtig mange områder i England er nu tabt til sharialovgivningen, uhyggelig islamisme og der er mange skoler, hvor både elever, forældre og lærer kun har foragt for “de vantro svin” - for at bruge nogle af børnenes egne ord fra Bigland Green Primary School.

 

 

Februar 2010 

 

Mangfoldighed!?
Der er rigtigt mange ord, som vi har lært at bruge i dagligdagen her over de sidste 10-15 år - som foreksempel medmenneskelighed, multikulturalisme, menneskerettigheder, humanisme, globalisme og mangfoldighed.  Mangfoldighed er et ord, som jeg tit hører, når diskussionen drejer sig om de konflikter, der opstår med folk, der følger Islams ord - at mangfoldighed er vigtigt for vores samfund. Jeg er helt enig - uden mangfoldighed og at vi lærer af hinanden og respekterer hinanden, ville al fornyelse og udvikling gå i stå. Men mangfoldigheden er et interessant ord - som indebærer, at vi kan leve, tro, arbejde, udvikle, lære og respektere hinanden på mange forskellige måder. Det er super fint, og noget, som de fleste af os ville tage godt imod. Men hvad hvis vi i vores samfund, i vores bestræbelse på at være mangfoldig - inkludere og tage godt imod folk, som bestemt ikke er interesseret i at lære af mangfoldighed? Det modsatte af mangfoldighed er enfoldighed. Og hvad er så enfoldighed? Det er at man er blind for andet, end det man selv mener eller tror på, at alt det, de andre mener eller tror på, er det decideret forkert. At det kun er én selv, der har “sandheden” og alle de andre, der ikke tror på denne “sandhed” er de vantro og derfor ingen betydning har. Hvordan, vil jeg gerne spørge, er det overhovedet muligt at inkludere enfoldigheden med mangfoldigheden?

 

 

November 2009 

 

Ualmindeligt mange grove ord mod DF
Sjællandskes chefredaktør, Søren Baumanns ualmindeligt grove leder mod Dansk Folkeparti i avisen onsdag chokerede mig. Lederen handlede om DFs forhandling med regeringen om Finansloven 2010. Grunden til at lederen chokerer mig, er at Søren Baumann, en gammel rotte i journalistkredse, for en stund - midt i sin forargelse over Dansk Folkeparti - har glemt, hvad det vil sige at være regeringens støtteparti - og den indflydelse, der følger med denne rolle. De Radikale Venstre havde samme rolle i mange mange år med at presse diverse regeringer. Deres krav blev dog ikke så udstillet, da de var en del af regeringen - men ikke desto mindre havde det lille parti lige så meget magt denne gang.
Men i lederens korte længde bruger Søren Baumann et hav af skældsord  jeg gentager dem her samlet : “umanerlig frækhed, plat afpresning, groft, opportunistisk, smart spin, usmagelige, ubehagelig, overmodige lykkeriddere, DF-hykleri, lefler, fremmedhadere, lov-og-orden fantaster, opsigtsvækkende, anstødelig omgang og arrogant”.
Puh ha - Jeg skal lige love for, at der snart er valg...! Jeg tror ikke at noget andet parti nogensinde har været udsat for et så febrilsk og frådende overfald med så mange grimme skældsord i en leder fra vores lokalavis's chefredaktør. Mærkeligt, at Søren Baumann vil være det bekendt.

 

 

September 2009

 

De hellige røde soldater
Efter artiklen med mig i avisen fredag (18/9) – kastede George Fogh og Magnus Heunicke sig frådende over mig, fordi jeg fra mit reklamebureau har lavet Dansk Folkepartis “moskéannonce” med fotomanipulerede krumsabler på toppen.

De skriver, at det er “pinagtig, ynkelig propaganda - og hadsk” og at jeg “vækker den indre svinehund til live”. MF Magnus Heunicke (S) mere end antyder, at denne form for markedsføring fra politiske partier ikke har været brugt siden “de regimer, der forpestede det 20. århundredes Europa”. Han mener selvfølgelig bl.a. nazister. George Fogh skriver det ligeud – men det har han gjort så mange gange før.  
Men disse to hellige røde soldater glemmer bekvemt, at de selv bruger metoder som de beskylder mig for. De manipulerer gang på gang, at DF’er er nazister og roden til alt ondt. Magnus Heunicks egne partifæller i DSU (Soc.dem ungdomsparti) tegnemanipulerede her under EU valgkampen en “film plakat”, hvor de tegnede Morten Messerschmidt som en ung nazist – de kaldte selv plakaten “let provokerende” - ja, ha ha! De rødes tidsskrift, Politikens egen tegner Roald Als viser konsekvent Pia Kjærsgaard i en stinkende sump. Man har også tegnet hende som svin, rotte, heks og ekskrement , mens de kalder deres tegninger “kunst”!   Bogen “Ondskabens Ikon” af Geoffrey Cain beviser i al sin tydelighed en sammenligning med alle disse grusomme tegninger fra venstrefløjen af Pia med, hvordan nazister tegnede jøder som samfundets hadeobjekter. Du godeste! – hvad DF har ikke skullet lægge ryg til igennem partiets 14 år. Og man bliver ved også her i Sjællandske, hvor redaktionen med krumme tæer forsvarer artiklen over for Magnus Heunicke med, at man skam også havde en leder, som tog afstand fra DFs kampagne. Ja så ved vi, hvor Sjællandske står.

Men om DFs annoncer forarger? Ja, det gør de – og det er vigtigt, fordi debatten – den skal vi have. Den skal ikke ties. DF vil ikke acceptere, at venstrefløjen, som de så mange andre gange har gjort, fuldstændig uden politisk vision ændrer det danske samfund til et parallelsamfund. Det er disse fejltagelser, der har skabt “os og dem” - det er ikke Dansk Folkeparti. Siden 1983 har politikere med deres totalt forfejlede, ukontrollerede indvandring forandret Danmark. Nu vil de gerne have store moskéer rundt om i det ganske land. Det vil DF ikke. Vi mener, at religion er en privat sag – og rundt om i Europa har store moskéer vist sig at være et meget stort problem, hvor deres aktiviteter direkte modsætter sig demokrati og integration. Der er ikke en dag, hvor islam på den ene eller andet måde fylder vore nyheder. Kan man forklare mig, hvorfor man skal give så meget plads til islam i vort samfund, når islam ikke accepterer religionsfrihed? Det er en gåde for mig.

Venstrefløjen beskylder DF for at være svinsk og sammenligner os helt åbenlyst frækt med at være nazister. Disse røde må gerne bruge disse fanatiske metoder, men DF må ikke lave en fotomanipulation til at sætte en debat i gang omkring moskéebyggeri i Danmark. Jeg takker hver dag for Dansk Folkeparti, som har trodset denne type af  mennesker, som sætter sig selv op som dommere mod os andre – de burde skamme sig.

 

 

September 2009 

 

Naive og useriøse
Jeg plejer med stor interesse at læse avisens ledere – men lederen torsdag den 10. september om moskébyggeri i Danmark er dog det mest naive og useriøse, jeg længe har læst. At sammenligne Jehovas Vidner med fundamentalistisk islam er langt ude. Man kan mene hvad man vil om JV, men disse mennesker truer ikke ligefrem Danmarks kultur og demokrati. Dansk Folkeparti styrker Danmarks grundliggende demokratiske frihedsrettigheder, når vi advarer - og ja, “med skræmmekampagner”, som viser faren ved mange aspekter af islam. Hvis Dansk Folkeparti ikke havde eksisteret, så ville Danmark have tilstande som der findes i Sverige og England, hvor immigration er helt ude af kontrol og hvor store grupper af fundamentalistiske muslimer bestemmer fremgangsmåden for udviklingen i landene - fordi der ingen der tør tage kampen op, for at bevarer den vestlige identitet og kultur - som Dansk Folkeparti mener kommer først i vores land. Alle er velkomne i Danmark, hvis man overholder “de grundliggende demokratiske frihedsrettigheder” - men store moskéer rundt om i Europa viser gang på gang, at mange af disse steder er reder for terrorisme. Jeg savner, at demokratiske og moderate muslimer verden over demonstrerer mod deres fundamentalistiske trosfæller - men vi må erkende at disse mennesker er utrolig usynlige - man kan spørge sig selv hvorfor.


August 2009 

 

Vuf Vuf til Socialdemokratiet
I følge flere socialdemokratiske kandidater, der nu op til kommunalvalget pludselig har fået gang i pennen og skriver i vores lokalaviser, hører vi nu igen en masse om sammenligningen mellem Dansk Folkeparti og Dansk Kennelklub -, at vi er hunde, at vi er svinehunde, at vi ikke er stuerene etc. etc. Helt ærligt: Er det virkelig det bedste, socialdemokratiske kandidater kan finde frem til som indholdet af deres valgkamp-læsebreve  - nemlig at svine Dansk Folkeparti til på sådan en vulgær måde.  
Men måske kan jeg et eller andet sted godt forstå, at man bliver nødt til at skal bruge sådan metoder for at fremhæve sig selv, for hvor må det da være svært for Socialdemokratiet at forsvare de sidste fire års forfejlede socialdemokratiske politik i Vordingborg Kommune, hvor økonomien i dén grad sejler. Så, når man er løbet tør for ordentlige politiske argumenter for hvorfor man skulle sætte sin kryds på “S” tyer man til andre "metoder" - nemlig at kaste lort på os, for derefter at sige, at vi lugter....  Utroligt, at Socialdemokratiet vil være sig selv bekendt. Og egentlig fantastisk, at den pæne borgmester Henrik Holmer uden videre accepterer, at de S-kandidater, han har ansvar for, opfører sig så mærkeligt.

 

 

Juli 2009 

 

Den synkende skude!
Da flere socialdemokrater her i spaltene har sået tvivl om, hvorvidt det nu er rigtigt med fremlægningen af Vordingborgs dårlige økonomi - har jeg lyst til, som orientering til borgerne, at citere direkte fra KPMG - Revisionsberetning for Vordingborg Kommunes regnskab 2008 og hvori det hedder: “Det er vores vurdering, at Vordingborg kommunes økonomi er inde i en meget dårlig udvikling. Der har været store problemer med at holde de vedtagne driftsbudgetter, hvilket har øget presset på kommunens likviditet. Prognoserne for 2009 viser, at denne udvikling fortsætter. Det altoverskyggende problem er dog, at likviditeten ikke længere er til stede, og 365-dages gennemsnittet ventes at vøres tæt på 0 ultimo 2009. Når 365-dages gennemsnittet er faldende over hele året til ca. 0 ultimo, vil gennemsnittet med stor sandsynlighed være negativt i løbet af 2010. Derfor er det bydende nødvendigt, at kommunen sætter alt ind på at tilpasse aktiviteterne til de vedtagne driftsbudgetter, og at investeringer tilpassen den faktiske økonomi.”
Kommunens budgetarbejde for 2010, der skal foregå de kommende uger, bliver således enormt problematisk - allerede nu er der tale om skattestigning for at afhjælpe problemerne, men det fik flertalsgruppen allerede dispension for at indføre ved sidste budgetforlig for 2009. Man kan ikke ligefrem sige, at det hjalp! Dansk Folkeparti er villig til at se på, hvordan vi kan hjælpe med at holde den synkende skude sejlende. Vi har i flere år råbt, at man først og fremmest skal få sat en spuns i hullet - og kaste vand overbord. Alt imens at Socialdemokraterne og Co. bliver ved med at slå flere huller i skuden.

 

 

Juli 2009


Økonomisk-rod går ud over Vordingborgs svageste
Jeg må indrømme, at jeg for tiden er en smule rystet. Hvorfor? Jo, ved kommunalbestyrelsesmødet i juni gik alle partier undtagen DF med til besparelse i 2009 på følgende områder: at ældre skal betale mere for udbringning af visiteret mad, at den første indkaldelse til tandpleje for 1 1/2års alderen afskaffes, at hjælp til mundhygine på ældrecentre samt undervisning af plejepersonale stoppes og at dagtilbud til stoffmisbrugere reduceres.

Rystet er jeg også fordi flertalsgruppen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, De Radikale og De Konservative) ved samme møde også vedtog en række besparelser for budgettet 2010 og frem, udenom de forhandlinger, man normalt bruger, nemlig “budget forhandlinger”. Disse er med ét snuptag fjernet. Flertalsgruppen har besluttet en kæmpebesparelse, især på områder der kommer til at påvirke de absolut svageste i vores kommune.

Hvorfor gjorde de det? Jo, rodet i Vordingborg kommunes regnskab har stået på næsten lige siden starten af den socialdemokratiske Henrik Holmers borgmesterperiode, og vi i Dansk Folkeparti har lige fra starten prøvet at råbe op, endda flere gange. Økonomistyring har næsten ikke været at finde i de tal, vi har været præsenteret for. Igen og igen skulle der strammes op - budgetter holdt ikke!  Men så blev vi lovet at budgetter skulle holde, at der var indført en intern kontroller, og at økonomiske styringsredskaber var indført. Jo, tak!

Men da budgettet skulle lægges for 2009 kunne vi i Dansk Folkeparti ikke være med til budgetforliget. Der var flere grunde. Flertalsgruppen vil hæve skatten, som vi mente ikke var en ordentlig løsning, og der var planer om alt for mange store byggeprojekter, som vi mente der ikke rigtig var økonomi til.

Kort tid ind i 2009 stod det klart, at flertallets budgetforlig ikke ville holde for 2009. Direktionen blev bedt om at lave forslag til sparekataloger. På underlig vis blev disse sendt ud til offentligheden, der så troede at skoler, institutioner og beskyttet værksteder skulle lukkes og arbejdspladser var truet. Dette resulteret i store demonstrationer - hvorefter flertalsgruppen kunne berolige de urolige med, at de ingen skoler, ej heller beskyttede værksteder skulle lukkes. Sikke en gang politisk spin - og hvis det ikke var bevidst spin - så var det nok det værste politisk makværk jeg har oplevet. For besparelserne står der stadig ...

Så blev DF anklaget over at ikke være med til at finde løsninger - ja tak - men man kan råbe så højt man vil - men lidt hjælper det hvis der ikke er nogen der hører efter.

 

 

Februar 2009

 

Fantasifulde angreb på Israel
Jeg skal love for at der er kommet fuldstændig fantasifulde og udokumenterede angreb på Mellemøstens eneste demokrati, Israel, siden mit første og andet læsebrev i Sjællandske.
Udover George Fogh er det nu også Hamaed El-Beltagi, som synger med på sangen. For enhver, der kender noget til sagen, er det desværre tydeligt, at disse herrer bevidst fordrejer diverse tal - faktisk på samme måde som deres venner i Hamas har gjort det hele vejen igennem i den seneste Gazakonflikt.

Fogh og El-Beltagi springer elegant over, og undgår at tage stilling til de oplysninger jeg oprindelig gav. For eksempel, når Hamas bruger og indrømmer at brug civilbefolkningen som skjold, og når Hamas benytter ambulancer som transportmiddel - så er det jo klart, at ikke-militære folk bliver dræbt. Ambulancefolk fordømmer Hamas for disse handlinger. Eller når Hamas sender forkerte informationer ud til verden omkring dødsstal - for eksempel 43 dræbt ved bombning af en FN skole den 6. januar, hvor i virkeligheden kun 3 mennesker omkom - og de døde og bombning var slet ikke på skolen, men i bygningen ved siden af. Eller når Hamas stjæler nødhjælp - hvorfor fordømmer Fogh og El-Beltagi så ikke terrororganisationen Hamas?

Hvorfor har Fogh og El-Beltagi i stedet travlt med at fordømme mig? Jeg præsenterer dokumenteret information, som de to herrer ikke tager stilling til. Forskellen mellem mig og disse herrer er - at deres mission, lige meget hvilken dokumentation der kommer frem, er ét langt angreb på Israel og på det jødiske folk. Mit ærinde er såmænd bare, at vi skal have de rigtige informationer frem for at kunne løse denne, for såvel jøder som arabere, ulykkelige konflikt. Begge parter har lidt nok under jernnæven fra diverse fanatiske grupperinger, som ikke har andet på hjernen end at Israel og jøderne skal fjernes fra jordens overflade.

 

 

Februar 2009

 

Mellemøstkonflikten - en lang og blodig affære
George Fogh skriver i Sjællandske, den 3. februar, om konflikten i Mellemøsten, og retter deri kritik mod mit indlæg af 31. januar, hvor jeg skriver om den seneste militære konflikts mange udokumenterede angreb på Israel. Konflikten dernede er en meget tragisk, lang og blodig affære. Men det er altså alt for letkøbt bare at sige, at alting startede med Israels Selvstændighedskrig i 1948. Det er korrekt, som George Fogh skriver, at ca. 750.000 arabere flygtede ud af det britiske mandatområde, Palæstina. Men på præcis samme tidspunkt blev ca. 800.000 jøder fordrevet fra arabiske lande som Irak, Marokko, Yemen, Iran, Ægypten, Libanon og Jordan - og søgte tilflugt i den nye stat. Og hvornår begyndte så de indbyrdes blodige opgør mellem jøder og arabere? Et godt bud var at starten var i august 1929 i Hebron og Safed, hvor 152 jøder blev dræbt af arabere - hvilket tvang 4.000 jøder til at måtte flygte fra deres hjem.

Det kunne måske også interessere George Fogh at vide, at der faktisk var jødisk flertal i Jerusalem ved år 1900, og at der ved Anden Verdenskrig boede 450.000 jøder i Palæstina, og at de fleste af dem havde et fortrinligt forhold til deres arabiske naboer. Nævnes kan også, at de første jødiske landbrugskollektiver i Palæstina i nyere tid blev startet allerede i 1850erne. Med den store jødiske immigration fra ca. 1845 og frem - og med den store økonomiske indsprøjtning det førte med sig, fulgte også en stor arabisk immigration fra omkringliggende lande. Uinteressant er det ej heller at vide, at der p.t. bor ca. 1.2 mio. arabere i Israel - som, med undtagelsen af værnepligt, har alle civile rettigheder. 10 procent af det israelske parlament er arabiske mandater.

Konflikten er således ikke lige til at skære til i sort-hvidt, som George Fogh forsøger. Jeg kan i øvrigt anbefale Fogh at læse min mands, Søren Espersens bog fra 2007, "Israels Selvstændighedskrig". Bogen fik, da den udkom, fine anmeldelser i landsaviserne.

 

 

Januar 2009

 

Nul-tolerance over for vold i Vordingborg Kommune
Jeg er rystet over de seneste meldinger fra en privatborger, hvis søn blev slået ned af bøller - og over politiets udmelding om, at man er klar over hvem denne gruppe er.

Det er ikke godt nok - og jeg vil nu kræve, at der skal indføres nul-tolerance over for vold i vores gader i Vordingborg.
Jeg agter at tage denne sag op ved det først kommende kommunalbestyrelsesmøde, hvor jeg vil gøre Borgmester Henrik Holmer klart, at det overordnet er hans ansvar - sammen med politiet at sikre, at alle kan færdes sikkert og trygt på gader og veje i vores by.
Der skal iværksættes et samarbejde mellem kommune og politi - og eventuelt med nogle af de unge - så vi kan få gjort Vordingborg til en by uden vold og hærværk.
Vi vil ikke længere acceptere, at bøller, voldsmænd og hærværksmænd sætter dagsordenen i Vordingborg - og truer ordentlige unge på livet - og forøver vold imod dem.

 

 

Januar 2009 

 

Udokumenterede angreb på Israel
Grænsen er nu nået for mediernes udokumenterede angreb på Israel. Den sidste uge siden Israels tilbagetrækning fra Gaza har dækningen været ganske fortvivlende.

Som medredaktør for www.israel-info.dk får jeg dagligt oplysninger fra diverse medier i Danmark, Israel, USA, England samt diverse kilder indenfor andre af verdens medier og efterretnings informationer, og det har undret, hvorledes medierne lader sig rive med af fantasifulde historier, fabrikeret af Hamas og Hizbollah. Det fører til udokumenterede angreb på Israel - med hyppig brug af ord som “civil massakre” og “etnisk udrensning” - samt ligefrem “krigs-forbrydelser”.

Radioavisen vækkede mig tirsdag morgen med en reportage fra Gaza. Journalisten havde snakket med en mand, som beskrev hvordan Israels soldater havde brugt hans hus under angreb og smadret alt, stjålet børnenes sparepenge, og slæbte familiens madrasser væk. Journalisten beskrev dette som  ”krigs-forbrydelser”...

Noget at det værste jeg har oplevet i dækningen af forholdene i Mellemøsten er den uforskammede mangel på dybtgående kritik af Hamas og Hizbollah. Jeg savner historier i både aviser og TV, som vi ellers kan læse på nettet fra diverse meget troværdige kilder om ægte krigs-forbrydelser, begået af disse fanatiske organisationer hvis mål er at fjerne Israel fra verdenskortet og at fjerne jøderne.

I de sidste uger har man for eksempel set reportager, der konkret beviser at Hamas brugte Røde-Kors / Røde Halvmåne-ambulancer som transport af både våben og Hamas-krigere. Derudover kunne ambulancefolkene bekræfte, at Israel ikke havde forhindret ambulancer i at komme frem til sårede - tværtimod. Men historien i vores medier var, at Israel forhindrede ambulancer i at kom frem. Aldrig hører vi en lyd om de sygehuse, Israel har åbnet i nærheden af Gaza for at behandle sårede - og om nødvendigt overfører særligt syge til Israels hospitaler.

Der har også været en nyhedsoptagelse på Al-Aqsa TV, hvor Hamas indrømmer at bruge den civile befolkning som skjold. Hamas-lederen, Fathi Hammad. står her frem med stolthed og bekræfter det.

Ej heller hører vi om, hvordan Hamas stjæler nødhjælp, sendt fra Jordan og beregnet for de lidende palæstinensere. Hvordan Israel er parat til at bytte 1.000 fanger for bare 1 kidnappet israelsk soldat. Eller om, hvordan dødstal bliver kastet rundt i medierne uden dokumentation. Flere læger fra Gaza har meldt ud, at Hamas med vilje har overdrevet antallet af døde, og bekræfter, at de døde er omkring 500-600, de fleste unge mænd mellem 17 og 23 år – Hamas’ ungesoldater. Mon disse tal, hvis man nogen siden kommer til bunds i det, ender med det samme resultat fra Jenin - hvor der var tale om en “massakre” af 1.500 mennesker - og hvor det til sidst stod klart, at der kun var 54 dræbte - og at 45 af disse var bevæbnede?

Israel skyldes også for “etnisk udrensning”, en helt tåbelig beskyldning, når faktum er, at 1,2 millioner arabere bor i fred og sikkerhed i Israel. En analyse fra juni 2008, udført af Harvard Universitet viser, at 77 procent af israelske arabere hellere vil bo i Israel end noget andet sted. Til sidst i denne forbindelse kunne jeg godt tænke mig at spørge : Er verdenssamfundet helt ærligt i gang med at foreslå en palæstinensisk stat - med udgangspunkt, at alle jødiske beboere skal udvises - og området dermed være “Judenfrei”?

 

 

December 2008 

 

Integrationsråd skaber parallelsamfund
Dansk Folkeparti var i sin tid med til at godkende bevillingen på 150.000 kroner til Integrationsrådet i Vordingborg, og vi har været spændt på at se resultaterne for vore godt 1.400 medborgere med udenlandsk baggrund (minus lande indenfor EU).

Og var pengene så givet godt ud? Nej, det var desværre en fejlinvestering. Jo, der har været holdt møder og kurser, men ikke til nogen nytte for integrationen. Faktisk kan man sige, at Integrationsrådet med sin nuværende måde at arbejde på gør det stik modsatte: Integrationsrådet skaber parallelsamfund i vores kommune - og det var vel ikke meningen.

Dansk Folkeparti mener i modsætning til Integrationsrådet, at brobygning skal ske på basis af oplysninger og information om det danske samfund, historie og kultur. Netop for at vore indvandrere kan lære at forstå det folk, de vil være en del af. Integrationsrådet går den modsatte vej: Her vil man have, at vi i Vordingborg skal til at sætte os ind i baggrundene for de trosretninger, de kulturer, de nationaliteter, som vore udenlandske borgere fra de 27 forskellige lande bringer med sig. Men det er jo aldeles urimeligt - og i øvrigt også umuligt.

Derfor håber jeg, at den “Bazar-Konference", som Integrationsrådet er i gang med at planlægge for den 23. januar i Kulturarkaden bliver en begivenhed, hvor alle vore indvandrere i kommunen kan komme til at lære og forstå mere om Danmark og det danske folk. Her bør være boder eksempelvis med danske madtraditioner, dansk sang, danske årstidstraditioner, Vordingborgs historie, vore lokale landbrug, lokale folkedansere med videre. Det kunne være festligt - og det kunne være en god dag for vore indvandrere til at komme tættere på os. Desværre ved jeg, hvad det ender med. Det kan man se alene af ordet “Bazar” - det betyder tyrkisk dans, arabisk mad og afrikansk musik - men helt ærligt: Hvad i alverden har dette med integration i Vordingborg Kommune at gøre?

Integrationsrådet kræver informationsmateriale fra Vordingborg Kommune på 27 sprog! Det bliver vist en dyr omgang.. Man vil have ansat borgere med anden etnisk baggrund end dansk i kommunale stillinger, og dertil kan jeg jo bare sige: Ja, værs'go at søge! Vi vil meget gerne have at alle vore udlændinge, ikke mindst de muslimske kvinder, som tvinges til at gå derhjemme, ud på arbejdsmarkedet. Og hvis de ellers er kvalificerede nok, er der altid jobs at få. For sagen er jo, at alle borgere allerede nu har præcis de samme rettigheder. Det vil sige, at også alle indvandrere er velkomne til at deltage i alle vore kultur- og sports aktiviteter, skole og fritidsaktiviteter, boligforeninger osv. Det er op til indvandrerne at deltage, der er ingen, der stopper dem.

Integrationsrådet vil "fremme integrationen" i Vordingborg. Men bliver den så fremmet? Ikke om jeg tror det over en dørtærskel. Jeg har undersøgt andre integrationsråd i andre kommuner, og det går jo slet ikke.

Da jeg jo selv er udlænding, slog jeg lige op i Nu-Dansk Ordbog under ordet “integration”. Og det betyder "optagelse i et fællesskab". Det lyder rigtigt i mine ører. Og når man slår "medborger" står der "de, der er borgere lige som vi".

Så vidt så godt: Vi er alle lige mennesker og vi skal alle have det godt med lige rettigheder. Men hvorfor er det så, at Vordingborg Kommunes Integrationsråd vil skabe forskel? Jeg mener oprigtigt, at vi alle ER lige. Det er op til indvandrerne at være "borgere lige som vi".

I Dansk Folkeparti er vi ikke interesseret i at der bliver skabt parallelsamfund i Danmark. Parallelsamfund, hvor integrationsråd tager sig af egne interesser. Parallelsamfund, som vælger egne råd, der styrer egne interne sager, og regulerer parallelsamfundets forhold til det omgivne samfund.

Derfor foreslår vi, at Integrationsrådet i Vordingborg Kommune nedlægges. I stedet vil vi opfordre vore indvandrere til at stille op til kommunalbestyrelsesvalget - og til alle de andre foreninger og institutioner, vi danskere engagerer os i. Og så er jeg sikker på, at alle vi danskere vil sige til vore nye: Velkommen i fællesskabet.

 

 

December 2008 

 

Ytringsfrihed - Må vi lige være her!
Arne Rohde, den 2. december og Hans Lembøl, den 3. december har begge i Sjællandske med meget skarpe toner anklaget Dansk Folkeparti for at “mobbe” eller “miskreditere” offentlige personer  med “forhånende og injurierende vendinger”.  
Må vi lige være her!  Hvis der er et parti i Danmark der i årevis har stået til ufattelig meget tæsk og på det groveste og med de mest forfærdelige vendinger, været pisket for vores politiske holdninger, så er det Dansk Folkeparti. 
Derfor er det næsten morsomt at læse disse to herrers læserbreve fordi Dansk Folkeparti “vover” at kritisere personer der ytrer sig offentligt om politiske sager. Det er jo hvad politik er – nemlig at kritisere hinanden offentligt for det man mener og siger.  AR skriver “Dansk Folkeparti burde holde sig fra at jage anderledes tænkende og holde sig fra at misbruge pressen til hetz af mennesker, som er kritiske overfor deres indflydelse” og HL skriver “DF består af to ting: Friheden til at være enig med DF, og DFs frihed til at svine dem til, der tillader sig at mene noget andet en DF synes at de må mene.”
Jamen du godeste -  det er som om de to herrer overhovedet ikke har forstået hvad det vil sige at deltage i det politiske rum!

 

 

August 2008

 

Nye flygtningelove har været medvirkende til statens flotte overskud

Under overskriften "Pengene fosser ind i statskassen" (26/8) skriver chefredaktør Søren Baumann meget rigtigt om, hvordan den gode og ansvarlige linje, som samarbejdet mellem Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative har lagt, har medført super-sunde økonomiske forhold i Danmarks husholdning. Redaktøren nævner en række årsager til, at statens overskud bliver på 50 mia. kroner. Noget af det allervigtigste glemmer redaktøren dog - nemlig at den gevaldige stramning af udlændingelovene, som Dansk Folkeparti krævede indført i forbindelse med sin loyale støtte til regeringen, har medført enorme besparelser for det danske samfund. Det er jo ikke alene de tre-fire mia, der er sparet på selve asylfasen, men det er jo overalt i samfundet, der er sparet penge på, at masseindvandringen er standset. Tænk på, hvad der er sparet på sprogundervisningen, på den ophævede boliggaranti til flygtninge, på retsvæsenet - herunder tolkeservice, på læge- og tandlægebesøg, i sundhedssektoren i det hele taget, på uddannelsessystemet o.s.v. Der er tale om enorme summer - og i høj grad medvirkende til, at det flotte resultat og den flotte prognose, finansministeren kunne fremlægge i torsdags. Vi har taget nogle gode skridt allerede på udlændingeområdet; og de yderligere stramninger, der som følge af DFs krav kommer i løbet af de kommende år, vil gøre Danmarks økonomi endnu sundere.

 

 

Juli 2007

 

Hvor har Klinggaard været de sidste 10år?
Det er vældig interessant at læse Jørgen Klinggaards indlæg her i bladet den 19. juli: “Det ender med borgerkrig i Danmark”. Klinggaard har ret i, at indvandrebanderne udgør et enormt samfundsmæssigt problem. Men at Jørgen Klinggaards pointe derefter er, at politikerne ikke har reageret på problemet, kunne tyde på, at Klinggaard har ikke været her i landet det sidste 10 år. Havde han været her, ville han have læst i hundredvis af debatindlæg, taler, kronikker osv. hvor Dansk Folkepartis politikere har tordnet mod og advaret mod præcis dette uvæsen. Jeg kan forsikre Jørgen Klinggaard om, at Dansk Folkeparti også fremover vil gøre alt for at ruske op i de andre parties dvaske politikere.

 

Juni 2007

 

Hvorfor ikke daglig morgensang?
Ved sidste kommunalbestyrelsesmøde i Vordingborg faldt - med et par behagelige undtagelser - samtlige byrådsmedlemmer over mig fordi jeg vil gerne sende et signal til skolerne om at morgensang burde indføres mindst en gang om ugen.
Siden mødet undrer jeg mig stadig over, hvorfor alle blev så forargede over forslaget.
Jeg køber nemlig ikke argumenterne om at vi ikke skal pådutte skolerne noget - at de med andre ord "skal have selvbestemmelse". Igennem tiden har politikere sendt talrige signaler til skolerne! Tænkt over, hvor meget skolerne ændret sig i løbet af 1970erne.
I dag vil man eksempelvis gerne sende signaler omkring for eksempel mad-politik, mobbe-politik, motions-politik, færdsels-politik - så hvorfor er det så forargeligt med en morgensangs-politik?
Efter kommunalbestyrelsesmødet i Vordingborg var jeg i øvrigt på en dejlig tur til Sydslesvig hos det danske mindretal i deres Årsmøde. Jeg var på besøg i et par danske skoler, hvor vi mødte en masse dejlige børn - som virkelig kunne deres danske sange! Jeg talte med en højtstående person fra det danske mindretal, som kunne oplyse mig, at i Sydslesvig synger alle de mange danske skoler morgensang - ikke én gang om ugen - men hver dag. Alt andet var utænkeligt, sagde hun. Det bliver dejligt for disse danske børn, når de engang skal giftes. De vil med stor glæde kunne fortælle præsten, hvilken salmer de gerne vil have sunget til brylluppet - alt imens mange danske børn, og en del fra Vordingborg - vil stå i den utrolige situation, at de ikke kender nogen salmer. Jeg synes at det er meget trist, og ganske tåbeligt, at man skal bo syd for den dansk-tyske grænse for at få lov jævnligt at synge danske sange og salmer.

 

 

 

Maj 2007

 

Jeg skal ikke sættes for en dommer
Socialdemokraternes folketingskandidat Peter Valenius’ svar til mig i avisen den 18. maj er helt hen i vejret. Jeg har aldrig oplevet noget lignede. For at jeg skal bevise, at det er mig, der formulerer mig og skriver på dansk i avisen – skal Søren Baumann ifølge Valenius fungere som dommer og vogter i en kappestrid. Det bliver der selvfølgelig aldrig tale om. Jeg er ked af, at fordi jeg i indlæg forsvarer Dansk Folkeparti mod grundløse angreb af Peter Valenius – at han da vælger at vende det til et angreb på min person. Jeg kan ikke prale af at havde været “ansat i mange år i Socialdemokratiets Nyheds-Tjeneste i 70-erne og 80-erne”, ej heller at have “medvirket til at skrive  - og skrevet utallige indlæg i diverse medier” - lige som Peter Valenius beskriver sin egen kunnen. Jeg har bare som indvandrer til Danmark min 9. klasses afgangsprøve i dansk - som jeg skulle bestå for at få dansk statsborgerskab i 2003. Det er faktisk svært med et andet sprog end modersmålet, men jeg gør mit bedste med de evner jeg har.  Jeg tager Valenius’s beklagelse til efterretning, og jeg tror faktisk ikke, at jeg behøver at gøre mere for at profilere Peter Valenius – det klarer han udmærket selv.


 

Maj 2007

 

Peter Valenius og Arne Rohde bag indholdsløse angreb på DF 
Peter Valenius - socialdemokraternes nye folketingskandidat i Vordingborg - demonstrerede i sin 1. maj-tale, hvor indholdsløse socialdemokratiske 1. maj taler kan være. Hovedelementet var at rakke Dansk Folkeparti ned. Har Socialdemokratiet ikke bedre at byde på? Peter Valenius burde i hvert fald vide bedre end at sværte os til. Efter daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens selvmords-angreb på Dansk Folkeparti, raslede Socialdemokratiet tilbage, mens DF støt og roligt gik frem. Sådan er det heldigvis gået, hver gang vi bliver udsat for useriøse eller vulgære overfald. Vælgerbefolkningen ved nemlig bedre, og DF-vælgerne er kloge nok til selv at kunne vurdere, hvad det vil sige at være "stueren". Ja, det er nemt at være hellig, når man ikke selv tager det store slæb. Mens Socialdemokratiet sad og slappede af, væltede det ind i landet med flygtninge og indvandrere. Dansk Folkeparti, derimod, tog kampen op - og var ikke det mindste bange for at tage det store slæb i kampen mod fri indvandring til Danmark - og nu kampen mod islamisme.
Og så til Arne Rohde. Ja, jeg kunne sikkert finde nogle læserbreve fra begyndelsen af 30‚erne hvor naivister som Arne Rohde ikke syntes, at der var nogen særlig grund til at være opskræmte over nazismen. Dansk Folkeparti advarer åbent mod islamismen - ikke mod muslimer som mennesker. Vores modstandere fremstiller os igen og igen som fremmedhadere - og glemmer altid at høre ordentligt efter, hvad vi siger.

 

 

April 2007 

 

Modersmålsundervisning fortsætter
Ved det sidste kommunalbestyrelsesmøde havde jeg et forslag på dagsorden om at afskaffe modersmålsundervisningen i Vordingborg Kommune. Der er kun København, Gladsaxe og Vordingborg kommuner, hvor tosprogede elever stadig kan få gratis undervisning i deres modersmål. Jeg blev overfaldet af næsten alle i flertals-gruppen, som fik mulighed for at lufte deres fordomme overfor Dansk Folkeparti – som jeg mener ikke har noget med sagen at gøre. Den ellers normalt fornuftige Henrik Rosenvinge (S) gik så vidt til at sige, at han ville sætte en ære i at Vordingborg skulle være den sidste kommune i landet, der stadig tilbyder modersmålsundervisning. Et underligt budskab, når det er dokumenteret at modersmålsundervisning ingen effekt har.
En PISA undersøgelse fra 2006 har vist, at 47 % af andengenerations-indvandrere er funktionelle analfabeter. Deres integration i det danske samfund er slået fejl. Mange argumenterer for, at det vil hjælpe disse børn at få undervisning i deres modersmål - ved siden af dansk - og det har man nu gjort i mere end 20 år. PISA- undersøgelsen viser, at det ikke lykkedes - og at påstanden var falsk. Jeg mener, at hvis vi har andengenerations-indvandrerbørn der har problemer med sproget, skal de have ekstra undervisning og specielundervisning – noget der virker – ikke noget der påvist ikke virker.
Nå, men mit forslag faldt altså – og det vigtigste nu er at slå fast at flertalsgruppen nu sender det signal til alle forældre i vores kommune, som har et andet modersmål end dansk – at deres børn forsat har ret til at få modersmålsundervisning gratis. Det vil sige udover de arabiske og afghanske børn, som får undervisning i dag - så kan alle vores kinesiske, polske, tyske, engelske, franske, vietnamesiske, italienske, israelske, japanske, svenske, norske mm. børn.... få undervisning i deres modersmål. Det bliver spændende at se, hvor mange tager imod det generøse tilbud.

 

 

April 2007

 

Kære Lajal - Befri dig!
Jeg læste med interesse dit debatindlæg i Sjællandske fra den 18. april og glæder mig over din interesse for “ytringsfrihed” og din mulighed for at få dit brev og dine digte med.
Men jeg deler ikke dine fremlægning af dine følelser i forbindelse med ytringsfrihed.
Jeg kunne derfor godt tænke mig at stille dig nogle spørgsmål omkring dine ønsker for din fremtid i Danmark.
Du skriver at du har lige besøgte “et muslimsk land” - synes du, at det er en god ide at muslimske lande styres af Islam og dermed Sharia lovgivning?
Synes du, at det var i orden, at der i disse muslimske lande var skilte med “boykot danske varer”, - og tror du, at hvis disse selv samme mennesker var uenige med deres muslimsk landes regeringer, at de kunne sætte skilte op hvor der stod: “Nej til Sharia lovgivning - Ja til demokrati”? eller “Ja til religions- og kønsfrihed”.

I Danmark er vi på vagt over for “ismer”, der udfordrer vores demokrati og ytringsfrihed “ismer”, som vi har bekæmpet igennem tiden - fascisme, kommunisme, nazisme og nu islamisme. Vi accepterer ikke totalitære systemer - som mange “muslimske lande” der styres af Sharia lovgivning. Derfor kære Lajal - tænk dig om. Danmark er et åbent samfund. Du skriver, at du føler at Danmark “accepterer mig ikke”. Det er forkert - vi accepterer dig - men vi ved, at mange muslimske piger med tørklæde lever i ufrihed. Har du mon læst nogle af Ayann Hirsi Alis bøger - prøv “Opbrud og Oprør”?
  
Danskerne har i generationer taget imod indvandrere, der ønskede at blive en del af og tilpasse sig det danske samfund, med åbne arme. Vi glæder os hver gang en indvandrer tilegner sig det danske sprog, den danske kultur og de danske normer, og derved bliver en del af det danske fællesskab. Jeg opfordrer til et konsekvent opgør med religiøse regler, forældede kulturmønstre og kønschikane - og inviterer dig til at blive en del af et frit moderne samfund med ligestilling mellem kønnene og respekt for dit eget valg. Nyd din ytringsfrihed og glæd dig over at alle andre i vores dejlige, frie Danmark har de samme muligheder som dig - selv om du ikke er enig.

 

 

Januar 2007 

 

Svar fra Yvette!
Peter Hvid, Langebæk, har et indlæg i Sjællandske (1. september), hvor han endnu engang går løs på Dansk Folkeparti og undertegnede. Men, Peter Hvid, slap nu af! Det er så typisk, at du vil kræve svar fra DF -  men ikke fra for eksempel De Konservative, hvis ungdomsformand i Kolding er medlem af Dansk Front, for ikke at tale om De Radikale, der har medlemmer, der går ind for Sharia lovgivning. Angrebene på Dansk Folkeparti er vi vant til, dem har vi prøvet siden partiets start. Men i forhold til andre partier gøre vi med hensyn til ekstremister noget ved det. Partiet har altid gjort kort proces med folk, der har holdninger eller udtalelser, der kan skade partiet og dets mange medlemmer. Kære Peter Hvid - du vil sikkert også have faret op, hvis vi ikke havde gjort noget - fordi du er typen der ikke er interesseret i at høre efter. Du er typen der fortsat gerne vil fremhæve Dansk Folkeparti til noget, vi ikke er. Det har du jo ret til, men det er ikke ensbetydende med at det er rigtigt. Ang. Dansk Folkepartis tidligere formand i Vordingborg, Poul Just - ja så bakker DF i Vordingborg op omkring Hovedbestyrelsens beslutning. Det var meget uheldige og klodsede formuleringer, som Poul Just kom med i interviewet med Sjællandske - og alle, der som jeg, kender Poul ved, at han kunne ikke drømme om at sympatisere med nazister. Poul Just havde aldrig prøvet at blive interviewet før, og har derfor været et let offer for en dygtig journalist. Men det ændrer ikke ved, at vi i Dansk Folkeparti ikke har råd til, at der kan være misforståelse omkring, hvad vi står for.

 

 

Juli 2006

 

Fremad for venskab

Indholdet i Fathi el-Abeds, næstformand i Dansk Palæstinensisk Venskabsforening, læserbrev i Jyllands-Posten (27. juli) kom ikke som en overraskelse for mig. Jeg har i flere år fulgt el-Abeds ensidighed i den ulykkelige konflikt i Mellemøsten. Det er folk som Fathi el-Abed, der desværre puster til hadet i området og aldrig fremkommer med positive løsninger om, hvordan man dernede vil kunne leve i fred. Således nævner Fathi el-Abed ikke én gang i sit lange indlæg Hizbollah, som ellers må siges at være kernen i konflikten lige nu. Han nævner heller ikke, at der fra Hizbollahs side skydes raketter mod civile israelere, og at der igennem flere år har været raketanslag mod israelere fra forskellige terrorgrupper i Gaza. Ser mon Fathi el-Abed også disse grupper som uskyldige ofre i konflikten? Omend han er medlem af en dansk-palæstinensisk venskabsforening, tror jeg faktisk, at Fathi el-Abed gør det palæstinensisk folk en bjørnetjeneste ved altid at være så ensidig i sine meninger. Selv om konflikten er svær og kompliceret har Israel igen og igen forsøgt at finde en fredelig løsning med palæstinensere - og selv når man kommer meget tæt på - som ved Camp David i 2000, bliver forsøgene afvist. Nu med Hamas ved det palæstinensiske ror, er det blevet endnu sværere at forhandle. Israel har ingen lyst haft til en krig med Libanon. Mellem de to lande er der ingen uenighed om hvor grænsen går. Derimod vil Israel afvæbne Hizbollah. Jeg synes også sådan noget bør komme frem, når du taler og skriver, Fathi El-Abed. Så bliver det lettere at arbejde sammen for venskab i Mellemøsten. Det er det, der er brug for - ikke mere had.

 

 

Maj 2006

 

Send takken til DF

Vores borgmester i Ny-Vordingborg kommune, Henrik Holmer, glæder sig i avisen meget over, at ældreområdet får lidt medvind i form af en stor pose penge fra regeringen. Det er en kendsgerning, at der skal mere tid til de ældre, og pengene kommer til at modernisere arbejdet for vore mange dygtige og omsorgsfulde hjemmehjælpere. Pengene - knapt 440 millioner kroner - var et krav fra Dansk Folkeparti i finanslovsforhandlingerne for 2005. Dansk Folkeparti viste sig således atter at være garanten for at sikre de svageste i samfundet. Det lægges der vægt på fra vores parti ved hver eneste forhandling af ekstramidler. Så jeg håber, at vores socialdemokratiske borgmester husker at sende takken til Dansk Folkeparti.

 

 

Marts 2006

 

En religion behøver ingen “respekt”

Under en diskussion om religion forleden, blev jeg spurgt af en bekendt, om ikke det var vigtigt, at jeg i det mindste respekterede alle religioner. Det tænkte jeg over - og svaret er et nej ... det behøver jeg ikke. Der tales meget om respekt - og mange er i gang med at kræve respekt for Islam i forbindelse med Muhammed-sagen, men jeg synes vi skal prøve at sætte religion på sin rigtige plads i denne debat.
Religion mener jeg er en personlig sag - og noget irrationelt - det vil sige at det er noget med et meget personligt valg. Man kan ikke med sikkerhed sige, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert - man kan kun tage udgangspunkt i sin personlige overbevisning. Jeg vil næsten sætte religion i en gruppe med irrationelle begreber som kunst, musik og for den sags skyld kærlighed.
Disse begreber kan man ikke sætte i faste rationelle rammer, og man kan ikke lovgive om religioner - kun forlange, at religioner holder sig inden for landets lovgivning.
Dvs. - man kan have frihed til at mene og tro på, hvad man vil efter ens eget frie valg. Derfor har vi i Danmark og de vestlige lande religionsfrihed. Men der er ikke noget i loven, der kræver respekt. Man kan have respekt for mennesker og hvordan de lever og fortolker deres forskellige religioner f.eks. Mahatma Ghandi, Dalai Lama, Mother Theresa, Theodor Herzl, Martin Luther osv - uden nødvendigvis at synes, at lige netop deres valg af religion skal have respekt. Hvis religion SKAL have respekt - så skal Scientology, The Children og God, Moonies, Voodoo, Satanisme og et hav af andre religioner og kulter også have respekt. Og hvorfor skulle de det.
Personligt har jeg da ingen som helst respekt for religioner, der går ind for vold og kvindeundertrykkelse - lige så meget som jeg ingen respekt har for religioner, der hjernevasker og bedrager unge mennesker - eller bruger religion som et politisk våben. Men det er min egen personlige mening - som jeg har ret til at have. Religion er ikke en fornuftsbetonet størrelse - min religion er mellem mig og min gud - og jeg er ikke enig med de mennesker, der mener, at vi alle har den samme gud. Mennesker fortolker også deres religion på deres egen personlige måde, og der er mange nuancer inden for samme religioner.  Man kan heller ikke sige med sikkerhed, hvad er god og dårlig musik eller kunst - og hvad der en den rigtige eller forkerte kærlighed. Vi som mennesker har frihed til at lave musik og kunst og have vores kærlighed og religion som vi vil have det - disse begreber kan ikke kræve respekt - kun hvordan vi opfører os som mennesker kan opnå respekt.   

 

 

Februar 2006

 

Ufrihed og frihed
Efterhånden som den uvirkelige sag om Muhammed-tegningerne udvikler sig, står det vel klart, at sagen ikke drejer sig om en undskyldning fra hverken statsminister eller avis - men om den ufrie islamisme. Bøjer Danmark af i denne sag, vil det blandt islamister blive opfattet som overgivelse. En sejr til ufriheden, og starten på, at en ny række af umulige krav kræves opfyldt af Danmark og den vestlige verden. Det er en vigtig diskussion, for nu får vi menneskers sande ansigter at se. Og det er glædeligt for mig, at en række fornuftige muslimer som eksempelvis Naser Khader nu er begyndt at sige fra overfor islamisterne. Naser Khader og andre gider ikke længere høre på Abu Laban og Islamisk Trossamfund. Og hvis vi får det ud af det, at de langskæggede mørkemænd gøres ligegyldige, mens istedet fornuftige muslimer overtager billedet af islam - så har Muhammed-tegningerne gjort Danmark og den vestlige verden en meget stor tjeneste.

 

 

November 2005

 

Hvor blev det brede samarbejde af?
Tillykke til vores nye borgmester Henrik Holmer og alle partierne i den nye byråd. Det var et meget spændende valg til vores nye Vordingborg Kommune, og jeg glæder mig over Dansk Folkepartis to pladser i byrådet og den støtte, vi fik fra vores vælgere. Det var noget af en oplevelse at være med til forhandlinger da alle stemmer var talt op.

I løbet af valgkampen var der fra både Socialdemokraterne, Venstre, SF og Det Radikale Venstre lagt op til at målet var et bredt samarbejde - idet man kunne forudse at opgaverne bliver meget store og krævende med at få sammenlagt vore 4 kommuner.
 
Men hvad skete der så: Jo, aldrig så snart De Konservative kunne konstatere, at de efter deres eget katastrofevalg kun kunne præstere en mand i byrådet - sprang de over til Henrik Holmer for at få en udvalgsformandspost.
 
Ja - man kan spørge sig selv: Hvad skete der med vores valgforbund og mulighed for et bredt samarbejde? Kunne man have fået det brede samarbejde alle snakkede om, hvis den konservative Søren Nybo ikke var hoppet over? Nej. Det der undrede mig var, at Søren Nybo slet ikke dukkede op til den borgerlige sides forhandlinger på valgaftenen. Det virkede som om, der slet ingen intentioner var om at stå samlet for at få dette brede samarbejde.
 
Spørgsmålet er nu om Henrik Holmer virkelig seriøst mener, at han har fået det brede samarbejde, han talte så meget om - med blot en enkelt konservativ overløber - men over for 10 Venstrefolk og 2 DF‚ere udenfor? Selvfølgelig kender vi spillets regler - og vi skal nok gøre vores for at få et godt samarbejde med alle i det nye byråd - men man kan ærgre sig over, at man nu starter med et opdelt byråd og at man ikke fik den brede samarbejde alle talte så varmt for inden valget.

November 2005

 

Del jer efter holdninger
Her kort tid før kommunalvalget har jeg haft den fornøjelse at være med ved en lang række vælgermøder rundt om i den nye Vordingborg Storkommune. Og det har gang på gang slået mig, hvor vanskeligt det må være for vælgerne at finde de afgørende forskelle på de forskellige partier, som lige præcis gør, at man nøjagtig ved, hvor man skal sætte krydset den 15. november.

For forskellene er virkelig meget svære at få øje på. Vi vil alle sikre en ordentlig hjemmehjælp. Vi vi alle have gode og trygge plejehjem. Vi vil alle have et tip-top skolevæsen. Vi vil alle have sikre veje. Vi vil alle have fornuftige forhold for børnefamilierne - med sikkerhed for vuggestuepladser og børnehavepladser. Vi vil gerne have gode sportsfaciliteter for vore unge. Vi vil alle gerne have at vi kan færdes i tryghed på gader og stræder. Og så vil vi for resten gerne have, at det hele foregår til den lavest tænkelige skatteprocent.

Sådan siger samtlige 10 opstillingsberettigede partier i Vordingborg Kommune. Og hvad pokker er det så lige man som vælger skal stille op, når man står med stemmesedlen i hånden? Ja, mit råd er, at man følger det kloge, gamle politiske råd: "Del jer efter holdninger". Det vil sige, at man som kommunalpolitisk vælger bør tænke landspolitisk, tænke "christiansborgsk" - og tænke med hjertet. Det parti, man stemmer på til folketingsvalget, bør man selvfølgelig også stemme på til kommunalbestyrelsesvalget og til regionsvalget.

For Christiansborg, regionerne og kommunerne hører altså nu én gang uløseligt sammen. Mellem et partis lokale valgte og partiets folkevalgte på Christiansborg er der i det daglige masser af samarbejde, for partiets folk har samme mål med landet. De er enige om, i hvilken overordnet retning, Danmark skal gå - hvilken kurs, der skal følges. I det overordnede er der nøje sammenhæng - derfor: Stem med hjertet den 15. november - stem efter din overordnede holdning til tilværelsen.

 

November 2005

 

DF klar med reform i Vordingborg:
Morgensang, frisk luft og varm mad

I folkeskolerne i den nye Vordingborg Kommune vil flere ting blive ændret, såfremt Dansk Folkeparti får den nødvendige styrke i den nye kommunalbestyrelse. Jeg tror, at de fleste er klar over, at det faglige ligger os meget på sinde - det siger sig selv, at vi vil forlange, at børnene skal lære noget i skolen med gode moderne redskaber såvel for børn som for lærerne, så det behøver jeg ikke her komme nærmere ind på.

I stedet vil jeg tale om tre helt enkle tiltag, som Dansk Folkeparti efter kommunalbestyrelsesvalget den 15. november vil kræve indført i alle skolerne - nemlig morgensang, frisk luft og varm mad.

Morgensangen var for år tilbage den helt naturlige fællessamling i danske skoler, og mange herhjemme vil stadig huske den. Ud over det vigtigste: at børnene fik lært alle vore vidunderlige danske salmer og sange, var det også ved morgensangen, at meddelelser om stort og småt kunne blive givet. Morgensangen betød på alle måder fællesskab og samhørighed.

På samme måde med det fælles varme måltid, som Dansk Folkeparti vil indføre på alle kommuneskolerne. For sundhedens skyld, og i høj grad altså for samhørighedens og hyggens skyld skal børnene hver dag  i en times tid mødes med lærerne omkring et måltid varmt mad på skolen.

Og så frisk luft! Ja, for selvfølgelig skal børnene ud i den friske luft i frikvartererne. Med mindre da lige at himmel og hav står i ét - i snestorm eller skybrud, vil Dansk Folkeparti indføre, at børnene som et minimum på en almindelig skoledag skal udenfor tre gange. Samtidig vil der kunne blive luftet ordentligt ud i klasselokalerne.

 

 

Oktober 2005

 

Socialdemokraterne vil de små skoler til livs
Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, udtalte i tirsdags her i avisen - og i Radioavisen, at det er for nemt at oprette en ny friskole. Hun tillader sig ovenikøbet at kalde friskoler for "protestskoler", og foreslår, at der kommer restriktioner, således, at hvis en folkeskolebygning nedlægges, må den de næste to år ikke anvendes til skolebrug - samtidig foreslår hun, at der skal et større elevtal end 12 til at begynde en friskole. Baggrunden er, at der på et års tid er kommet 20 nye friskoler på danmarkskortet - og i halvdelen af tilfældene i en by, hvor en folkeskole netop var lukket - ja, otte af friskolerne kom endda til at ligge i de samme lokaler som den nedlagte folkeskole.
Det er ikke spor overraskende, at det netop er Socialdemokraterne, der nu vil de små skoler til livs. Det har altid været Socialdemokraternes stil at nedlægge små, hyggelige skoler for at smaske dem sammen i store centralskoler. Sådan har det været historisk - og det fortsætter altså også i den nye socialdemokratiske tankegang.
I Dansk Folkeparti er vi dybt uenige i denne beton-socialdemokratiske tankegang. I modsætning til Socialdemokraterne vil vi netop værne om de små folkeskoler. Vi vil til det sidste kæmpe for at bevare de små skoler, vi har - og ender det så alligevel med, at en skole i en landsby eller by nedlægges, er det for os bare alletiders, at der, såfremt en forældrekreds ønsker det, i stedet oprettes en friskole.

 

 

Oktober 2005

 

Omsorg og venlighed - vore to nøgleord

Lad mig sige det ligeud: I Dansk Folkeparti vil vi ikke på vilkår acceptere begrebet "ældrebyrden" - et begreb, som i sin tid blev lanceret af Socialdemokraterne. Tværtimod synes vi egentlig det er en kær pligt, at være med til at gøre de ældres otium så godt og hyggeligt som muligt, og derfor bliver omsorg og venlighed vore to nøgleord i den socialpolitik, vi vil indføre i den nye Vordingborg Storkommune. Borgere, der ikke selv har mulighed for at tage hånd om deres situation - det vil sige ældre, syge og handicappede - har brug for hurtig, god og kompetent service. Sådan noget koster mange penge - det ved vi - men det er bare ærgerligt, for det er en omkostning, vi betaler med glæde og med et smil. I øvrigt kan jeg nævne, at vi går til valg på at sikre tilstrækkeligt med hjælp også antal af plejehjemspladser og beskyttede boliger, og vi vil sørge for, at familier, der gerne vil have deres gamle forældre boende, skal have bedre økonomiske muligheder herfor.

 

 

September 2005

 

S: Pas deres egen valgkamp
Tænk, at en socialdemokrat - byrådskandidat Kate Lund Jensen fra Kalundborg - orker at beskæftige sig så meget med Dansk Folkepartis valgkampagne (avisen 27/9). Jeg kan ikke se, hvad det kommer Socialdemokraterne ved - hvordan vi laver valgkamp.  Vi i Dansk Folkeparti kunne da ikke drømme om at blande os i, hvad andre gør under valgkampen. Jeg kan forsikre såvel vælgerne som Kate Lund Jensen, at modsat Socialdemokraterne har vi enighed i Dansk Folkeparti - og derfor - ja! en stemme på Dansk Folkeparti, er en stemme på Dansk Folkepartis politik, som har vist sig at have succes over det ganske land siden folketingsvalget 2001. Så stor succes at andre partier, Socialdemokraterne inklusive, er begynde at se lyset og følge med både hvad angår indvandrerpolitikken og socialpolitikken.  Jeg takker Kate Lund Jensen i at hun elskværdig minde folk om at en stemme på Dansk Folkeparti er nemlig en stemme på Dansk Folkepartis politik. Vi står nemlig sammen om politikken - modsat andre partier, der indbyrdes er så uenige og oven i købet også delt i fløje, så vælgerne må havde meget svært ved at finde ud af, hvad de egentlig mener. Og, ja - den lokale kandidat skal helt sikkert føre Dansk Folkepartis politik, og jeg tror, at vælgerne selv skal bestemme, hvad den "rene vare" er - nemlig et moderne parti, der er i trit med befolkningen. PS: Forøvrigt er Kate Lund Jensen helt galt fat på den: I den lokale kampagne, er det da ikke Pia Kjærsgaards plakater, der bliver hængt op for DF - men derimod de lokale kandidater, der skal vælges.

 

 

September 2005

 

Fathi El-Abed - et sørgeligt offer for palæstinensisk historieforfalskning
Jeg har med interesse læst dialogen mellem Jørn Nielsen og Fathi el-Abed, som giver et ganske godt billede af den endeløse uenighed omkring mellemøstkonflikten. Jeg må sige, at jeg faktisk har ondt af Fathi El-Abed. For palæstinenserne har bildt sig så meget ind omkring deres egen historie, at det kan beskrives som en folkelig tragedie. Fathi El-Abed er simpelthen en meget dårlig advokat for palæstinensere, når han drejer sandheden så meget, at historien næsten er blevet ukendelig. Det er ikke med en historieforfalskning, at man kommer hinanden nærmere - og der med en fredsløsning nærmere. I Israel har der aldrig fundet nogen etnisk udrensning sted - midt under selvstændighedskrigen, hvor Israel var blevet overfaldet af 5 arabiske stater, bad man så mindeligt alle arabere om at blive i landet. Det er derfor, at der i dag er mere end 1 million israelske arabere, som bor i fred side om side med israelere i Israel. Fathi El-Abed: Du gør mere skade end gavn med dine forfalskninger, og jeg er meget glad for, at det ikke er dig der sidder ved forhandlingsbordet for det palæstinensiske folk - det ville gøre folket skade.

Det kan være, at avisens læsere er blevet helt forvirrede over alle disse bombastiske udmeldinger fra Fathi El-Abed, og måske har man derfor behov for at få et mere nuanceret billede af mellemøstens historie - men så er man altså nødt til at undersøge tingene selv, og ikke nødvendigvis tro på, hvad der står i et læsebrev skrevet af en berygtet Israel fjende. Palæstinensisk Venskabsforening har også en hjemmeside, og der drejer det sig meget om demonstrationer mod og boykot af Israel. Hvis du vil vise villighed til dialog, Fathi El-Abed, er du nødt til at være lidt mere seriøs i din udmeldinger af faktuelle historiske begivenheder.

(www.historie-nu.dk er Danmarks mest omfattende historie-webportal og de skriver om to hjemmesider:
"www.israel-info.dk og www.palaestina-info.dk indeholder en række historiske oplysninger, links m.v. De ser konflikten fra hver deres side og er i for sig begge udmærket, og især hvis man stiller siderne op imod hinanden, er de et nærstudie værd.” )

 

 

Juli 2005

 

DF - og ikke Fogh har æren for en rimelig udlændingepolitik

I lederen onsdag den 8. juni skriver avisen under overskriften “Ryd Nørrebro” helt rigtigt, at situationen på Nørrebro er “det hidtil mest skræmmende eksempel på, hvad den tidligere, ukontrollerede indvandring og åbne adgang for familiesammenførsler har ført med sig.”
Lederen spørger justitsministeren om hvornår, man har tænkt sig at rydde op på Nørrebro, lige som politiet gjorde med Christiania for narko og narkohandlere. Til sidst i lederen slås der fast at De Radikale, som i sin tid stod bag lovgivning, der førte til en alt for stor indvandring og efter udsagn fra Lone Dybkær for nylig fra Folketingets talerstol fortsat gerne vil have ubegrænset indvandring.
Næsten alle partier støttede den radikale kurs i 90‚erne - det er rigtigt nok - men så går det galt i lederen, hvor der står, at “men først efter valgnederlaget i 2001, hvor Fogh regering resolut stoppede den voldsomme tilstrømning”. Det er en meget forkert udlægning - Anders Fogh Rasmussen havde inden valget i 2001 slået fast, at han ønskede en Firkløverregering - med CD og Kristendemokraterne. Mon en sådan regering havde standset masseindvandringen til Danmark? Selvfølgelig ikke. Med Mimi Jacobsen og Jann Sjursen som ministre, var det blevet endnu værre med indstrømningen. Anders Fogh Rasmussen fik ikke sin ønskeregering, men fik i stedet Dansk Folkeparti som støtteparti. Og det har vist sig, at være til stor glæde og gavn for landet. For uden Dansk Folkeparti som støtteparti - ville der ikke være sket noget som helst på indvandrerområdet. Derfor er det forkert af avisen at give Anders Fogh Rasmussen æren for, at den voldsomme tilstrømning blev stoppet. Det kan man takke Dansk Folkeparti for.

 

 

Juni 2005

 

Avisen er langt ude

Lederen, der blev bragt i Næstved Tidende/Vordingborg Dagblad onsdag den 1. juni er langt ude. Uforskammet og uanstændig. Overdrivelserne - hetzen mod Dansk Folkeparti - kender åbenbart ingen ende.

Det er ikke første gang at bladet i en leder har brugt aktuelle vigtige sager for at sammenligne Dansk Folkeparti med nogle af sidste århundredets værste forbrydere... Helt ærligt - hvornår holder det op?

Danskere skal have stemmeret i Danmark og ikke udlændinge fra 3. verdenslande, som med bare tre år i Danmark umuligt kan have indsigt i, hvad der skal ske i deres kommune. Og det fornuftige forslag fra Dansk Folkeparti er hverken "langt ude" eller “overdrevet” - det er almindelig sund logik. Jeg ved det faktisk af egen erfaring, da jeg selv i 1980 som udlænding flyttede til Danmark. Det tog mig knapt 2 år at lære sproget, og næsten 10 år at forstå, hvorfor man sagde de ting, man sagde.

Dansk Folkeparti har i tidens løb alt for ofte været overfaldet for udsagn, som har virket stødende, men et faktum er det, at Dansk Folkeparti gang på gang har vist sig at have haft ret. Det vil jeg kalde vision - ikke overdrivelse. På landsplan er næsten alle enige om den nuværende indvandrerpolitik - men det er DF, som har taget skraldet de sidste 10 år, inden man har kunnet nå frem til en normalisering på indvandrerområdet, og før man kunne sikre en bedre integrering. Det var også logisk, og heller ikke overdrevet. Det er næsten alle nu enige om.  Nu synes jeg, det måske var på tide, at Næstved Tidende/Vordingborg Dagblad - holder op med at være for “langt ude” - de fleste i befolkningen falder ikke for den slags mere.